Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011

af Thomas Bang | jun 26, 2019

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi.

Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder.
Sammen har vi 3 børn, stadig hjemmeboende.

Jeg arbejder inden for IT og min hustru arbejder inden for sundhedssektoren.

Da finanskrisen i 2009 var på sit højeste blev jeg ligesom så mange andre afskediget, verden stod jo nærmest stille.

Vi havde 2 år forinden købt et nyt og stører hus, det gik jo godt overalt, men uden min indtægt havde vi nærmest ikke råd til og blive boende i vores drømmer hus.

Min manglende indtægt satte hele familien under et stort pres, vi solgte først den ene af vores to biler, sommerferie, efterårsferie, juleferie, julegaver blev også drastisk skåret ned til nærmest ingen ting, og til sidste måtte vi skærer i vores ellers normale uge aktiviteter så som sport, børnenes svømmehal fitness osv.

Det var hårdt, men det der var hårdest var at økonomien også påvirkede vores børn, de forstod godt der var krise i Danmark men at knap så meget af at krisen også var kommet inden for huset fire væge, og at der ikke var råd til det dyreste sportstøj mv. det accepterede de også et eller andet sted, men min hustru syntes jeg nogle gange var urimelig.

Vi begyndte til og starte med og småskændes, de små skænderier udviklede sig til sovekammer politik, og siden meget til vi mistede at være respektfulde over for hinanden.

Den dårlige tone mellem os blev ikke bedrede med tiden, i efterårsferien 2010 flyttede jeg i mine forældres sommerhus således der kunne være normale tilstande for børnene, og vi voksne kunne holde en pause fra hinanden.

Julen 2010 var meget lig julen 2009, maks lavvande med hensyn til økonomien, et lyst punkt var der dog og se frem til, hvilket var jeg havde igen fået en lignende ansættelse pr. den 1. marts i det nye år i et nyt lignende firma.

Min hustru havde ad flere gange spurgt mig om jeg ikke snart kom hjem, og jeg svarede hver eneste gang, lad os se hvordan tingene udvikler sig.

Jeg begyndte i mit nye job, og på det tidspunkt var jeg begyndt og have overskud til også og tænke i separation eller en egentlig skilsmisse fordi jeg syntes ubetinget ikke jeg alene har båret skylden for vi blev økonomisk dårligt kørende.

Godt nok mistede jeg mit mange årige arbejde, jeg var dog ikke den første der blev afskediget, jeg var iblandt de sidste.

Havde vi beholdt vores gamle hus, havde vi sagtens overlevet økonomisk, det nye hus vi købte var et optimistisk køb ud fra det går jo forrygende og vi kan lægge over en halv mil i udbetaling.

Som parterapeut har Christel været en uforglemmelig hjælp, havde min hustru ikke fundet Christels hjemmeside, og foreslået mig at parterapi for os kunne også kunne være en sidste mulighed for os, så tror jeg ikke vi havde været sammen i dag.

For os var Christel det helt rigtige valg, vi skulle bare have haft opsøgt Christel noget før.

Vi er selv en helt normal familie ligesom så mange andre, hvis andre er eller kommer i en lignende situation som vi har været i så vil jeg anbefale at i forsøger parterapi opsøger en er rutineret parterapeut.

Vi er igen blevet den familie vi var før finanskrisen ramte Danmark, på mange måder en endnu stærkere og mere lykkelig familie, og det kan vi kun takke Christel for.

Varme tanker og alt lykke fremover.

Hilsen Odense familien.

Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab

af Thomas Bang | jun 26, 2019

Kære Christel.
Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side).
Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den type reaktion. For det har godt nok været helt utroligt svært for mig at forstå.
En ting er utroskabet, løgnene og tillidsbruddet. Men det slår da fuldstændig benene væk under mig, at jeg så står over for denne stærke retfærdiggørelse og benægtelse og især de kontinuerlige forsøg på at få mig til at tro, at det er mig der er forkert på den.

I starten kunne jeg stadig godt se klart, og jeg følte mig egentlig ret stærk og god fordi jeg formåede at bevare fokus, og formåede at stå ved mig selv, og havde en klar følelse af at det er fint og sundt at jeg reagerer. Men kontinuerlig kommunikation, hvor min partner hele tiden forsøger at flytte fokus over på at jeg overreagerer og giver det for stor betydning, at jeg har for rigide grænser osv. og ofte formår at smyge udenom at forholde sig til sin rolle og tage ansvar for situationen på netop denne måde, gør at jeg pludselig kan mærke at jeg begynder at smuldre. Pludselig oplever jeg at jeg ikke kan holde fast på mig selv, men begynder at tage hans skyld på mig.

