SONNERASMUSSEN.DK

Det er konstruktivt og givende at have en personlig coach

af | dec 20, 2016 | Coaching

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Det er konstruktivt og givende at have en personlig coach.

Som det også beskrives i Arne Nielssons bog “Viljen til sejr, harmoni i job, familie og fritid“, er det konstruktivt og givende at have en personlig coach.

Man kan vælge en personlig coach, der minder om sig selv
Og/eller man kan vælge en coach, der forekommer som en modsætning til én selv. Jeg tror, at det er væsentligt, at man i valg af coach gør sig klart, hvad man vil bruge en coach til.

En coach er ikke en person, der rådgiver om, hvad man skal gøre eller ikke gøre.

En coach har ganske enkelt den opgave at være så fremragende til at stille spørgsmål og udvide ens “model af verden”, så man selv kommer i kontakt med andre løsninger, end dem man normalt ville vælge.
En coach har sit fokus på at skabe tillid og har sit fokus på at hjælpe med at afklare, hvad der er overordnet og hvad der er underordnet, så man lettere kan prioritere og sætte sig de mål, delmål og pejlemærker, der giver mening for én.
Man behøver ikke på forhånd at vide, præcist hvad man vil have ud af at komme hos en coach. Man kan godt være i en livssituation, hvor man synes, at man på alle områder har brug for hjælp.

Det bliver og er coachens opgave at hjælpe med at klarlægge, hvad der er på spil, og hjælpe med at give de vinkler og redskaber, der er i overensstemmelse med dig og din nuværende livssituation samt at hjælpe dig med at vække de kræfter og tanker, der er støttende og som baner vej, i stedet for at blive stående på stedet.

Som jeg også har beskrevet før, er coaching fremadrettet

Det er dog samtidig vigtigt for mig at understrege, at processen ikke skal gå hurtigere, end at du kan følge med. Som jeg siger, hver eneste gang, jeg møder et nyt menneske, så er det op til den enkelte at tage ejerskab for målet, og det er min opgave som coach at guide processen, så både energi, indsigt, humor, motivation og redskaber går hånd i hånd.
Indimellem vil man kunne tale om fortidige aspekter. Set i det lys, at forståelse af mekanismer og mønstre i fortiden, kan berige tankerne om nu- og fremtiden.

Se en personlig coach som en person, der er klar til at guide dig på en rejse. Coachen har det gå på mod, og den energi, der skal til. Og har den menneskelige indsigt, der gør, at det nogle gange er nødvendigt at stoppe op og nyde/undersøge landskabet, og andre gange er den, der siger “kom, nu går vi fremad igen”.

Du kan glæde dig til et forløb.

For der er intet så givende som at møde et menneske, der har interesse i netop det, du står for og indeholder, på en anerkendende og berigende måde.
Så måske bliver du også et af de mennesker, der vil nyde at have en personlig coach, som kan kontaktes, både når det går skidt og også, når det går godt.
For mig som coach er det vigtigt at sige, at én ting er at lære af sine fejl. En anden ting er at lære af sine succeser.
Og det er mindst lige så givtigt.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Coaching og begrænsende overbevisninger

af | nov 28, 2016 | Coaching

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Coaching og begrænsende overbevisninger

Det kan være stort som småt, der gør, at en hæmmende tanke sætter sig fast. Og som vi så videre i vores liv fører ubevidst bevis for, så vi på et tidspunkt går rundt med en begrænsende overbevisning. En negativ og bremsende stemning, der helt klart afholder os fra at være i en hel og balanceret udgave af os selv.Og som samtidig bevirker, at vi kun tilnærmelsesvist lever vores fulde potentiale ud.

En case, der omhandler begrænsende overbevisninger

Lad mig beskrive en case.

En kvinde midt i 30erne er den midterste i en søskendeflok.

Hun oplever mange gange under opvæksten, at hendes mor ved aftensmaden frustreret udbryder til hendes far : ”det var også dig, der ville have endnu et barn, så hurtigt”.

Der er 15 mdr imellem de to ældste børn – og et spring på 5 år til den yngste.

Pigen kunne godt regne ud, at det var hende, der var belastningen.

Denne dårlige stemning ved blandt andet aftensbordet forplantede sig til pigens sind.

Hun flytter tidligt hjemmefra og har op igennem ungdommen og også i voksenlivet kærester. Hun bliver gift og får børn.

Men da hun opsøger mig, skyldes det, at hun trist bekræfter: Nu er jeg blevet skilt. Og jeg vidste det. Der er jo grundlæggende ikke nogen, der ønsker mig – eller holder af mig, som jeg er.

Man skaber modvægt i form af mestringsstrategier

Ingen kan holde ud at gå og mærke en frygt for tit. Ubevidst prøver sindet at finde andre veje.

Hendes mestringsstrategier blev op igennem opvæksten, at hun blev flink, venlig, hjælpsom og tilpasset i en sådan grad, at hun drænede sig selv for ressourcer.. Og ubevidst gik og konstant ønskede, at folk ikke oplevede, at hun var en belastning.

