Krise i forholdet
Når kriser i parforholdet – ægteskabet opleves af den svigtede part, reagerer de to køn forskelligt
Problemer i parforholdet
Hvis du har det sådan, kan det være en god idé at overveje parterapi. Her får I ikke nemlig kun mulighed for at kommunikere åbent om det, der går jer på, men også redskaberne til at overkomme problemerne, både nu og i fremtiden.
Arbejd i dybden med problemerne
Problemer kan være af forskellige størrelse, men små problemer i hverdagen kan blive store, hvis man ikke får talt om det. I parterapi får du og din partner endelig mulighed for at tale åbent om alt det, der går jer på, og som I ellers ikke taler om indbyrdes. Desuden får I de værktøjer, I skal bruge for at komme over jeres problemer og genfinde kærligheden og nærheden i jeres forhold. I parterapi får I altså mulighed for at arbejde i dybden med problemerne, som I ellers ikke får i en travl og hektisk hverdag.
Vi arbejder blandt andet med at hente ressourcer fra jeres første tid samme, hvor de fleste er fortrolige, og hvor tilliden, respekten og opbakningen er mærkbar og allestedsnærværende. Desuden fordyber vi os i de gode grunde til, at I fortsætter sammen, så I atter kommer i kontakt med meningsfylde og motivation.
Se en krise som mulighed for parforholdet – ægteskabet
Når jeg sidder med par i samtale, har det ofte slået mig, hvor let det er at komme til at tale abstrakt og generelt om begreberne parforhold og ægteskab. Mine vidunderlige klienter siger i flæng: Mit parforhold fungerer ikke, mit ægteskab er på kanten af afgrunden, der er ingen gnist i vores parforhold – ægteskab osv. Jeg gør en stor indsats for at bryde disse lidt stive og indrammede begreber, for at nuancere opfattelserne. For det er forståeligt, at parforholdet eller ægteskabet ikke virker.
Det er jo derfor, at folk kommer til mig. Men jeg ved, at det giver mere mening, når vi drejer samtalen ind på eksempler, der omhandler, hvordan gnisten er forsvundet i parforholdet – ægteskabet, og i hvilke situationer, det er tydeligt, at eksempelvis den ene eller anden part ikke føler sig erotisk tiltrukket af deres partner. Vi ved jo alle, at det er vores aktioner og reaktioner mellem hverandre, der gør, om vi føler, at vi trives med vores partner eller ej. Så derfor er det afgørende, at levendegøre og få øje på de processer, vi er i, netop for ikke bare at sætte en bundlinie, der hedder, at mit parforhold er gået i stå.
Problemer med kommunikationen i parforholdet
Den allermest almindelige årsag til problemer i forholdet er kommunikationen. Da et parforhold helt grundlæggende er kommunikation mellem to parter, kan dårlig eller manglende kommunikation i parforholdet skabe store problemer. Derfor er der stort fokus på kommunikationen i parterapien, hvor I lærer at tale åbent og ærligt med hinanden, også om de ting, I ellers ikke bryder jer om at diskutere. Hvis du og din partner har problemer med at kommunikere rigtigt med hinanden, kan det derfor være, at I skulle overveje parterapi som en måde til at komme over jeres problemer.
Hvorfor vente? Benyt kontaktsiden til at få fat i mig.
Parforhold og seksualitet
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.
Det at indgå i et parforhold og at opretholde det, er samtidig det mest ambitiøse projekt i vores voksne liv.
Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab
Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.
Det er frustrerende for begge parter i et forhold, når den ene har mistet gnisten. Og som jeg har beskrevet i andre indlæg, er det at gnisten forsvinder et produkt af både høj belastningsgrad samt naturligvis aspekter i hver parts og i parrets historie. Der er nogle forskelle, der gør sig gældende, når gnisten er væk. Uden at generalisere for meget, vil jeg gerne give et par fingerpeg med hensyn til, hvad en manglende gnist handler om. Som sædvanligt krydrer jeg med nogle indlæg fra klienter, jeg har haft med dette tema igennem tiden.
Genskab gnisten
7-års-krise
Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år. Det er i denne forbindelse et problem, at man først stopper op, når krisen banker på – og krisen banker på, når den ene eller anden part oplever afvikling i en eller anden grad. Hvis der ikke er udvikling, er der notorisk afvikling. Da vi, som biologiske individer, er orienteret mod liv og vækst, vil en massiv afvikling skabe en stemning af, at ”nu er det tid til at gøre noget”. Gør vi ikke noget, overtager det negative momentum nemlig.
Krise i parforholdet
Indlæg om kriser i parforholdet
De forskellige persontyper i parforholdet...
Når din partner virker følelseskold
Har du hørt nogle af disse udsagn? – eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Tror du, at du kan analysere og tænke dig til alting?
Jeg kan slet ikke mærke dig, – du virker som en mekanisk og distræt type.
Du skal ikke køre dit analysetrip af på mig – jeg magter ikke at høre dine lange begrundelser og forklaringer
Tilværelsen er ikke et Excel ark.
Når din partner bliver for omklamrende og nærtagende
Har du hørt nogle af disse udsagn ? – eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Du interesserer dig slet ikke for, hvordan jeg har det
Jeg hjælper og hjælper, og du kan ikke engang sige tak.
Jeg oplever, at I alle sammen udnytter mig.
Når din partner har let til vrede
Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Kan alle de svagpissere derude ikke tage sig lidt sammen og gøre noget ved tingene med det samme.
