Hypnose
Hypnose/Hypnoterapi
Voksne såvel som børn kan drage fordele af behandlinger med hypnose
Terapi og behandling med hypnose
Uanset om man selv har oplevet at blive hypnotiseret, eller har set nogle fantastiske shows i fjernsynet, er det noget, der både fascinerer og forskrækker. For hvad er det, hypnotisøren kan – og virker hypnose mon? Eller er det bare bluff?
Når jeg som hypnotisør arbejder med terapi i min praksis, er det væsentligt at vide, at jeg arbejder terapeutisk med hypnoseterapi. Det betyder, at jeg via mentale afspændingsteknikker hjælper min klient med at komme i trance.
Hypnose – trance er en naturlig tilstand, som vi alle oplever hver dag. Det at dagdrømme, det at falde i staver, det at opleve en indre fredfyldthed er alt sammen dagligdags eksempler på den naturlige tilstand, som trance er. De fleste kender til at sidde i deres bil og vente for rødt lys, og så pludselig ”vågne op”, når der bliver dyttet, fordi det er blevet grønt.
Denne lille daglige situation beskriver, hvordan vi naturligt falder i trance. Det er noget, sindet gør helt af sig selv. Der er således intet odiøst i at ”falde” ind i en indre afslappet tilstand, og denne følelse af fred er nødvendig for at kunne arbejde med hypnosebehandlinger.
Hypnose åbner for sindets kræfter
Og at få sindet til at kommunikere og give budskaber. Det kan således være mangeartede problematikker, som hypnosebehandlinger har en positiv indvirkning på. Hypnoseterapi kan styrke selvtillid og selvværd, det kan styrke mod og overblik, styrke beslutningsdygtighed og fleksibilitet, hypnoseterapi kan afhjælpe forbi – fobier og angst, mod depression i en vis grad, hypnoseterapi kan endvidere afhjælpe traume – traumer som overgreb og ulykker, hypnose kan balancere spiseforstyrrelser og søvnløshed – søvnbesvær. Også i forhold til børn der sengevæder / tisser_i_sengen kan der hypnotisk gøres en indsats, bla. ved at fortælle metaforer
Alle kan have glæde af hypnose
men alle kan ikke hypnotiseres eller via terapeutiske teknikker bringes i trance. Det er sådan, at hypnosebehandlinger er nytteløst over for nogle mennesker, og i sådanne tilfælde er det min opgave som terapeut at afveje, hvilke andre redskaber, der skal til, for at skabe de ressourcer til veje, der gør, at klienten når sine mål.
Hypnosen alene gør det dog ikke
Jeg arbejder altid seriøst med at afdække problem og løsningsområdet for at være sikker på, at der arbejdes i tråd med hele systemet.
Det er også væsentligt at vide
at det at modtage hypnoseterapi ikke tager ansvaret væk. Er man eksempelvis modløs og forvirret, kan hypnosen sagtens aktivere gå-på-mod og lyst, men de situationer, der har været med til at udløse modløsheden, skal fortsat bearbejdes, og man skal som menneske fortsat tage hånd om det, der opstår.
Jeg har selv været hypnotiseret mange gange
Og vil gerne én gang for alle slå fast , at det intet har med rullende øjne, messende stemmer eller andre okkulte ritualer at gøre. Hypnose er en sproglig teknik, og hver gang du for eksempel hører et foredrag eller en god fortæller – eller endog læser en gribende beretning, er det elementer af trance, man oplever.
Voksne – børn kan drage fordele af behandlinger med hypnose
Afhængigt af børnenes alder og modenhed samt sproglig forståelse, vurderer jeg, at børn fra 8-9 års alderen kan drage nytte af hypnosebehandlinger, ligesom unge og voksne tit oplever den oase, det er at kunne lade op i sig selv – og få indsigt og svar fra den indre kilde, i stedet for altid at skulle finde svarene eksternt.
Det kræver høj etik og moral at hypnotisere, for det er kongevejen til sindet, og skal behandles respektfuldt og nænsomt. Jeg vil i denne forbindelse understrege, at det er muligt under enhver hypnosebehandling, at kommunikere med mig som terapeut. Og man vil således også kunne huske alt bagefter. Dette skriver jeg, fordi der er så mange myter om hypnotisering, som bl.a. at man intet kan huske eller at hypnotisøren får én til at gøre mærkelige ting.
Spørgsmål og svar om terapi med hypnose
Hvad er hypnose?
Hypnoseterapi er en terapeutisk teknik, der er meget veldokumenteret. Den har eksisteret i århundreder, og mange kender det fra shows og TV – udsendelser. Hypnoseterapi er dog noget ganske andet end mennesker, der bringes til at gøre skøre ting på en scene til moro for publikum.
Terapeutiske hypnose er en sproglig teknik, hvor terapeuten via stemmeføring og formuleringer bringer dig i en behagelig trancetilstand, hvor der er adgang til det ubevidste sinds positive ressourcer.