Tag fat i nældens rod

I coaching-rummet tager vi fat på denne smertelige og smerteskabende overbevisning.

Vi forholder os til, hvordan hun kan træffe et andet valg og en anden støttende overbevisning end den, som hendes mor i afmagt og fortvivlelse tit havde givet udtryk for.

Og da hun begynder at forholde sig til, at hun nu kan tage ansvar for sig selv ved netop at skabe støttende overbevisninger om, at:

jeg er ønsket, SOM DEN JEG ER mange holder af mig som den Jeg er jeg gør en forskel hver dag får hun over tid skabt en langt mere positiv og givende indre stemning. Og begynder nu at føre bevis for disse udsagn.

Blind vinkel

De begrænsende overbevisninger er som en blind vinkel.

På samme måde som når vi kører bil, må vi forholde os til de blinde vinkler.

I bilen bruger vi bakspejlet og sidespejlene.

Min oplevelse er helt klart, at coaching er endog meget værdifuldt med hensyn til at få ophævet en blind vinkel, så det atter bliver både sjovere og langt mere livsbekræftende og positivt at holde blikket på vejen.

Jeg kan yderligere anbefale at læse denne artikel, skrevet af Peter Rasmussen der tager udgangspunkt i et interview med mig.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Tro, Håb og Kærlighed

af | mar 29, 2016 | Coaching, Dig i fokus

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Tro, Håb og Kærlighed

I de senere år har jeg mange gange leget med tanken om at ændre symbolet. Mest fordi jeg synes, at ankeret ikke beskriver håbet i tilstrækkelig form i et højhastigt 2016.

Tiden hvor mødre og døtre hænderknugende sendte deres mænd og sønner ud på søen for at fiske og kun kunne håbe, at hav og vejrguderne lod dem returnere i god behold, er i mine øjne ovre.

De store containerskibe stævner naturligvis stadig ud, men er langt fra bl.a. den jyske vestkyst, og da jeg jo har mine helt egne holdninger til håb og forventninger, og mener at forventninger er langt stærkere end håb, er der en forandringens vind på vej.

Men alligevel møder jeg mange, der siger: ”uanset hvad vil jeg altid bevare håbet” eller ”min erfaring er, at kærligheden er midlertidig, men at håbet er evigt”

Lars Lilholt synger om, at håbet altid skal gives den længste frist – og mange mennesker, der ikke mødes med gensidig kærlighed fra partneren, udvikler adskillige, mestringsstategier baseret på håb.

Håbet er endda givet farven lysegrøn, og jeg forstår sagtens, at man ved et meget sygt og døende menneske bevarer håbet til det sidste. Jeg har også for længst erkendt, at jeg ikke som parterapeut kan eller vil tillade mig at sige, at folk skal bryde op, fordi de ikke passer sammen. Heldigvis har jeg ofte bemærket, at forhold jeg troede døsdømt, har en genopblomstring.

Alligevel gør jeg mig tanker om tro og håb.

Fordi det interesserer mig at gøre mennesker bevidste om, at de selv kan gøre noget.

Selv kan skabe forudsætninger for at disse kvaliteter – energier om du vil, kan sættes i spil.. af dig selv. Og at håbet så klart har en berettigelse, hvis det bruges rigtigt.

 

 

Her får du nogle af mine tanker, skrevet påskelørdag 2016:

Forventninger eller håb, en af delene eller begge dele – og hvornår ?

Der er et sted, hvor du kun skal håbe og aldrig forvente.

Det er når du spiller lotto.

Dagen efter, at der har været knap en halv milliard i eurolotto har mange europæerne gået en smule skuffede hjem fra kiosken, efter at den flinke kioskejer har sagt ”desværre” og givet dem en tom lottokupon retur.

Som i HC Andersens ”Konen med æggene” skaber ideen om den store gevinst mange drømme. Det er fint nok. Min pointe er: Håb kun, for du kan jo være heldig, men det er ret usandsynligt, at du vinder.

 

 

Men ellers:
I enhver anden sammenhæng, hvor du ikke har fuld styring, så er det frem med evnen til at forvente.

Lad mig uddybe:

Jeg taler altid med mange par både op til en ferie og efter en ferie.

På forhånd er mange ængstelige for, om ferien bliver god. For parret har haft så travlt, og minderne om de seneste ferier er dårlige.

Andre kommer efter en ferie, fyldt med frustration. For den nærhed og det overskud, de gode samtaler ved havet og de afslappende stunder og en enkelt drink på en bar udeblev, og spørgsmålet om hvorvidt det nytter at fortsætte, når vi ikke engang kan holde en god ferie sammen, melder sig.

I de tilfælde taler vi blandt mangt og meget om forventninger og skuffelser. Det viser sig, at forventningerne har været detaljerede.

