SONNERASMUSSEN.DK

Generthed og Nervøsitet

Generthed er måske en af de største barrierer
for at få kontakt med nye mennesker

Jeg er genert – jeg lider af generthed.

Jeg har over en periode arbejdet med en ung mand, først I 30´erne, der føler sig – og virker genert.

Det har naturligvis betydet, at jeg har tænkt meget over, hvad generthed er, og hvordan det er muligt at styrke en person, så genertheden nok er en del af personligheden, men ikke én overskyggende part.

Når talen falder på generthed, taler vi om et menneske, der synligt er sky, tilbageholdende og usikker.

Det kan ses – “ALLE” kan se jeg er genert – min generthed.

Det er også tit synligt for andre, at dette menneske er genert, og generthed kan være en væsentlig barriere i forholdet til at skabe kontakt med andre. Generthed er dermed en problematik, der befinder sig i den sociale cirkel.

Og som den kulturhistoriske skoles psykologi peger på, bl.a. L.S. Vygotsky, skal sociale problemer løses med sociale midler. Vygotskys ord er fra starten af 1900-tallet, men holder stadig stik.

Hvad gør jeg når jeg føler mig genert.

Jeg anskuer generthed som et tema, der skal bearbejdes via samtaleterapi og derpå må klienten selv ud og prøve af. Blot at tænke sig til de ressourcer, der kræves, og aldrig mere at føle generthed, virker utopisk og virkelighedsfjernt.

Som med enhver klient, er behandlingen af generthed af individuel karakter.

Der er dermed individuelle årsager til, at personen trækker sig og føler usikkerhed ved at vise, hvem han/hun er. Så arbejdet med troen på sig selv, selvværd og tilliden til egne tanker og følelser vil være nærliggende.

Samtidig ser jeg også det at være genert som et automatisk mønster,
der er indarbejdet i en adfærd. Altså foregår behandlingen af generthed på et eksistentielt, men også et adfærdsniveau.

Generthed er måske en af de største barrierer for at få kontakt med nye mennesker, og i arbejdet med mine generte klienter, bemærker jeg også, at der foregår en massiv tankeaktivitet. Det er som om, at den indre kritiker er på overarbejde og konstant kommenterer negativt på alt, hvad personen gør og ikke gør.

Behandling af generthed – det at være genert.

Så selv om det for et genert menneske, vil være en overvindelse at tage telefonen og bestille en tid, kan det vist ikke betale sig at lade være.

Vi må få kontaktet denne generthed, åbne op for den og lade den være til stede, men med det mål for øje at lade det være et bevidst valg, hvis man ønsker at trække sig og ikke et ubevidst automatisk respons.

NLP værktøjskassen har mange gode og virkningsfulde redskaber med hensyn til behandling af af en genert person. Både tidslinierejser – tidslinie terapi, arbejdet med et positivt selvbillede og arbejdet med modstridende indre dele vil være oplagt.

At overkomme sin generthed er som at smide en gammel kappe væk, og gå ud i livet for at tage imod og igen vise, hvad man indeholder, uden generthed, usikkerhed eller selvbebrejdelser.

Nervøs – Nervøsitet

Nervøsitet og det at være eller gøre sig selv nervøs

Man taler om to typer indenfor nervøsitet, der dog ikke er opdelt af skarpe grænser mht. og være nervøs

Jeg føler mig så nervøs. Når jeg skal præstere noget særligt, stiger min nervøsitet, mine tanker flimrer, jeg kan ikke koncentrere mig, og det er som bruger jeg alle mine kræfter på at bekæmpe nervøsiteten, og lige meget hjælper det. Resultatet er mentalt og nogle gange fysisk kaos.

Jeg ønsker oprigtigt at få en kæreste, men når jeg endelig har muligheden for det, bliver jeg så nervøs, at jeg gør et ynkeligt indtryk. Og resultatet er derefter. Jeg er stadigsingle, er over 30, og er helt overbevist om, at min nervøsitet er skyld i, at jeg endnu ikke har etableret kontakt til en pige. Jeg er nervøs for, om min nervøsitet vil forhindre mig i dette, og at den tager magten fra mig.

De to nævnte udtalelser er i komprimeret form udtalelser fra nogle af mine klienter.

Klienter, der beskriver den slags nervøsitet, hvor de føler sig forvirrede, handlingslammede, kaotiske og ude af sig selv. Både mentalt og fysisk.

De beskriver den form for: jeg er nervøs, som mange mennesker frygter. Det er en form for hæmmende nervøsitet, hvor den adrenalin, der som regel hjælper, når vi skal præstere, får systemet til mere eller mindre at kollapse. Og dette er den dårlige form for nervøsitet.
Den gode form for nervøsitet er en tilstand, hvor vi er spændte, “sat op til at yde / præstere”, og hvor vi kan bruge de ressourcer, vi indeholder.

