Stress privat
Stresset – kender vi vores egne grænser og stresssignaler?
Ansvaret er ikke dit eget ansvar alene, når du er stresset
Selv børn i 5-6 års alderen bruger ordet “stresset”.
At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.
Følelsesmæssig stress
Mand, 38 år.
Jeg var så stresset på grund af mit arbejde, at det gik ud over min kæreste og børnene. Jeg blev alt for let irriteret og skammede mig tit over min egen adfærd og elendige kommunikation, men havde svært ved at stoppe det, før det var for sent. Min arbejdsglæde blev mindre og mindre, – jeg tænkte hele tiden på, om jeg dog ikke kunne melde mig syg, og hvilke forklaringer, jeg skulle bruge, når jeg ikke havde fået mine opgaver færdig til tiden.
Det undrede mig meget, for jeg havde elsket det job og kunne pludseligt slet ikke genfinde lysten til at komme af sted. Men derhjemme nød jeg heller ikke at være. Det var som at være rastløs og udmattet på en og samme tid. Først da jeg kunne høre min puls, hvis der var stille omkring mig, gik jeg til læge, som øjeblikkeligt diagnosticerede, at jeg var stresset. Men det var svært at vide, hvad jeg så skulle gøre. For jeg kunne ikke slappe af, selvom lægen gerne ville sygemelde mig”
Mand 41 år.
Jeg havde det meget dårligt med, at jeg oplevede, at ledelsen ikke gav mig den indflydelse, som jeg plejede at have. Omstruktureringer gjorde, at jeg skulle køre min egen enhed, men manglede informationer ovenfra og følte mig alt for usikker. Jeg begyndte at bekymre mig og blev søvnløs og blev tit meget længere på jobbet, hvor jeg næsten hver dag snerrede af mine ansatte og blev betragtet som noget af en hidsigprop. Da jeg overhørte en samtale, hvor to af mine ansatte omtalte mig som en sur og gnaven mand, tænkte jeg, at nu måtte jeg gøre noget. Og mit valg faldt straks på coaching, for jeg ville ikke sidde og tale om min barndom, men ville gerne have redskaber til at håndtere denne situation på mit arbejde, så jeg kunne genvinde min ligevægt, selvrespekt og respekt.
Kvinde 35 år.
Jeg begyndte at lægge mærke til, at jeg blev mere og mere kortluntet. At jeg skældte meget mere ud på mine børn end jeg plejede. Det havde jeg det skidt med. Jeg følte mig ikke stresset, for jeg har et godt arbejde, hvor jeg selv kan styre, hvor meget eller hvor lidt, jeg vil arbejde, og jeg går 19 ud af 20 dage energifyldt hjem fra mit job. Så jeg forstod ikke, hvad der var galt. Vi havde det fint i parforholdet, og børnene var ikke mere grænsesøgende, end de plejede. Men mine udbrud var dybt urimelige og overeksalterede, og da min datter først sagde, at hun var bange for mig, måtte jeg sætte mig og tænke over tingene.
Det bekymrede mig, at min vrede og manglende selvbeherskelse var blevet så stor. Jeg kunne faktisk ikke rigtigt fatte det. Valgte at gå til coaching, for jeg er et generelt meget livsglad og balanceret menneske. Det var helt fantastisk at få bevidstgjort, at jeg havde sagt ja til en opgave, som jeg følte, at jeg ikke magtede, og heller ikke havde lyst til. Dette havde jeg ikke selv kunnet analysere mig frem til. Jeg ville bare have kæmpet igennem, som jeg jo plejer.
Men den befrielse og lettelse, det gav, at sige fra til denne opgave, og møde fuld forståelse for dette, betød, at min “gamle” ligevægt øjeblikkeligt var genoprettet. Det har vist mig, at enkle spørgsmål, der især relaterede sig til min følelsesmæssige stress, og min egen anvisning af, hvordan jeg kunne håndtere problemet, gjorde mig “normal” igen, gør, at jeg aldrig et sekund vil tvivle på at anvende coaching igen.
I nævnte eksempler er det let at bemærke forskellige tegn på stress
Nogle bemærker primært den følelsesmæssige stress som kan defineres som bekymring, irritation, vrede, forvirring og oplevelsen af ikke at kunne klare kommende opgaver.
Andre igen bemærker den fysiske stress først.
Søvnløshed/søvnbesvær, smerter/spændinger, manglende energi, højere puls og blodtryk mv..
Det at være stresset kan også bemærkes på det mentale plan. At man har besvær med at fastholde informationer, at koncentrere sig og huske. Samt at man synes, at tingene tårner sig op, og at det meste forekommer uoverskueligt og belastende.
De allerfleste mennesker ved med sig selv, hvilke stresssignaler de har. Nogle får hyppigere hovedpine, andre sover dårligere, andre bliver bekymrede og modløse, og atter andre kan ikke være tilstede, uanset om de er hjemme eller på jobbet.
Generelt kan man sige, at det at være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende. At man får sværere ved at koncentrere sig, huske, danne sammenhænge og at bevare energi og kræfter.
Mange har oplevelsen af, at de ikke rigtigt er sig selv. Og det er jo det første tegn på, at man må genfinde og opretholde den balance, som stress mange gange forrykker.
Jeg ved, at jo tidligere, man tager hånd om en stresset tilstand, jo nemmere og hurtigere når man tilbage til sig selv. Jeg hjælper med at afklare, hvor omfattende din stress er og hjælper med at guide dig til, hvad du kan gøre for at eliminere din stress og genvinde dit menneskelige fodfæste.