Man har tænkt og ønsket sig:

  • gode samtaler
  • intens sex
  • berigende kulturoplevelser
  • afstresning
  • at finde hinanden igen
  • masser af romantik og en fastgøring af kærligheden osv.

Det er for mange ting at ønske, og hvis man ikke er i stand til at skabe forudsætningerne, dødsdømmer man nærmest at lykkedes.

 

Jeg bringer i nogle tilfælde et privat eksempel frem:

Min yngste, en datter der bliver 16 til maj, er nødt til to gange årligt at komme ned i varmt og tørt klima grundet strubeinfektion og hals smerter.

Da hun for en uge siden igen skulle af sted med en veninde, talte vi om, hvordan ferien blev en succes.

Skønt teenagerens liflige selvoptagethed sagde hun meget klogt.

“Ferien er en succes, hvis jeg får det bedre i halsen og hvis vi får sovet ud og slappet af.”

Hun kommer hjem i morgen. Vi har naturligvis haft kontakt. Og ferien er en succes, også selvom pigerne kom til at låse sig ude en sen aften, at der stort set kun er russere og franskmænd på hotellet, hvorfor de ikke har kontakt med de øvrige gæster, samt at der har været massiv solskoldning de første dage…

For vi kan godt tage de mange uforudsete oplevelser, som virkeligheden altid byder ind med, hvis vi har enkle værdier, vi ønsker indfriet og som er realistiske.

Så alt for mange detaljer der ikke levner plads til en madforgiftning, eller ikke tager højde for, at der hver aften er børnekoncerter på hotellet, at man har underkendt at man har været så stressramt, at man har influenzalignende symptomer de første tre dage, gør at mange af de par, der opsøger mig, er slemt skuffede.

Mit allerbedste råd til mennesker er:

Gør alt hvad du kan for at indfri dine egne forventninger – og håb så på, at effekten bliver endnu bedre.
Og hvad tro, håb og kærlighed så skal ændres til, hvis det skal ændres, lader jeg stå hen i det uvisse og op til din fantasi…
Men hører naturligvis gerne dine bud

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Håb og frygt dræner.

af | jan 16, 2016 | Coaching, Movitation, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.

Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Jeg giver aldrig slip på håbe.En udtalelse er tit vendt tilbage til mig i min erindring.

Det var en mand, midt i 40erne. Han havde mange fiaskoer bag sig. Var skilt, havde kun sporadisk kontakt med sine børn, flakkede rundt på jobmarkedet og var ikke stolt af meget. Hårdt for en maskulin identitet.
Alligevel blev han ved at generere ideer og søge muligheder for at skabe en bedre kontrast til de mange nederlag.

Da jeg spurgte ham:

  • Hvad er det, der motiverer dig? hvorfor giver du ikke op? eller i det mindste søger en anden strategi, for det du har gjort, skønt mange ideer, har jo ikke virket?

Ja så svarede han:

  • Jeg giver aldrig slip på håbe.

Det var jo egentligt slet ikke svar på spørgsmålene, men det var tydeligt, at det var hans filosofi, – bliv ved at håbe, for så skal det nok gå. Og han havde sine egne bud på, hvad han håbede på. Som de fleste jo har.
Jeg har bemærket, at han flere år senere formenyligt stadig håber, men ikke har formået at lave de ændringer i sit liv, som han drømte om og beskrev år tilbage.

Da jeg fornyligt i en skønlitterær roman, hvor der jo midt i en intens historie kan være små guldkorn om livet, læste ”håb og frygt dræner”, tænkte jeg, ja netop”.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet om håb, forventninger og frygt før.

Det er et stort emne, og alligevel vil jeg gerne knytte nogle aktuelle tanker til disse fænomener eller sindstilstande, om du vil for jeg er enig med romanens hovedperson om, at det dræner at håbe, hvis vi kun håber. Og det dræner at frygte, hvis vi kun frygter.

Og ikke ved, hvordan vi mentalt og følelsesmæssigt kan skifte spor. For at undgå håb og frygt er ikke essensen, snarere at blive langt mere bevidste om, hvordan disse kommer inden for egen indflydelse, er interessant og giver energi.

Derfor alligevel her et par tanker i februar 2014 om håb og frygt.

  • Bliv ved at håbe, men placer håbet det rette sted i konteksten.
    Det eneste sted, hvor jeg synes, at det giver mening kun at håbe, er når man spiller lotto eller andre spil i samme kategori.

Haab_og_Frygt4For udover at betale 40 eller 50 kroner, afhængigt af om man spiller uden eller med joker, har man ingen indflydelse på at vinde. Som regel er det så også en overkommelig skuffelse, når man dagen efter står i kiosken og igen må sande ”desværre, heller ikke denne gang var der gevinst”…- selvom der godt kan være gået ”konen i æggene” i den på vej hen til kiosken —”når jeg vinder, så vil jeg bruge pengene til ….”
Alle andre steder, hvor vi har drømme og ønsker , kan håbet bruges konstruktivt, hvis som jeg anfører ovenfor, placerer håbet det rette sted i konteksten.