Hypnose
Spørgsmål – svar omkring hypnose
Hvordan foregår hypnose?
Det foregår ved, at du sidder, som oftest med lukkede øjne, lader dig vende indad og er optaget af at få tilført ressourcer og aktiveret nye kræfter, for eksempel til at holde op med at ryge, holde op med at bide negle, holde op med at være bange for specifikke ting (fobiske reaktioner), men også at få kræfter til at føle og udstråle selvtillid, styrke og gennemslagskraft. For blot at nævne nogle eksempler.
Hvornår er brug af hypnose ikke så velegnet?
I situationer, der er af erkendelsesmæssig karakter, kan hypnose være uhensigtsmæssigt. Her vil man snarere vælge at bruge mere tid på samtaleterapeutisk behandling. For eksempel hvis man har brug for at drøfte en situation igennem, for at beskrive et langt personligt forløb og forstå sine egne mekanismer og reaktioner, er hypnose ikke så brugbart. Hypnosen kan bruges undrevejs i en sådan proces, men terapeuten bør absolut vurdere, hvornår hypnose er brugbar og hvornår ikke.
Er det farligt at blive hypnotiseret. Hvad nu hvis jeg ikke vågner igen?
Alle er vågnet igen efter hypnose. Ingen vil blive i den behagelige trancetilstand og bare tåge rundt og være fjerne for deres omgivelser efter behandlingen. Derfor er terapeutisk hypnose ufarligt. Det er snarere et psykisk vitamintilskud af dimensioner. Det, der måske kan være ubehageligt, er at der af og til dukker fortrængte situationer frem. Det kan naturligvis i øjeblikket være trist, men netop der er terapeuten der jo til at hjælpe med at bearbejde de traumatiske situationer, som sindet har haft brug for at lægge låg på tidligere.
Gør hypnotisøren noget med øjnene, som bringer mig i trance?
Nej, det er en myte, at blikket kan hypnotisere. Myten stammer fra dyreverdenen, hvor en slange kan få et byttedyr til at stivne. Men har intet med terapeutisk hypnotisering at gøre. Som nævnt er hypnoseterapi en tilstand, skabt af stemmeføring og formuleringer, og foregår som oftest med lukkede øjne. Og i siddende stilling for ikke at falde i søvn.
Kan alle hypnotiseres?
Alle kan bringes i en trancetilstand. Men der er mennesker, der ikke ønsker at blive hypnotiseret. Mennesker, har en angst for at give sig hen og i en halv time lade en hypnotisør være med til at åbne for deres sind. Derfor er det godt at vide, at ingen kan blive hypnotiseret mod deres vilje. Trancetilstanden kan alle dog opleve, ja vi oplever den faktisk dagligt, ved at vi falder i staver, ved at vi drømmer os væk, ved at vi hører eksempelvis en melodi og tænker tilbage på positive minder.
Hvor lang tid tager en hypnose?
I terapeutisk hypnoterapi tager en behandling mellem 30-45 minutter som en tommelfingerregel.
Forud for dette er der naturligvis en afklarende samtale, hvor terapeuten hjælper dig med at afklare, hvilke mål du har og hvilke ressoucer du har brug for. Den vidunderlige trancetilstand er dybest under selve behandlinge, og det er individuelt, hvor megen tid den enkelte bruger på at komme tilbage til hverdagsbevidstheden. Nogle gange er du træt efter en hypnose, andre gange er du fuldt oplivet efter en hypnose.
Er hypnose vanedannende?
Nej. det at gå i trance er meget naturligt. Du bliver ikke afhængig af det, for min erfaring er, at dit sind vil akkumulere evnen til selv at bringe sig i trance og på den måde lade op helt naturligt, flere gange om dagen.
Hypnoseterapi er et meget hurtigt virkende redskab.
Nogle gange kan en rygetrang stoppes efter én behandling, nogle gange kan en uhensigtsmæssig adfærd elimineres efter 1 gang osv. De mennesker, der har brug for dybde og netop den omtalte erkendelse, bør derfor opsøge en terapeut, der både kan samtale og bearbejde via samtale – og så krydre det hele med hypnose.
Det kan være en fare i vores moderne samfund, at alt skal gå så hurtigt.
Og hypnose kan absolut anskues som en teknik, hvor der fikses meget hurtigt. Behandlingen er dyb, men kortvarig og problemet er tit løst. Ved problematikker af mere eksistentiel karakter, anbefaler jeg altså at der bruges både samtale og hypnose, også for at illustrere over sig selv og sit sind, at man tager sine processer alvorligt.
Et hypnose forløb over ½ år, hvor man frekventerer terapeuten 1 gang om måneden.
Hypnose vil være en gave til dig selv, som vil have en positiv mærkbar indvirkning på resten af dit liv. Hypnoseterapi er et smukt og virkningsfuldt redskab, det kan bruges til mange problemstillinger, og stort set alle vil kunne drage stor nytte af det.