Vi har alle mærket det: Vi bør helst gøre os selv en smugle nervøse for det skærper os, og vi ved det jo godt.

INGEN MENNESKER KOMMER IGENNEM LIVET UDEN NERVØSITET

Vi kommer alle til at have sommerfuglene i maven, den velkendte sveden i håndfladerne og måske rysten på benene. Men i det øjeblik, hvor nervøsiteten tager overtaget, hvor vi ikke længere kan mane til indre ro og besindighed, hvor vi glemmer og mister selvkontrollen, er det tid at gøre en forskel.

Det nytter og det gør en forskel i dagligdagen

DET ER JO EN GOD OG SAND HISTORIE. OG ET GODT BEVIS PÅ, AT DET NYTTER AT ARBEJDE MED SIN NERVØSITET.

Jeg arbejder med nervøsitet – og enhver anden følelsesmæssig uhensigtsmæssig reaktion – som, at det er en feedback. Det betyder, at nervøsiteten er en tilbagemelding, en reaktion – og min opgave som terapeut er at undersøge, hvad det er for en aktion, eksternt som internt, der trigger, altså udløser nervøsiteten. Jeg har flere gange undret mig over, hvor stærk en forældreambition eller en egen ambition kan være med til at “forkludre” en præstation i nuet, og har ligeledes mange gange måttet sande, hvor meget sindet står på spring for at afhjælpe en nervøsitet eller enhver anden ubehagelig følelser. De ressourcer, som mangles, når man er nervøs og føler en stærk nervøsitet, er “lige om hjørnet” og vil gerne indlemmes i vores hele væren og eksistens. Dette er muligt, og jeg glæder mig over, at især NLP – værktøjerne, der har en forfinet og nænsom måde til at kalde glemte og gemte ressourcer frem igen, vidner om, at ingen behøver være mere nervøs end højst nødvendigt.

Behandling – terapi

Jeg har også arbejdet med børn, der er nervøse, for om de slår til i et kammeratskab, slår til på en ny skole, eller børn, der føler sig nervøse efter forældres skilsmisse eller død i nær familie. Der er således mange faktorer, der kan udløse en nervøsitet. Arbejdet med handler i udgangspunktet altid om fremtiden og de tankeforestillinger, vi har i forhold til denne, men svarene og ressourcerne på dels nervøsitetens opståen og de ressourcer, der skal findes i fortiden – indeni vores sinds fortolkninger og erindringer.

Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold

Vores historie om at gå i parterapi. Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan… Læs hele historien “Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold”

Dame - 52 år

Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab

Kære Christel. Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side). Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den type reaktion.… Læs hele historien “Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab”

Kvinde (35 år)

En ung 28 årig mands beretning om Jalousi

Jalousi på grund af en skilsmisse. Det er utrolig rart og genfinde roèn i kroppen. At mærke hvordan overblik og overskud igen vender tilbage i hverdagen. Jeg er en ung fyr på 28 der, 3 md.efter jeg blev gift, blev blæst ud af kurs af en kedelig skilsmisse. Da jeg begyndte et nyt parforhold, udviklede… Læs hele historien “En ung 28 årig mands beretning om Jalousi”

Mand 28 år

Parterapi august 2006

Vi var i parterapi hos dig i august sidste år Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem. Efter vi gik fra den sidste konsultation, var vi begge overbeviste om at vi havde fundet nøglen til problemet. Nu et halvt… Læs hele historien “Parterapi august 2006”

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring

Kære Christel. Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold. Og her kommer så den triste del af historien.… Læs hele historien “Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring”

Mand, 36 år.

Par, i starten af 40rne

Kære søde Christel. Hvor er det ved at være længe siden. Hvilken jo faktisk både er godt og skidt? Vil du finde en tid til os? Vi er landet på begge ben, med hinanden i hånden efter vores turbulente 2011, 2012 og 2013 med stress ud over det hele, rabundus i selvstændigt firma, arbejdsløshed, økonomisk… Læs hele historien “Par, i starten af 40rne”

Om jalousi

Om en jalousider tog over…. Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold. Vi havde kendt hinanden længe og var nu kommet så tæt at det ville udvikle sig til et kærligheds forhold. Hun havde desværre kæreste på og jeg skulle til militæret. Men som sommeren skred frem fik hun slået op… Læs hele historien “Om jalousi”

Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har… Læs hele historien “Mit ægteskab er i krise”

Parterapi, utroskab

Hej Christel Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet. Jeg… Læs hele historien “Parterapi, utroskab”

Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi. Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder. Sammen har vi 3… Læs hele historien “Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011”

Emner om angst, nervøsitet og generthed 

Skriveblokering – Graphofobi.