At håbe og at forvente hører sammen, men giver forskellige effekter.

Leg med følgende tankeeksperiment:

  • Jeg håber, at jeg smider 5 kilo inden det bliver sommer og strandtid igen.Contra
  • Jeg forventer, at jeg smider 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen.

For mig at se er det helt tydeligt, hvad der i disse udtalelser giver energi og hvad der dræner energi.

Haab_og_Frygt7Så bare for at slå det fast med syvtommersøm.

Kun at håbe gør, at det bliver ved tanken. Det er en drøm.
Den er fin, men sandsynligheden for, at der sker mere og at en fast plan lægges, er skrøbelig og tit slet ikke til stede. Men man håber …

  • Når vi derimod udtrykker, at vi forventer, at noget vil ske, er der en anden viljestyret beslutsomhed bag. Og vi er indstillede på, at vi er nødt til at sætte handling bag.

Og det er underordnet om det at møde en ny kæreste, at minimere underskuddet på kassekreditten, at komme på ferie, at have det bedre med sine teenagere, sin chef, sine erindringer. I det øjeblik, du beslutter dig for, hvad du ønsker og forventer, ja så er du i gang med at holde dine kræfter langt mere samlede, så du mere eller mindre bevidst bevæger dig ud af den vej, hvor du forventer noget. Og så kommer det fine.

  • Når man så netop forventer noget, eksempelvis: Jeg forventer at smide de 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen, så kan du derpå håbe, at det går endnu lettere, end du havde regnet med.

Så helt enkelt sagt:

  • Placer håbet det rigtige sted, for ellers dræner det.
  • Placer håbet det rigtige sted, for ellers lader du andre, andet eller omstændighederne afgøre, hvad der kommer til at ske.
  • Vil du give slip på den indflydelse?

Frygt dræner.

Håb og frygt drænerDet er jo ingen hemmelighed under solen, at vi mister energi, når vi frygter. Frygt er en sindstilstand eller en følelsesmæssig reaktion, der har med aspekter i vores fremtid eller i vores konstruerede fremtid at gøre.

Hvor sorg og fortvivlelse tit er orienteret mod noget, der var, er frygt som en form for angst, vendt i mod det, vi tror eller ængstes over kan ske. Derfor er der med følelsen frygt forbundet bekymringer og tit en undvigende adfærd.

  • Jeg vil i denne tekst ikke give en lang opskrift på, hvordan du håndterer frygt. For der er så mange af slagsen, og afhængigt af, hvad der har udløst frygten, er forskellige virkemidler en mulighed.

Det, jeg dog vil tilføje, er at du må overveje, i hvilket omfang og hvor længe du vil være i frygtens vold.
For også her har du et valg. Og et af de mest ligevægtsskabende valg er at afklare, hvad du ønsker at erstattet frygten med.

For det handler ikke om, at du skal eller kan skabe en tilværelse, hvor du ikke frygter. Snarere er det væsentligt, at du lærer at mestre det, du frygter, når det er der. Sådan at du finder dine måder at holde kræfterne samlede på, så du kan vælge indstilling (holdning) og der på en handling.

Et eksempel.

En kvinde kom til mig, og som så mange andre før og efter hende, udtrykte hun frygt for at blive ensom.
Hun var nyskilt på eget initiativ, og lettelsen over ikke længere at være presset af de skænderier og uindfriede forventninger, hun og partneren havde haft indbyrdes, var nu i aftagende.

Håb og frygt for ensomhedHun sagde:

  • ”Og nu står jeg her. Jeg har en del muligheder. Er børnefri en uge ad gangen. Har søde veninder, men har ikke rigtigt noget, som jeg er begejstret for. Ingen hobby, ingen passion. Gad bare godt at have en sød kæreste. Og har været en del ude i byens natteliv, men føler ikke, at han skal findes her, og tror ganske enkelt ikke på datingsites. Jeg ved, at jeg er sådan en, der skal møde et menneske, før jeg ved, om det er noget, jeg skal gå ind i”

 Og så er der det, som hun sagde:

  • Tænk nu, hvis det ikke lykkes for mig. Så er jeg rædsomt bange for at blive ensom.

Og hver gang hun talte om ensomheden, blev hendes stemme mat, hun udtrykte at hun mistede energi og nærmest var holdt op med at stole på, at hun kunne blive lykkelig, og var så småt ved at miste sin tro på kærligheden.

Det, at frygten for ensomheden ”lammede” hende så meget, anså jeg for det vigtigste punkt for at bryde den negative spiral af tanker og manglende adfærd, som hun beskrev.

Derfor fik hun følgende opgave:

  • Hvad frygter du ikke?
  • I hvor lang tid vil du være ensom, før du vælger at gøre noget andet?
  • Hvad er ikke det værste ved at være ensom?
  • Og hvad skal du hver dag gøre, for at signalere, at du træffer et valg nu. Et valg, hvor du hver dag signalerer over for dig selv, at du vælger at stole på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske?
  • Hvad er den største forskel for dig på at være alene og på at være ensom?

