Podcasts

Sammenbragte familier og deres “fælles børn”.
En voksen partners aversion imod den nye partners barn – børn.
Et par opsøgte mig. De var og er utroligt glade for hinanden. Masser af omsorg, stor respekt og lydhørhed, gode til at samarbejde om hverdagene. Så langt så godt.

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

“Man kan ikke tillade sig at forvente noget af en hårdt arbejdende mand”.
Ovenstående citat blev refereret for mig af et par, som havde haft besøg af en konsulent med speciale i selvstændige og deres familietemaer. Parret, der er midt i 30erne, og hvor det er manden, der er selvstændig, blev ret overraskede over konsulentens udtalelse. Og havde spurgt, om de forstod hende rigtigt.

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Hvorfor er du ikke en medsøster der er solidarisk med dit eget køn?
Der findes et sted i helvede, for kvinder der ikke hjælper hinanden og spiller Fair Play ved at lade andre kvinders mænd være.

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Jeg bliver som parterapeut af og til spurgt om, hvordan det kan være, at en person, der har været sin partner utro, ofte benægter, også selv om der foreligger beviser som sms-beskeder, mails og “vidneudsagn”.

Der er et ordsprog:
Hvis man får alt hvad man har brug for derhjemme, så vil man samle appetit ude, men spise hjemme.
Mænd og kvinder, er ens, og forventes at begå utroskab på et tidspunkt i deres relationer. I næsten 80 % af alle relationer er der erfaring med utroskab.

Som du kan læse andetsteds på dette website interesserer det mig som individuel – og parterapeut at arbejde med temaet, der udspiller sig i par, hvor der er megen afmagt og deraf stor frustration og ulykkelighed.
Min erfaring er, at hvis der blot er en part, der føler stor afmagt, som blandt andet kommer til udtryk i mindreværd, handlingslammelse, et øget behov for bekræftelse, angst for at være alene eller angst for at miste, jalousi, kontrol og overvågning mv., bliver parret som regel fastlåst i roller, hvor de ubevidst skiftes til at være offer, bøddel eller redningsmand.

Hvad med de sammenbragte børn i sammenbragte familier?
Jeg har haft adskillige par, der efter skilsmisser har mødt en ny partner og lykkeligvis er blevet stormende forelskede.