Kan en hypnotisør få mig til at gøre ting, jeg ikke har lyst til?
Nej, det er bevist, bl.a. via Milton Ericsson, den amerikanske psykiater og hypnotisør, der fik hypnoseterapi anerkendt som et brugbart redskab inden for lægevidenskaben i USA, at det ikke er muligt at få mennesker til at gøre ting, de ikke vil. Altså kan du ikke underskrive en check, hvor du donerer alt, hvad du ejer og har, ligesom du heller ikke kan voldtages eller udsætte andre for fare under en hypnosebehandling. Var det tilfældet, at det under en hypnosebehandling kunne lade sig gøre, at få folk til at gøre noget mod deres vilje, ville dygtige hypnotisører jo behandle kriminelle, voldelige elementer og misbrugere til øjeblikkeligt at stoppe deres destruktive adfærd, og det ville ske.Nej, det er bevist, bl.a. via Milton Ericsson, den amerikanske psykiater og hypnotisør, der fik hypnoseterapi anerkendt som et brugbart redskab inden for lægevidenskaben i USA, at det ikke er muligt at få mennesker til at gøre ting, de ikke vil. Altså kan du ikke underskrive en check, hvor du donerer alt, hvad du ejer og har, ligesom du heller ikke kan voldtages eller udsætte andre for fare under en hypnosebehandling. Var det tilfældet, at det under en hypnosebehandling kunne lade sig gøre, at få folk til at gøre noget mod deres vilje, ville dygtige hypnotisører jo behandle kriminelle, voldelige elementer og misbrugere til øjeblikkeligt at stoppe deres destruktive adfærd, og det ville ske.
Men hvad er det så, der gør hypnoterapi så effektivt?
Når klienten er i hypnose, er der adgang til underbevidstheden.
Terapi med hypnose kan løse mange og selv store problemer.
Vi oplever alle gennem livet forskellige traumer. Og vores underbevidsthed husker dem alle.
Nogle gange er der tale om sorg, som skal have sin tid til at heles, men andre gange er det aldeles uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der er opstået, fordi klienten på det tidspunkt, hvor traumet opstod, af forskellige årsager ikke forstod, hvad der foregik.
Underbevidstheden har på et tidspunkt opfattet noget som værende ubehageligt og hjælper derfor en til at komme væk fra situationen.
Der kan være tale om alt muligt forskelligt, fobier, ensomhed, ked af det-hed, afvisthed, jalousi osv. osv.
Når klienten er i hypnose, er der adgang til underbevidstheden, og det er her, ændringen sker. Sagt ganske kort, så fortæller man underbevidstheden, at man ønsker et andet adfærdsmønster.
Hvad kan en hypnotisør – hypnoterapeut?
Hypnose er først og fremmest et samarbejde mellem hypnotisør og klient.
Som oftest henvender folk sig til en hypnotisør/hypnoterapeut for at opnå en ændring i sin tilstand/sit adfærdsmønster.
Hypnose er et samarbejde mellem hypnotisør og klient. Et samarbejde, der skal få vores bevidsthed til at tage en pause, mens underbevidstheden overtager kontrollen. Bevidstheden er den del af os, der fortæller os, hvad vi ikke kan. Derfor er det hensigtsmæssigt at få den om på bagsædet.
Der er mange teorier om underbevidstheden. Man mener, den styrer op til 90% af de ting, vi foretager os. Når en ting er indlært, lagres den i underbevidstheden, som derefter sørger for, at man kan gøre ting – helt uden at tænke over det. Det er særdeles hensigtsmæssigt, når vi taler om at gå, cykle osv., men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det, vi har indlært, skaber problemer for vores daglige liv.
Her kan nævnes det at være bange for forskellige ting, følelsen af ikke at være god nok, blandt mange mange andre.
Personligt oplever jeg Hypnose og hypnoterapi som utroligt stærke redskaber, der kan hjælpe med til at afdække årsager til uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og sætte andre mere livsbekræftende adfærdsmønstre i stedet.
Hypnose anvendes i dag i større og større grad som alternativ behandling – ofte i kombination med en anden behandling.
Nogle mennesker vælger selv at se, om hypnose kan hjælpe, og andre henvises via deres læge.
Hvad kan hypnose – hypnoseterapi bruges til?
Hypnose kan bruges ved adskillige problematikker. Især de problemer, hvor du ikke bevidst kan finde kræfter eller løsninger. Det kan være, at du oplever ukontrolleret angst, det kan være ved dårlige vaner, det kan være ved opbygningen af selvværd, det kan være ved et ønske om at se lysere på fremtiden/andre mennesker, ligesom det kan være i sitationer, hvor du atter ønsker at kunne høre de budskaber, der er i dit inderste. Vi bruger tit udtrykket inderst inde ved jeg jo godt… og min indre stemme siger… men indimellem i vores liv er vi en del af omstændigheder, der gør, at vi ikke kan få kontakt med vores inderste. Her er hypnose excellent.