Håb og_FrygtNår jeg nævner dette sidste aspekt også her, med at vi har et valg, og så binder en sløjfe ved at fokusere på at bygge tilliden op til, at det bedste eller rigtige nok skal ske, skyldes at jeg oplever, at tillid – det at stole på – er den ligevægtsskabende ressource, der allerbedst erstatter frygt.

Jeg tænker nemlig, at når vi frygter, så er det fordi, vi rent mentalt konstruerer nogle scenarier, hvor vi er bange for, at der vil ske noget slemt eller noget forkert.

For at skabe et konstruktivt match, må vi derfor dreje den en kvart omgang og som valg tænke, at hvorfor skulle det bedste eller det rigtige ikke ske.

Det tankevækkende er, at vi jo altid får bekræftet det, vi fokuserer på. Og det er dermed dig, der må afgøre, om du vil lave en negativ eller positiv selvforventning og selvopfyldende profeti.

Er du en af dem, der har erfaring med at både håb og /eller frygt kan dræne.

Er du en af dem, der synes, at det er besværligt at ændre indstillingen eller adfærden, så skal du vide, at der altid er mindst en mulighed, du har overset.

Jeg ønsker alle er kommende godt forår.

Hilsen.
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Forandringsledelse og forandringsparathed

af | jan 14, 2016 | Coaching

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Alle virksomheder har et udviklingspotentiale.

Forandringer opleves forskelligt.

3 hovedområder indenfor forandring, forandringsparathed og forandringsledelse.

Forandringsparathed er et af de ord der er med til at beskriver en virksomheds konkurrencedygtighed.

At jeg som leder af Uni Coaching har valgt at lave hele tre overskrifter på dette dokument, skyldes, at forandring,forandringsparathed og forandringsledelse efter min bedste overbevisning må forklares i sammenhæng.

 

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.

Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.

Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

De fire kernekompetencer, som vi i et moderne videnssamfund må forholde os til, for at kunne igangsætte og opretholde forandring og konsolidering, er:

  • Relationskompetence.
  • Læringskompetence.
  • Videnskompetence.
  • Meningskompetence.

Lad mig redegøre for disse overordnede kompetencer ved at belyse, i hvilken grad de gør sig gældende i forandringsprocesser, om det er på en virksomhed eller i et virksomt liv.

Relationskompetence:
For at kunne fungere med de mennesker, der er omkring os, må vi bestræbe os på at være både personligt og socialt intelligente. Udvise empatisk adfærd og kommunikation, kunne lytte og agere, kunne tale og reagere, kende egne og forstå eller anerkende andres behov, grænser og attituder, for at kunne indgå i systemer, nogle gange som en styrende og nogle gange som en medlevende person.
Netop relationskompetencen er vigtig i ethvert samarbejde. Vi må kunne tage styring, vi må kunne vise hensyn og rimelig og retfærdig adfærd og kommunikation. Og denne kompetence er vigtig på alle planer. Og vil være ekstra synlig, hvis man eksempelvis befinder sig i en lederstilling.

Læringskompetence:
At være i kontakt med sin kompetence til at lære, omfatter bl.a. at man er klar over, hvordan man lærer og omsætter sin læring bedst. At man har troen og modet på at kunne og ville sætte sig ind i nye opgaver. For det er ikke det, at der er noget, vi ikke har lært, som er et problem. Det er vores attitude. Når en medarbejder stilles over for en ny opgave, er det ikke det, at han/hun ikke kender opgaven, der er problemet. Det, der fortæller om vedkommendes læringskompetence er, om medarbejderen siger “jeg kender ikke opgaven, men jeg ved, at jeg kan lære det, der skal til for at kunne mestre den”. Og ikke bare afviser og beder en anden tage denne opgave.
Både at kende sit læringsfelt og at have lyst og mod til at “strække sig” afspejler et menneskes læringskompetence.

Videnskompetence:
Alle har en viden. Og at være i kontakt med sin videnskompetence er at kunne gøre sig selv og andre klart, hvad man ved. Når vi bliver spurgt om, hvad vi er gode til og hvilke stærke som svage sider, vi har, er videnskompetencen i spil. Det er nødvendigt at være og gøre sig bevidst om sin egen viden. Og i denne forbindelse højnes en videnskompetence, når man også er modtagelig over for feedback og derigennem øger sin viden om, hvordan andre oplever det, man kan/ikke kan og ved/ikke ved.

