Som beskrevet på dette website coacher jeg teams i det private erhvervsliv. Men vil også med denne tekst slå et slag for det, som jeg kalder gruppecoaching.
Som jeg definerer gruppecoaching er det at en gruppe, der samles privat og på frivillig basis, kontakter mig.
Dels fordi der er brug for inspiration eller andre vinkler til det, som er gruppens omdrejningspunkt.
Dels fordi gruppen kan have brug for at udvikle deres kultur eller metoder for at mødes og ”skrive deres historie”.

I Unicoaching følger jeg nøje med i pressen med hensyn til hvor der er tendenser til udvikling, – og i nedenstående tekst kunne man snarere sige, at det er indvikling eller afvikling, der peges på.

Mange overvejer grundene til sygemeldinger og sygefravær. For vi har på papiret aldrig haft så megen fritid, som vi har nu. Og jeg har mange bud på, hvad der indvirker på oplevelsen af sundhed. For mig at se er stress en faktor, der ikke kan eller bør overses, og mere end nogensinde før ligger det mig på hjerte at holde foredrag og oplæg om, hvordan vi håndterer det, vi møder.

Der er mange, der har sagt det I tidens løb. Og jeg siger det også tit. Og vil blot for at repetere en god gammel sandhed sige det endnu en gang.
Der er en enorm styrke i at kunne acceptere.

Jeg vil gerne beskrive nogle tanker, jeg har om kærlighed.
Jeg har kaldt dette afsnit “Kærligheden er ikke en læge”, fordi det er et godt og sigende udtryk for, hvad kærligheden ikke er.

For en generation siden var der ikke det samme fokus på teenagere i pubertetsalderen, som der er nu.
Alle tænkte, at børn er børn, og at de når pubertetsalderen, og bliver teenagere, men vi var dengang ikke så købedygtig og vigtig de var ikke del af samfundet, som teenagere er i dag.
Nu skrives der bøger om teenagere, og der er flere forskere og psykologer, der peger på, at teenager-alderen i pubertetsalderen er den mest stressende periode i vores liv overhovedet, læs bl.a.:

Hvor almindelig coaching er fremadrettet og arbejder med et fokuspunkt, sat af fokuspersonen, er der den forskel, at stresscoachen har så stor en indsigt og viden om stress, at coachen i højere grad anviser værktøjer og teknikker, så den stressede person igen kan falde mere og mere til ro, og i højere og højere grad selv opleve at have indflydelse på egen situation, fysisk, psykologisk og socialt.
Hvor en almindelig coaching, der ikke omhandler stress, orienterer sig imod at fokuspersonen selv sætter mål, tager ansvar for disse og motiveres og guides til at indfri disse indenfor en realistisk tidsramme, hjælper stresscoachen med at forklare, hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at mål indfries.

Kommunikation er en del af vores hverdag, og er afgørende for samvær, samarbejde og effektivitet på en arbejdsplads.
Om du er leder, medarbejder eller kollega, er du i situationer hver dag, hvor du, hvis du gør brug af sikker og konstruktiv kommunikation, øger både din egen og andres sandsynlighed for bedre resultater, følelsesmæssigt, fysisk, fagligt og socialt.

At kommunikere konstruktivt handler om at sige, hvad man vil have og ikke, hvad man ikke vil have.
Konstruktiv kommunikation er at udelade “men” fra sit ordforråd. Gives der en anerkendelse eller en ros, fulgt op af et “men”, vil dette “men” punktere den foregående sætning, og effekten vil udeblive.

Jeg har netop været på coaching kursus.
Et kursusforløb, der består af 5 moduler, hvor af det første nu er veloverstået.

Det var en sand fornøjelse at møde mange ny mennesker og at møde et undreviserteam, der var klædt på til fingerspidserne med erfaring, viden, indsigt, teknikker, nysgerrighed, engagement og opmærksomhed. Blandt meget andet.

Forældrerollen ændres totalt, når et barn går i puberteten.
Mange forældre bliver bange og begræder tabet. Hvor blev mit lille, søde barn af? Hvad skal jeg stille op med dette uopdragne monster? Men i stedet for at betragte forvandlingen som et onde skal forældrene lære at se det som en gave. Som en chance til at træde ind i en anden rolle.

Opfordringen fra denne bogs forfatterteam, der består af fire professionelle coachere og forældre, lyder:
Sig farvel til opdragerrollen og bliv i stedet sparringspartner for dine store børn; bliv deres teenagecoach. Det skaber et langt bedre og mere holdbart forhold til teenageren, og giver dig muligheden for et langt sjovere og mere udviklende liv, også når teenageren for længst er flyttet hjemmefra og livet skal defineres på ny.

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.
Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
Ja så kører parforholdet igen.
Både banalt og basalt.
MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?