Emner om stress
Kendskab til stresshåndtering er afgørende og betydningsfuldt
Stresshåndtering – stresshåndteringskoncept
Konstruktivt målsætningsarbejde.
Mental stress, følelsesmæssig stress, fysisk stress.
I mit mangeårige virke har jeg mødt mange mennesker, der var plaget af stress.
- Kendskab til stresshåndtering er afgørende og betydningsfuldt.
- Stresshåndtering er livgivende og grundlæggende for din livskvalitet.
- Stresshåndtering gør en forskel for dig, i dit arbejde og i din fritid.
Stresshåndtering betyder, at du kan mestre og have positiv indflydelse på dit liv. - Stresshåndtering sikrer dig, så du undgår såvel sygdomme, uhensigtsmæssig adfærd og dermed opøver både tryghed, overskud og glæde.
Ja, ovennævnte påstande fortæller dig, at jeg kender til betydningen af stresshåndtering og til effekten af såvel et liv med stress samt et liv, hvor stress håndteres.
I mit mangeårige virke som NLP – terapeut og NLP – konsulent med Axept – coaching som overbygning, har jeg mødt mange mennesker, der var plaget af stress og al den bekymring og ubalance, dette skaber, såvel fysisk, emotionelt, mentalt, relationelt og på en arbejdsplads.
Og da jeg mener, at vi som mennesker øger mest energi, overskud og sammenhæng ved netop at kunne mestre det, vi møder, i stedet for enten at ignorere eller håbe på, at det nu nok skal blive bedre efter den næste weekend eller ferie, ja så udbyder jeg naturligvis kurser i stresshåndtering for ledere, personalegrupper, par og enkeltpersoner.
I mit stresshåndteringskoncept fokuserer jeg bl.a. på 4 punkter
- Dels aspektet: hvad skal fjernes fra situationen.
- Dels: hvad skal undgås.
- Hvad skal bevares.
Og - Hvad skal opnås.
Punkter, der umiddelbart lægger sig op af konstruktivt målsætningsarbejde, og samtidig punkter, der handler om at have alle aspekter med.
Netop alle punkter skal med, for at sikre, at de tiltag, der gøres, for at mindske eller helt neutralisere stress, bliver så konkrete og realiserbare som muligt.
Og fordi det ikke er nok bare at lade være med at gøre det ene eller det andet. Der må parallelt være en optik, der handler om, hvad der virker, og i hvilken retning, man bevæger sig.
Et eksempel:
En mand, med en høj stilling inden for IT-branchen var uhyre stresset. Det viste sig i hans temperament, der løb mere og mere af med ham, så han reagerede uhensigtsmæssigt og usympatisk over for medarbejdere og familiemedlemmer. Han sov dårligt om natten, han tabte sig og kunne ikke rigtigt finde glæde ved tingene.
På spørgsmål “hvad skal fjernes fra din tilværelse, blev han klar over, at de 60 timer, som han arbejdede om ugen, skulle sættes ned, så han fik sig en ugentlig fridag.
På spørgsmålet om, hvad han skulle undgå, blev han klar over, at han ville undgå tidsregistrering og at han ville undgå at lade opgaver ligge i mere end 3 dage, uden at informere om, at han var bagefter, så hans chef og medarbejdere enten kunne overtage opgaven eller måtte acceptere, at den blev forsinket.
Da han blev spurgt om, hvad han ville bevare, blev han klar over, at det var afgørende, at han bevarede sin arbejdsglæde og en personlig og god kontakt med de andre kollegaer i frokostrummet.
Og adspurgt om, hvad han ville opnå, vidste han, at han ville opnå det punkt, hvor han, når han gik hjem fra arbejde, lod det ligge, så han kunne være tilstede med sin familie og sine venner i fritiden. Han vidste, at han ville opnå en bedre kontakt med chefen, så der var samklang og overensstemmelse, hvilket kunne gøres ved at lave ugentlige “stående møder”, hvorved der var kontakt og fokus på dagens og ugens arbejde, så informationer flød mere frit og ubesværet.
Umiddelbart lyder ovenstående meget indlysende. Det er det jo også
Det spændende og konstruktive ved casen er, at når man er stresset, vil man have tendens til at fokusere på et af punkterne og så bide sig fast i dette og kæmpe videre med alt det øvrige.
Der er stadig arbejde at gøre, når disse punkter er klarlagt, men det sikrer en langt bedre ramme og et langt stærkere fundament.
Modellen står ikke altid alene. Men er bl.a. et af de værktøjer, jeg benytter mig af.
Og den kan i kombination med andre modeller gøre en bæredygtig og positiv indflydelse gældende, fra lederniveau, til personalegrupper, til familier, par og enkeltpersoner.
Forebyggelse og håndtering af stress
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.
Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.
Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.
Lev stressfrit – Skab flow
De sidder der hver uge. Mennesker , der har været ved deres læge og fået at vide, at de har stress.
Og hvis det ikke er egen læge, så er det bekymrede kolleger eller en ægtefælle og i nogle tilfælde sker det også, at et menneske selv erkender: jeg har stress/jeg er stresset – og så bestilles der tid hos mig.
Og alle tegn er i spil.
Hvert menneske har egne stresstegn, og dog nikker de allerfleste genkendende til tankemylder, ikke at kunne koncentrere sig ret lang tid ad gangen, forstyrret søvn og appetit, uforklarlige smerter eller træthed, følelsesudsving så man nogle gange tror at man er deprimeret og andre gange at man har fået angst, ulyst til at være social og en stærk irritation om, hvorfor man ikke bare kan få lidt fred og så dette tankesæt, hvor der er masser af vigtige ting, der haster haster haster.