Meningskompetence:
Meningskompetencen forekommer kryptisk for mange, men bliver en afgørende kompetence, bl.a. i forandringsprocesser. Vi må finde meningen i det, vi gør. Vi må nogle gange skabe en mening. Vi må netop for at kunne motivere os og begive os fremad, være klar over, hvad netop vores mening/formål med vore egen indsats er, ligesom vi nogle gange må kunne pejle efter en højere mening.
Mening, formål, motivation og det at kunne opretholde en gejst afhænger meget af det enkelte menneskes meningskompetence.
Har man eksempelvis på en virksomhed en medarbejdergruppe, der forekommer kritiske og bebrejdende, vil det være relevant at arbejde med disses meningskompetence, netop for at afklare, hvorvidt der har været situationer, der er blevet opfattet som uretfærdige eller utilfredsstillende. For sådanne upåtalte situationer kan hæmme evnen til at være i kontakt med meningskompetencen og kan så hurtigt blive en del af en nedadgående spiral.

Med ovennævnte beskrivelser i baghånden vil det være tydeligt, at der i forandringsprocesser må skeles til de kompetencer, den enkelte og evt. et team indeholder. For ikke kun at fokusere på én bestemt kompetence, men orientere sig imod et bæredygtigt og livgivende fundament.

Uni Coaching bruger bl.a. tests som metaprogrammer og samtaler for at afklare, hvorvidt de fire kernekompetencer er i spil og arbejder med at bevidstgøre og højne disse.

Coaching til forandringsparathed.

Forandringsparathed skal udmønte sig i en forandringsglæde – forventningen om noget positivt.

Det at være omstillingsparat og innovativ er i nogle kredse de mest positive udtryk her efter årtusindskiftet. Ord er skønne, og må gerne motivere os, og Uni Coaching arbejder i forbindelse med forandringsparathed altid med at integrere de tanker og ord, som et menneske/en virksomhed har, helt ned på adfærds- og handlingsniveau.

Netop med hensyn til det at være og gøre sig forandringsparat, som jo er brugbart flere gange undervejs i en proces mod målet, arbejdes der med at tage det, der virker, med sig videre. Både indsigter, ressourcer og handlinger.

Så at være og gøre sig forandringsparat, handler om at gøre sig klart:

  • Hvad man ønsker sig, men endnu ikke har.
  • Hvad man ønsker sig og også har.
  • Hvad man ikke ønsker sig, men stadig har.
  • Og hvad man ikke har og heller ikke ønsker sig at have.

Sagt med andre ord, så er det betydningsfuldt flere gange i en proces at tale om, hvad man vil opnå
Hvad man vil bevare, Hvad man vil fjerne og Hvad man vil undgå.

Hvorfor?
Tænker du måske.
Er det ikke nok at sige: der vil jeg/vi hen, og så bare komme af sted?

Især i virksomheder, der er i gang med at sætte nye processer og forandring i gang, er ovenstående model et afgørende redskab. Fordi der sagtens kan være elementer fra den tidligere kultur, der virker. Og derfor selvsagt må bæres med.
Alt for mange gange har virksomheder kørt fast i en forandringsproces, fordi en god og velmenende ledelse har besluttet sig for at skabe forandring, men billedligt talt er startet ved de 800 meter på en bane, der er 1000 meter. Og uden at se sig tilbage har headet imod målet og ikke har kunnet forstå, hvorfor der kom “modstand” eller tegn på manglende tillid til ledelsen.

Coaching med fokus på forandringsparathed er at afklare og motivere en person/et team til at navigere videre, også når der kommer “indspark fra virkeligheden”, som man måske havde underkendt eller overset i den første planlægningsfase. Coaching med fokus på forandringsparathed handler derfor om at guide en person/et team til at opsætte pejlemærker og konstruktive evalueringsmodeller, og handleplaner, der retter fremad, på en måde, der virker.

Mange gange taler jeg som leder af Uni Coaching om værdien i at smide begreberne “rigtigt” og “forkert” væk, og erstatte dem med “hvad virker” og “hvad virker knap så godt” .

For når der lægges en optik på, hvad der virker eller ikke virker, fordrer det opmærksomhed, neutralitet og engagement, som er nogle af de kvaliteter, der i praksis gør, at en forandring vil lykkes.
Coaching med fokus på forandringsparathed er at møde det, der er og at turde lade alle ideer og fantasier komme i spil, for netop at sætte store mål, så initiativ og virkelyst, begejstring og “Yes”-følelsen er med i billedet.
Coaching med fokus på forandringsparathed er at lade de bæredygtige ideer komme til udtryk. Og er at lave planer, der rækker dels langt frem i tiden, eksempelvis 5 år, og så at “Tracke baglæns” fra år til år, for netop at gøre klart, hvad der skal være opnået år for år, for at målet 5 år senere bliver realistisk.

Coaching med fokus på forandringsparathed og forandringsprocesser vil derfor hyppigt anvende AI-konceptet “Appreciative Inquiry”, fordi netop dette koncept tager afsæt i at kunne se målet, før man laver en handleplan.

Coaching og forandringsledelse.

Hvordan du som leder kan håndtere forandringer og få medarbejderne med dig, så ingen bliver “tabt”.