Jeg tænker, at det måske er en god idé med en konsultation/terapi, hvor jeg finder tilbage til min kerne og får muligheden for helt at se de mekanismer, der går i gang i sådan en benægtigelse og retfærdiggørelse -situation.

Jeg er meget langt væk fra at tro at vi kan få dette forhold til at fungere igen, men er heller ikke helt parat til at give slip på håbet endnu. Det tror jeg dog snart jeg bliver. Når jeg finder min kerne igen.

Jeg skriver til dig, fordi dit indlæg som sagt ramte ret meget plet. Og fordi jeg tænker du har en indsigt, som jeg kunne have godt af at lade mig udfordre af og lade mig genopbygge af.

De bedste hilsner.
Kvinde (35 år)

Parterapi, utroskab

af Thomas Bang | jun 17, 2019

Hej Christel

Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet.

Jeg er bestemt ikke på toppen pt. Jeg har fundet ud af, at der nok er mere end, hun fortalte mig igennem hele forløbet, hvilket sårer mig endnu mere, fordi det hele er så unødvendigt.

Fair nok at vi skal gå fra hinanden, men metoden er bare ikke ok. Min udfordring nu, er at jeg er i fasen afvrede. Jeg har aldrig følt mig så dårligt behandlet af et menneske, som jeg havde fuld tillid til. Hånden på hjertet, så kan jeg ikke kommunikere med hende. Det kommer desværre til også at påvirke vores børn, da jeg ikke kan være i stue med hende.

Du skal vide, at den måde, du håndterede os på som par og din dygtighed og erfaring, er helt fantastisk. Jeg har stor og dyb respekt for det arbejde, du udfører.

Mand, 47 år

Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold

af Thomas Bang | dec 11, 2018

Vores historie om at gå i parterapi.

Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan være at gå i parterapi, så også andre par har mulighed for at komme på rette spor igen.

Da min mand og jeg igennem længere tid havde problemer i vores forhold besluttede vi os for at gå i parterapi. Vi var begge enige om at prøve, da der skulle en ændring til, så vi kunne få vores gode parforhold tilbage..

Min mand arbejdede meget og vi havde derfor kun sparsom tid sammen, når fritids interesser, venner, familie osv. også skulle passes. Han var ofte træt og sur når han kom hjem fra arbejde, hvilket var en skuffelse for mig, da jeg glædede mig til, at vi kunne være sammen. Så det endte med, at jeg også blev sur og at vi egentligt levede sammen hver for sig. Vi lavede ikke mange ting sammen længere og gled mere og mere fra hinanden. Så der skulle gøres noget. Vi havde igennem længere tid selv forsøgt at løse problemet, og havde også fundet løsninger, men det var svært at følge dem, hvilket skabte endnu mere skuffelse hos begge parter. Det var som om, at vi ikke kunne finde den rette vej igen, selvom vi begge ønskede det.

Da vi startede i parterapi, var vi begge meget spændte på hvordan parterapien skulle forløbe.

Jeg var også meget spændt på min mands reaktion – ville han tage det seriøst eller ville han synes at det var noget værre “pjat”?

Det første var heldigvis tilfældet og det skal Christel have æren for. Hun var god til at sætte sig ind i hver vores problemstillinger og verdener og dømte ikke nogen. Det hele blev taget med humor og i en afslappet atmosfære. Det var godt at fortælle sin historie til en tredje part og høre hendes idéer til løsning af problemet. Samtidig får man mulighed for at fortælle sine følelser og problemer til sin partner, uden det ender i skænderier. Bare det at en tredje person lytter på, gør at man tager modparten mere seriøst. For hver gang vi var i terapi blev forholdet bedre og bedre, og allerede fra først terapi kunne vi mærke en lille ændring. Vi havde lovet hinanden at vi skulle arbejde på at få noget mere kvalitetstid sammen, og lavet en plan herfor. Det var meget nemmere at holde denne gang, end når vi selv havde forsøgt noget lignende, da vi vidste, at vi næste gang skulle snakke om hvordan vores aftaler var gået. Vi fik via parterapien muligheden for at genfinde gnisten i vores parforhold og den lyser stadig et halvt år efter vores sidste terapitime. Vi er kommet ind i den gode cirkel igen og når der opstår problemer, er vi selv i stand til at løse dem stille og roligt. Hvis vi bliver uvenner er vi hurtigt gode venner igen og kan lægge det bag os. Vi samler ikke længere på dårlige oplevelser, men kun på de gode og jo flere der kommer af dem i dagligdagen jo stærkere bliver vores forhold.

Jeg håber vores oplevelse, kan være med til at rede andre i samme situation. Der er håb forude – så god fornøjelse!