Jeg var i lørdags på cafe. Det er jeg tit, men i lørdags var specielt.
En af mine kære veninder holder én gang om året en fødselsdagsbrunch på en cafe, og det er hyggeligt, for snart 10. år streg, at møde gode, gæve, sjove og viise kvinder, til indtagelse af varm cafe au lait og god mad.

Coaching og eksamensangst – eksamensskræk

Især i forsommeren kontaktes jeg af mange, der beskriver, at de lider af eksamensangst.
Da jeg har arbejdet med bl.a. eksamensangst, både igennem terapi og coaching i de seneste 14 år, har jeg gjort mig mange erfaringer og refleksioner om netop dette emne.

Drilleri, konflikt eller mobning i skolen

Finn går i folkeskolens 5. klasse i en mindre by. Han er godt begavet og han er køn. Faktisk kunne han ligne en meget køn pige. Finn har en feminin fremtræden i måden at tale på og ikke mindst i sit kropssprog. Finns far er skoleinspektør på skolen.
Finn bliver mobbet systematisk, igen og igen over lang tid. Mobningen foregår som verbale drillerier og nedladende bemærkninger, “Finn Finn pølseskind…”, udelukkelse fra fællesskabet i klassen dvs. nægtet at være med i leg eller konstant fravalgt ved drengenes fodboldspil. Af og til ventede mobberne på ham når han gik hjem fra skole og han blev truet og fik nogle gange tæv. Finn blev ligeledes mobbet med at hans far var “den dumme” skoleinspektør”.
En gang i mellem forsøgte han at gøre modstand, at være tapper, men det blev ikke rigtigt taget alvorligt af mobberne, for hvem det betød alt, at være dem der bestemte i klassen, dem der var mest populære eller at bevare sin sociale position i klassen.

Tandlægeskræk

Hvert enkelt menneske har sine egne grunde til at være bange – have angst for tandlæger og det, der foregår i selve tandlægestolen.

Naturligvis er det en form for intim behandling at skulle åbne munden, læne sig tilbage og tillidsfuldt stole på, at tandlægen gør sit job ordentligt.

Akrofobi – højdeskræk angst for højder

De fleste kender til det ubehag, der dukker op, når man er trasket op i et udsigtstårn og kigger ud. Det er som om jorden trækker i en, og man træder et skridt tilbage fra kanten.

Hvordan kan du selv afvikle stress og bekymringsangst

Pludselig var der alt for megen tid, og selvom hun følte, at hun havde indstillet sig på sin tredje alder, forekom tiden lang, og når tiden er lang, kan tankerne gro.

Eksamensangst, Præsentationsangst – Klienberetning

Jeg blev kontaktet af moderen til en 15 årig pige.

Pigen, der nu går i 9. klasse og om nogle måneder har folkeskolens afgangseksamen foran sig, var frygteligt plaget af præsentationsangst.
Det var startet tilbage i 4. klasse, hvor pigen ved fremlæggelser i klassen, der ellers var tryg og god, var besvimet ved fremlæggelser og op til fremlæggelserne var plaget af stor bekymring og frygt og tit havde panikangstlignende tilfælde, af høj puls, rysten, uro, flugttanker osv.

Mod eller krigstraumer.

Der er mange, der ønsker at føle sig mere modige.
Netop fordi, at mod hyppigt ses som en af de ressourcer, der er en modsætning til at være bange.
Jeg vil fortælle en case, som har haft berørt mig.

Jeg elsker ikke min mand mere

Et velfungerende par, karrieremæssigt set. Med børn, der trives både i skole og fritid. Et lækkert hus. Flotte biler. Store udenlandsrejser. Udefra set som de også selv siger, er de nærmest prototypen på en familie, der fungerer og har et spændende og varieret liv. Men men men. Den romantiske kærlighed, kærestefølelserne, er ikke gensidige. Kvinden føler ingen lyst til manden. Og sådan har det været i et par år.

Slip din eksamensangst

Alene tanken om eksamen sætter gang i den ubehagelige tilstand. Det velkendte sug i maven, hjertebanken og tankerne der kredser om, hvordan man hurtigst muligt for det overstået.
Den studerende som henvender sig, har ingen tro på, at hun kan slippe sin eksamensangst og hendes tanker kredser om, hvordan hun kan undgå ubehaget. Hun fortæller, at hun læser flittigt i timevis, tager en masse notater og på trods af det er hun ikke i stand til at skabe sig et overblik, hun har svært ved at huske det. Hun holder nødigt pauser for hun ønsker at få alle detaljer med. Hun tænker meget på, at det ikke må gå lige så dårligt som ved den forrige mundtlige eksamen. Hun er fuldstændig klar på, hvad der ikke må ske, hvad hun ikke ønsker at gøre, hvordan hun ikke ønsker at have det og hvad hun ønsker at undgå. Det normale fritidsliv med gymnastik og andre sociale aktiviteter er skrinlagt i denne periode.