  • Coaching med fokus på forandringsledelse tager bl.a. udgangspunkt i ovennævnte teorier.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse er generelt og detaljeret, igangsættende og konsoliderende.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse indeholder motivation og målsætning som en styreramme.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse omhandler både de sociale, faglige, praktiske og økonomiske aspekter.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse går ind i at afklare, hvorvidt tilfredshed, tillid, retfærdighed, belønning og anerkendelse bliver en del af virksomhedens nye kultur, helt ned på det praktiske plan.
  • Coaching med fokus på forandringsparathed afdækker en ledelses ressourcer og afklarer det fælles mål og de pejlemærker, der er markører undervejs .
  • Coaching med fokus på forandringsledelse vil være et forløb af varierende længde, afhængigt af den forandring, som en ledelse ønsker at igangsætte og opretholde.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse vil hyppigt have det aspekt inde, at en af virksomhedens medarbejdere klædes på til at være coach, der kan bruges i dagligdagen.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse vil være et frisk pust og vil tilføre ledelsen ideer, der gør det nemt og interessant at forandre det, der må forandres og fastholde det, der i forvejen virker.
  • Coaching med fokus på forandringsledelse vil betyde, at virksomheden får et løft og selv vil kunne navigere, fagligt, kommunikativt, socialt og med kontakt til, hvad der giver mening, og at kunne skabe mening.
  • Coaching med fokus på forandringsparathed udføres af Uni Coaching.

Ethvert forløb vil blive designet til netop din virksomhed og ledelse.

Alle er velkomne til at kontakte mig, enten telefonisk eller via mail, for uddybende spørgsmål og svar.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Konfliktløsning

af | jan 14, 2016 | Coaching

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Coaching og konfliktløsning.

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

 

Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.

Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

 

Uni coaching og konfliktløsning.

Jeg er som tidligere NLP psykoterapeut og nu professionel certificeret coach et menneske, der tager ud til virksomheder og institutioner og er den part, der er med til at løse en konflikt.
Konfliktløsning er beskrevet på denne side, fordi jeg skelner imellem konfliktløsning og konflikthåndtering. For mig er konfliktløsning at agere guide og coach i en akut konflikt, hvor mediation og parternes uenighed skal forenes til bl.a. en større forståelse og en afklaring om, hvordan konflikten stoppes, og noget nyt og bedre igangsættes.
Konflikthåndtering anser jeg snarere som et undervisningsmæssigt aspekt, og et redskab, indeholdende mange modeller og er især designet til enkeltpersoner. Du kan læse mere om konflikthåndtering på den respektive side herfor.

 

Konfliktløsning handler om teams, eller parter, der har en konflikt.

Det kan være en akut opstået konflikt og / eller også være en konflikt, der har stået på igennem længere tid, men som situationen nu byder, at der tages hånd om. Altså bør forudsætningen for at kontakte uni Coaching med hensyn til konfliktløsning være en konflikt, der skal tages hånd om inden for en kort tidsramme.

 

Hvor er konfliktløsning nødvendig, og hvad menes der med “konflikter i teams”?

  • Hvor er konfliktløsning nødvendig, og hvad menes der med “konflikter i teams”?
  • Det kan være i en del af en medarbejdergruppe, der er en konflikt.
  • Det kan være en konflikt, der er mellem medarbejdere og ledelse.
  • Det kan være lederne internt, der er i konflikt eller har en uoverensstemmelse.
  • Og taler vi om uddannelsesinstitutioner, kan det være en konflikt, der er på spil imellem formidlerne og modtagerne.

Konfliktløsning og kontekst.
Indtil videre har jeg udelukkende beskrevet strukturen i konflikter.
Konteksterne varierer naturligvis fra sted til sted og situation til situation.

Nogle eksempler på konflikter fra arbejdspladsen kan være:

  • En leders temperament og patriarkalske attitude over for medarbejdere.
  • Omfattende og nedbrydende sladder og brok på arbejdspladsen.
  • Et syndebuk-syndrom, hvor en medarbejder holdes udenfor.
  • Omfattende arbejdspres og deraf følgende utilfredshed og kritik personalet internt.
  • Utilfredshed med en ledelses personalepolitik.
  • Alkoholproblematikker.
  • Mangelfuld skelnen imellem private og faglige områder.
  • Nedladende og respektløs kommunikation til eller om medarbejdere.

Åh jo, de har mange ansigter og fangarme, sådanne konflikter.
Og har en tendens til at sprede sig.

Hvornår skal konfliktløsning igangsættes?

En god grundregel er altid:

  • Få løst en konflikt, mens den er ny og frisk, i stedet for at lade den ligge og murre. For det bliver kun mere omfattende.

Konfliktløsning, det kan vi da godt selv.

Jeg forstår godt holdningen om, at man selv som virksomhed burde kunne løse en konflikt selv. Det kan man også i mange tilfælde. Og der er rigtigt mange kompetente og veluddannede mennesker, som jo også fra eget liv har kendskab til konfliktløsning.
Nogle gange støder man dog ind i den grundforudsætning, der hedder, at “den tankegang, der har skabt problemet, ikke også kan løse problemet”, og i sådanne tilfælde kan det være givtigt at kontakte en person med nøje kendskab til konfliktløsning.

