Kære Christel.
Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold.
Og her kommer så den triste del af historien.
Jeg kan læse i dine artikler at vi er ramt af præcis det samme som så mange andre. Vi har en dyb og ægte kærlighed til hinanden, men jeg fornemmer at min hustru har trukket sig lidt og jeg tænker “midtvejskrise”. Jeg har ikke forholdt hende det, for jeg synes ikke det er min plads at sætte en diagnose på hende. Men jeg lider, for jeg savner hende og hendes nærvær.
Jeg er selv startet i terapi for at prøve at finde mig selv i alt det her, og for at få bearbejdet min jalousi og mit selvværd. Jeg håber på sigt at min kone også vil gå i terapi, og i hvert fald også at hun vil gå sammen med mig hos en parterapeut, så vi kan tage fat om problemerne og få lavet om på de ting der ikke fungerer for os.
Desværre bor vi langt fra dig i og det er smadderærgerligt, for jeg fornemmer ud fra artiklerne på din hjemmeside, at du ville have kunne trænge dybt ind i mit sind.
Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring, også selvom det er lidt på afstand
Mand, 36 år.