Nervøs for at tage kørekort?

”Jeg er ved at tage kørekort, og jeg er ufattelig nervøs”. Sådan har mange mennesker det. Du er altså ikke den eneste, og det er på ingen måde pinligt. Hos mange mennesker, der er nervøse for at tage kørekort, kommer nervøsiteten til udtryk på følgende måde:

”Jeg er simpelthen så nervøs. Jeg ryster over det meste af kroppen, og jeg kan ikke tænke klart, selvom jeg har haft mange køretimer, og min kørelærer siger, at jeg bare skal stole på mig selv. Mine forældre siger, at jeg skal tænke positive tanker, men jeg er så nervøs – jeg sveder og bliver bange, når jeg er ude i trafikken. Jeg har allerede bestået teoriprøven, men nu er jeg dumpet køreprøven to gange. Jeg er lige ved at give op, for jeg sover dårligt, og så har jeg mareridt om, at det helt sikkert også går galt næste gang. Hvad skal jeg gøre?”

Svaret er simpelt:

Du skal til køreprøve. Nervøsiteten styrer for meget. Når vi bliver for nervøse som mennesker, kommer det til udtryk på flere forskellige måder. Hos nogle er det deres kropsfornemmelser, der dominerer. Hos andre er det følelserne eller tankerne. Nervøsiteten og angsten for at køre bil og bestå køreprøven kan således variere. Jeg er sikker på, at du kan genkende noget af nedenstående.

Kørekort nervøsitetens forskellige tegn

Fysiske

  • Rystelser i hænderne, benene eller andre steder på kroppen.
  • Svedige håndflader – i det hele taget overdreven svedproduktion.
  • Tørhed i munden.
  • Trykken for brystet.
  • Anspændthed i skuldre og nakke.
  • Oplevelsen af at stivne og have langsomme bevægelser – selvom tankerne myldrer rundt.

Følelser

  • Tårerne presser og flyder måske.
  • Du har en klump i halsen
  • Du føler afmagt.
  • Din usikkerhed skaber frygt. Du har lyst til at stoppe bilen og komme væk.
  • Du kan ikke få kontakt med din glæde over, at det er overstået lige om lidt.
  • Du kan ikke få kontakt med tilliden til, at du godt kan det her.
  • Du føler dig både utryg og lille.
  • Du kan ikke få kontakt med din stædighed om, at nervøsiteten og angsten ikke skal styre dig.
  • Du kommer hurtigt ind i en tilstand af håbløshed.

Mentale

  • Du overmandes af tanker om, at det her går fuldstændigt galt (det, der også kaldes katastrofetanker).
  • Du analyserer og overvejer alt, der kan gå galt, og du kan ikke tale beroligende til dig selv.
  • Dine tanker om dig selv er selvkritiske og bebrejdende.
  • Du har oplevelsen af, at du enten brænder sammen inde i hovedet, eller at dine tanker myldrer så meget rundt, at du ikke kan tænke klart og sammenhængende. Den nervøsitet, du mærker i dette tilfælde, er formentlig en kombination heraf.

Fortvivl ikke – vi klarer det sammen

Giv ikke op. Lad ikke modløsheden og håbløsheden styre dig. Der er meget at gøre, og jeg kan hjælpe dig med det hele. De sidste mange år har jeg hjulpet et stort antal af mennesker, der har været nervøse for at tage kørekort. Både du og enhver anden fortjener at opleve tilstanden af frihed og uafhængighed, som det at køre bil kan medføre. I de fleste tilfælde handler min behandling om, at jeg i samarbejde med dig fylder dit lager op med teknikker, som du enkelt og uden problemer kan bruge, når du vil, og når du har brug for det – både før, under og efter kørslen.

Til kamp mod frygt og nervøsitet

Det er ikke svært at lære at overvinde ovennævnte unødige frygt. Alle reaktioner, jeg nævner ovenfor, kan balanceres. Uanset om du er ung, eller om du af en eller anden grund skal tage dit kørekort som voksen, så kan jeg med min erfaring, mine teknikker, min coaching og min hypnose sikre dig, at dit kørekort kommer i hus når du er oppe til køreprøven.