Hvad kan coaching med fokus på konfliktløsning gøre?

Når Uni Coaching bliver kontaktet, og vælger at sige ja til en opgave, der drejer sig om konfliktløsning, er der en proces, der går i gang.

Konfliktløsning og faser.

Første – fase er “Undersøgelsesfasen“.
Her stilles og besvares bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvad handler konflikten om?
  • Hvornår oplever de implicerede, at konflikten startede?
  • Har der imellem de implicerede været tider/situationer foruden konflikter?
  • Hvad gør, at konflikten opretholdes?
  • Hvilken effekt har konflikten haft indtil nu?

Fase 2: “Ejerskab”.
Denne fase handler om, at hver enkelt part tager ejerskab/ansvar for at være en del af konflikten
Hvilke holdninger er der til den modsatte part?
Her laves en kontrakt, hvor hver enkelt part accepterer at deltage aktivt i processen omkring løsning af konflikten.
Her afklares vigtigheden af konfliktløsning for hver enkelt part, og forventninger afstemmes.
Følgende spørgsmål og refleksioner sættes bl.a. i gang her:

  • Hvilke holdninger vil være mere fremmende?
  • Hvad er hensigten med egen adfærd og kommunikation?
  • Hvad mener de enkelte om den andens hensigt?
  • Hvad forventer hver enkelt af sig selv og den anden part?
  • Hvorfor overhovedet løse en konflikt?

Fase 3: “Konfliktløsning og resultater”.
Da det at løse en konflikt både er en proces- og resultatorienteret opgave, bliver fase 3 på baggrund af fase 1 og 2 væsentlig. Fase 3`s overskrift er:

  • Resultater og vejen at gåFølgende spørgsmål og refleksioner sættes her i gang:
  • Hvornår ønskes konflikten afsluttet?
  • Hvad ønskes den erstattet af?
  • Hvad skal fjernes?
  • Hvad skal undgås?
  • Hvad kan parterne blive enige om, er endnu mere vigtigt, end at opretholde en konflikt?
  • Hvilket fælles mål kan løfte situationen, så man ikke blot fortsætter på trods, men netop på grund af andre og mere givende motiver end at konflikte.

Fase 4: “Afslutning“.
Ved afslutningen af konfliktløsningen er hver enkelt part klar til at gøre det og undlade at gøre det, som har skabt og opretholdt konflikten. Hver enkelt part har ” committed” sig og er bevidst om egen andel med hensyn til at holde målet aktivt, i både tale og handling.
Hver enkelt part har en klar definition af, hvilke tegn og pejlemærker, der undervejs vil være med til at indikere, at konflikten er løst, og teamet beriget.

 

Kommentarer vedrørende konfliktløsning

Indimellem er en enkelt konflikt et udtryk for en mere grundlæggende, men lidt usynlig konflikt, der har levet i virksomhedens/institutionens liv i måske årevis.

Derfor vil Uni Coaching, hvis konfliktløsningsarbejdet ikke har været dækkende, i samråd med ledelsen tage en drøftelse om virksomhedens/institutionens kultur.

Nogle tanker om en virksomheds kultur
Følgende aspekter vil i en sådan situation blive undersøgt og løftet.
Er der elementer i virksomhedens/institutionens kultur, som er med til at oppebære konflikter Dvs.:

  • Er der tydelige retningslinier for sladder
  • Er der tydelige kommunikationslinier imellem leder og medarbejdere?
  • Er der stress, og mangel på pauser, fristunder og ros
  • Er der en fælles målsætning, arbejdsmæssigt som medarbejdermæssigt?

 

Konfliktløsning i sublimeret form.
Man kan også vælge at sikre, at konfliktløsning ikke bliver nødvendig fremover, ved bl.a. at få kurser i feedback og kommunikation.

 

Feedback
Fra team til team vil konflikter variere
Jeg er af den opfattelse, at arbejdet er færdiggjort, når alle implicerede i en tidligere konflikt og alle implicerede i et team, formår at give feedback, dvs. tilbagemelding uden kritikfor det at kunne give en tilbagemelding i en situation, gør en stor forskel og skaber og opretholder et flow i dagligdagen.
Således kan varierende aspekter gøre sig gældende ved konfliktløsning.

Afhængigt af de behov og ønsker, som netop din virksomhed har, designes der et specielt forløb til hver enkelt virksomhed. Da faserne jo er dynamiske, vil der kunne opstå behov for justering, da konfliktløsningen nogle gange glider meget smertefrit, og andre gange, som beskrevet, trækker upåtalte temaer frem i lyset.

Har du spørgsmål eller aspekter, du ønsker uddybet, er du særdeles velkommen til at kontakte mig.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Præstationsangst

jun 17, 2019

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

jan 16, 2017

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

jan 16, 2017

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: