Coaching og søvn.
Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.
Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.
Mange har svært ved at falde i søvn, andre sover let og vågner mange gange i løbet af en nat. Atter andre vågner meget tidligt og får ikke udbytte af de seneste nattetimer/første morgentimer.

Der er meget at gøre med hensyn til at genskabe en god og naturlig søvnrytme.
Og flere af Uni Coachings coaches har via kurser i avanceret stresscoaching tilegnet sig viden, så det at coache målrettet imod en mere stabil søvnrytme er et af redskaberne i “værktøjskassen”.

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.
Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
Ja så kører parforholdet igen.
Både banalt og basalt.
MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?

For ikke længe siden blev jeg tilkaldt til en virksomhed, hvor der var en konflikt mellem tre kvindelige medarbejdere.
Virksomheden havde prøvet mediation og et par andre konsulenter, men konflikten mellem de tre medarbejdere var stadig stigmatiseret og den ene havde nu langtidssygemeldt sig.

En ny leder var tiltrådt for gruppen og undrede sig over, at hun overtog et team med kun to medarbejdere. Hvor var den tredje? Hun satte sig ind i historikken og overtalte de tre medarbejdere til at mødes med en coach i en gruppesession.

Lederen kontaktede mig og spurgte om jeg ikke nok ville gøre forsøget, for nu “havde de prøvet alt andet”. Næste skridt ville være omplaceringer, fyring eller andre drastiske løsninger. Men, da teamet tidligere havde fungeret virkeligt godt, så mente hun, at der måtte være noget “god energi” gemt et sted.

Da coaching i mit hoved langtfra er et klassisk konflikthåndteringsværktøj udtrykte jeg mine forbehold, men hvorfor ikke tage udfordringen op.

Lad mig fortælle en smule om coaching, og hvad det er, der kendetegner coaching til forskel fra andre samtaleformer.
Forleden fik jeg spørgsmålet:
Hvad er forskellen på en coach-samtale (coaching) og en almindelig samtale?
Det er et godt spørgsmål. Der er mange svar, og et af dem kommer her.

Jeg er en af dem, der glad og gerne holder foredrag om hvad positiv tankegang kan gøre for dig – om hvordan det hjælper dig at have et positivt fokus og hvordan du dagligt kan øve dig i at ændre dit tankemønster fra negativt til mere positivt.
I mit foredrag “Vælg din holdning – hver dag” – har jeg altid en øvelse lagt ind som sætter meget af teorien i perspektiv:

Du stiller dig på gulvet – ca. 30 cm fra en dør eller væg – du lukker øjnene – og den eneste sætning du siger til dig selv (bare inde i dig selv) er:
Jeg falder bagover – jeg falder bagover – jeg falder bagover……………
Alle oplever at der sker noget – måske ikke at de direkte falder, men mange må stritte lidt imod – altså det vi siger til os selv påvirker, for vi ved jo godt at vi ikke falder bagover, men tankens kraft er så stærk at hjernen tror på det.

Hun havde en periode, hvor hun følte sig stresset. Hun kunne ikke samle sig, tankerne drejede sig om enten frem-eller fortid, hun var ikke tilstede, havde kort lunte eller græd for let, nåede ikke det hun satte sig for osv.
Hun opsøgte sin læge, og beskrev det, hun selv kaldte stresssymptomer. Lægen sagde: Sover du om natten, hvilket hun kunne bekræfte, for hun var uendeligt træt og sov tungt og sammenhængende hele natten.
Og så refererede hun for mig, at lægen havde sagt: Så er du ikke stresset. Men vil du have nogle cipralex (lykkepiller)?
Hun tog ikke imod pillerne og fik lært at stresshåndtere, og dette indlæg handler på ingen måde om lægen. For jeg er et menneske, der er mere end taknemmelig over, at der findes læger i dette land.

Konflikten har langsomt udviklet sig og har nået et stadie, hvor ingen rigtig længere ved, hvordan, hvorfor og hvornår præcist uoverensstemmelserne begyndte. Al almindelig samtale er opgivet. Man ønsker reelt ikke længere at komme til at forstå hinanden, men er optaget af, hvordan man kan finde svagheder i modpartens argumentation, for derefter selv at sætte ind med argumenter der spiller modparten ud.
Konflikten er åbenlys. Outputmål, værdier og samarbejde har fortabt sig i konfliktmudder. Bolden er sendt til hjørnespark og man går efter manden. Man kommunikerer nu udelukkende via sine forbundsfæller og undgår “de andre”, som man møder med himmelvendte øjne og nedladende bemærkninger.

Udfra min pointe om, at modstand er en del af enhver proces, uanset om den er af personlig karakter eller arbejdsmæssig karakter, vil jeg invitere dig, der læser dette dokument, til at høre en gammel historie.

Coaching er i mange tilfælde afgørende for at kunne anskue situationen fra en ny vinkel
Som coach og i enhver coachingsammenhæng er mødet med forhindringer uundgåeligt.
Mange vælger netop at opsøge en coach for at kunne håndtere forhindringer, der enten akut eller igennem længere tid har bremset en proces.
I coaching vendes begrebet “forhindringer” hyppigt til at ses som “udfordringer” eller “endnu ikke sete muligheder”.

Arbejdet med forhindringer vil i coaching være fremadrettet, så coachingen orienterer sig imod at guide fokuspersonen til selv at se og tage ansvar for at møde og gøre brug af den indsigt, som forhindringerne på vej imod målet inviterer til.
Nogle coaches mener, at coaching primært bør orientere sig imod løsninger.
Andre mener, at coaching er at anerkende og håndtere de forhindringer, der er på vej imod et mål.

1. Generelt om feedback
Feedback betyder tilbagemelding, at melde tilbage, hvad man har observeret.
Et væsentligt led i kommunikationsprocessen er feedback. Desværre er det ikke altid så enkelt at håndtere dette begreb. I det følgende gives en skematisk oversigt over de forskellige former.