Jeg får et raserianfald, hvis jeg skal sige det her en gang til.
Hvor mange gange skal jeg fortælle dig, hvordan jeg vil have det?
Når din partner er overfladisk
Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Kan du slet ikke tage noget alvorligt.
Tror du, at livet bare er en leg.
Jeg er dødtræt af at høre om, hvad du har lyst til ? Kunne du tænke på andre end dig selv.
Når din partner er arbejdsnarkoman og bliver fraværende og selvoptaget
Har du hørt nogle af disse udsagn? – eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Kan du ikke godt være lidt til stede, når du har fri
Nu er det tredje gang i denne uge, at du svigter en tidsaftale
Du snakker og snakker og lover og lover og røven den går
Når din partner bliver en selvoptaget drama queen
Har du hørt nogle af disse udsagn? – eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:
Kan du ikke komme ud af det følelsesmæssige kaos og det mærkelige univers, du befinder dig i
Du opfører dig som et barn, – dine impulsive indfald og dine impulskøb dræner vores konto. Få nu lidt selvkontrol og overblik.
Jeg savner, at du er mere til stede, og at du interesserer dig for mig. Hvis du ikke selv har bemærket det,så fører du alle samtaler over på dig selv.
Sammenbragte familier og konflikter i sammenbragte familier
Sammenbragte familier og konflikter i sammenbragte familier.
Konflikter og udfordringer ved at skabe og vokse i en sammenbragt familie.
Sammenbragt familie – en ny familieform, der er kommet for at blive.
Der er ikke nødvendigvis flere konflikter, blot andre konflikter i en sammenbragt familie kontra en kernefamilie.
Der er naturligvis andre vilkår i den sammenbragte familie, og jeg vil her nævne dem for overblikkets skyld.
I den sammenbragte familie vil der være en biologisk forældre og en bonus-/stedforældre.
Der vil være barn eller børn, som hører til den ene af de voksne, og man kan ikke forvente, at der opstår kærlighed mellem den anden voksen og den nye partners barn eller børn.
Det er værd at huske, at: barn eller børn, der hører til den ene voksen har en relation, der går længere tilbage end relationen til den nye voksne.
Tidsmæssigt med hensyn til samvær er der kortere intervaller og eventuelt flere afbrudte intervaller end i kernefamilien, hvilket betinger, at der er kortere tid til at lære hinanden at kende og kortere tid – end i en kernefamilie – til at opbygge relationer og traditioner.
Der vil hyppigt være opmærksomhed med hensyn til, hvorvidt barn eller børn lider – end i en kernefamilie. Mange voksne føler nemlig stor skyld over, at barn eller børn er blevet skilsmissebørn, hvilket tit skaber uligevægt og kompensation i adfærd, så der er videre grænser end godt er.
I den sammenbragte familie skal to kulturer smeltes sammen, ligesom der må være en udadvendthed med hensyn til samarbejde med ekspartnere, hvorfor det i yderste konsekvens kan betyde, at børn skal forholde sig til adskillige voksne. Eksempelvis kan en kvinde med to børn flytte sammen med en mand med to børn. Hvis hver af disses respektive ekspartnere også finder en ny partner hver, er der mange aktører og meningsdannere for børnene.
- Størrelsen på den sammenbragte familie kan variere. Nogle gange kan I evt. være 3 og andre gange 7 i familien.
- Der er andre voksne, biologiske forældre der også har indflydelse på jeres nye familie.
- Børn reagerer ikke for at skade familien, men snarere fordi de ikke kan følge med i tempo og regelsæt, kort sagt: børn reagerer når de har brug for tid og ro til at vænne sig til omskifteligheden i deres verden. De fleste børn i sammenbragte familier har jo netop to familier.
Sammenbragte familier
Kernefamilien er som struktur mere velkendt og derfor det sammenligningsgrundlag, man tit benytter.
Men det er egentligt urimeligt over for en selv. Det er som at sammenligne æbler og pærer og at beslutte sig for, at æbler nu en gang er bedre end pærer.
De anderledes vilkår, og det at begge de voksne i mange tilfælde har været igennem mindst en skilsmisse, gør at der som regel er et udpræget fokus på at få tilværelsen som sammenbragt familie med fokus på sammenhold og samhørighed til at fungere. Og min pointe er, at I som de voksne der har fundet ny og givende kærlighed, må søge at afklare, hvilke kerneområder I vil fokusere på.
Så I har en kerne, også selv om I er en sammenbragt familie
Det kan være, at jer es kerne skal skabes ud fra en enighed om eksempelvis:
- Altid plads til dialog.
- At skabe følelsesmæssig tryghed.
- At have fælles aktiviteter sammen.
- At det at være nærværende er ekstra vigtigt.
- At voksne og børn hjælper hinanden.
- At man holder kammertonen og undgår at uoverensstemmelser bliver til destruktive skænderier og smækken med døre.
Og bemærk så, at som i enhver anden dynamisk sammenhæng kan I ikke bare en gang for alle beslutte, at ”dette er vores kerneområder”, og ”nu har vi også sagt det til børnene/teenagerne”. Det er fortsat handling og dialog samt justering af kerneområder undervejs, der er med til at fremme jeres følelse af at lykkes. Der er ingen opskrift på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er virkeligheden, der virker, og som de voksne må I reagere og agere, når noget ikke virker eller kun virker knap så godt.
