SONNERASMUSSEN.DK

Arbejdsrelateret stress

Trivsel på arbejdspladsen giver glade og sunde medarbejdere

Stress findes i to hovedgrupper:

  • Den positive stress på arbejdspladsen
  • Den negative stress på arbejdspladsen.

Den positive stress

Er den tilstand, vi befinder os i, når vi har travlt, har gnisten og adrenalinen pumper lidt hurtigere. Mange kender det fra sportskampe, uanset om man selv deltager eller blot er tilskuer, ja så smittes man af den gode stemning og den intensitet og det fokus, som er med til drive kampen frem til forhåbentlig sejr.

Den negative stress

Er derimod er som et billede, jeg flere gange har bemærket i trafikken.
Man kommer kørende, og så overhales man pludseligt af en bilist, der har ekstra travlt. En bilist, der bryder fartgrænsen og suser derudaf. Og hvad sker der så? Når man en kilometer længere fremme, kommer til et lysreguleret kryds, så holder bilen, der havde så travlt, og venter på rødt lys, ligesom én selv. Så hvad var det værd?
Et meget sigende billede på, at man kan suse derudaf, men intet vinder ved det.

 

Og sådan er den negative stress

Man suser derudaf, mister dele af sit overblik, bliver fartblind og vinder intet ved det.
Og når det ikke kun er på vejen, at stress gør sig gældende, men på en arbejdsplads og i et meget længere tidsrum, påvirker det os på alle planer. Og denne stress må vi hverken som enkeltpersoner eller arbejdsplads blive blinde overfor. For listen af signaler om, at stressen har sneget sig ind, er mange – og kan mærkes og registreres, også udenfor arbejdstid.

Den vigtigste ramme at forholde sig til, når man registrerer, at man er blevet mere eller mindre stresset, er rammen, som jeg kalder “aktivering og deaktivering”.

En arbejdsplads kan naturligvis være med til at højne rammerne og forståelsen for deaktiveringssituationen

Og bør gøre det. For det vil kunne ses i sygefraværet, når man bygger en kultur op, hvor deaktivering og aktivering går hånd i hånd.

Hvis du har oplevet eller oplever stress på arbejdspladsen, så ved du på egen krop, hvordan det smitter. Hvordan man, hvis man ikke holder fast i sig selv, let påvirkes af det, som mange kalder “den dårlige stemning”.

For det er stadig sådan, på mange arbejdspladser, både små som store, at det med at være stresset er en privat problematik.

At det er meget sværere at tale om, at man føler stress end at det er at tale om, at man har ondt i knæet, skulderen eller albueleddet. Stadig er der mange, der har oplevelsen af, at de taber ansigt og derfor frygter, at kollegerne opfatter dem som svage, hvis man giver udtryk for, at man føler sig stresset og lader vide, at man knap har flere kræfter tilbage eller kører på pumperne.

Det er en skam for rigtigt mange mennesker, at de ikke kan klare de opgaver, der stilles, i stedet for at begribe, at der som sådan ikke er noget mere galt med dem end med nogen andre.

Åbenhed er den bedste forebyggelse mod stress på arbejdspladsen.

Når jeg i dette og andre dokumenter taler om, at der må en kulturændring til, for at vi ikke opfatter stress som et svaghedstegn, men snarere som en bryderier, som vi hver især og også som arbejdsplads må forholde sig til, ja så er det min klare opfattelse, at det er åbenhed og accepten af, at vi alle kan blive stressede og alle er stressede, fra tid til anden, der er nødvendigt at føre ind.

Godt nok fungerer vi i kompetence Danmark, og netop derfor må vi gøre os klart, at det er lige så væsentlig en kompetence at kunne tale om det, der ligger os på sinde og belaster os, som det er en kompetence at kunne udføre et regnskabsprogram.

Og kulturen er implementeret, når man som leder, medarbejder eller kollega kan møde en stressramt person med en attitude, der handler om, at “du har været stresset, jeg har været stresset, vi har alle sammen været stressede” indimellem.

Ligesom de fleste af os jo netop har haft ondt i et knæ, et albueled eller en skulder.
Det er nu, at indsatsen skal sættes ind. Så vi kan eliminere, at stress på arbejdspladsen smitter, og så vi bliver klar over, i langt højere grad, hvordan glæde og overskud også smitter, i langt højere grad.

Både i en arbejdsdag og i fritiden er deaktivering afgørende

Og det er ikke antallet af pauser, det nødvendigvis handler om. det handler om, at man i sine deaktiveringsstunder kan give slip, og læne sig tilbage med evnen til at finde den ro og det smil, til sig selv og andre, som giver overskud.

Som nævnt er der fire hovedområder i forhold til stress på arbejdspladsen

Vi må:

  • Kunne begribe og forstå vores stress. Vi må forstå udløsende faktorer og blive bevidste om den effekt, det har haft på os selv, vores fysik og psyke, samt på vores omgivelser.
  • Først da kan vi håndtere vores stress. Bl.a. ved at igangsætte den deaktivering, der er nødvendig. Bl.a. ved at forholde os til vores rytme og genskabe sammenhæng og flow i vores liv.
  • Især er en del af begribelsen og håndteringen, at vi hjælpes til OVERBLIK. Dette gøres ved at adskille de mange tanker og fornemmelser, der er i spil. Så vi tilegner os enkle og overkommelige værktøjer til at kunne prioritere, og får værktøjer til at genskabe kontakten med den indre fred og tilstrækkelighed, som stress har været med til at fjerne.’

    Vi må for at kunne få overblikket, atter forstå, hvad vi må undgå og hvad vi må bevare, hvad vi må fjerne og hvad vi så kan opnå.

  • Kontrollen er det fænomen, som mange har som absolut mangel vare i stressede situationer. Man mister kontrollen over sit temperament, sin sunde fornuft, tempoet øges og nærværet mindskes. Og denne positive kontrol kan vi, bl.a. via coaching, atter komme i kontakt med.

Opsummeret kan man sige, at:
Vi må kunne trække i håndbremsen, se i bakspejlet og forstå, hvor og hvad der var med til at udløse en stress, og netop derigennem hver i sær og fælles blive klar over, hvad der så skal til for at undgå lignende udløsere fremover.

Udgangspunktet er at arbejde med stress på arbejdspladsen.

Målet er at opleve glæde, overskud og effektivitet på arbejdspladsen.

Og overvej, om det er nu, at du ønsker, at Uni Coaching kommer og afholder en “stress termostat” eller “deaktiverings” -dag for netop din arbejdsplads.

Arbejdsrelateret stress

med Christel Sonne Rasmussen

Elementerne i stress

Stress Udbrændt – udbrændthed

Hvad vil det sige at være udbrændt? – Hvad er udbrændthed?
Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Læs mere…

 

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.
Når nu der på dette område har været et godt og vedholdende træk, mener jeg, at tiden er inde til at kigge videre, i det sundhedsfremmende og trivselsskabende tegn.
For jeg er sikker på, at ligesom der er alkohol- og rygepolitik på virksomhederne, så vil behovet for en stresspolitik blive mere end aktuelt i den kommende tid.

Læs mere…

 

Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold

Vores historie om at gå i parterapi. Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan… Læs hele historien “Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold”

Dame - 52 år

Par, i starten af 40rne

Kære søde Christel. Hvor er det ved at være længe siden. Hvilken jo faktisk både er godt og skidt? Vil du finde en tid til os? Vi er landet på begge ben, med hinanden i hånden efter vores turbulente 2011, 2012 og 2013 med stress ud over det hele, rabundus i selvstændigt firma, arbejdsløshed, økonomisk… Læs hele historien “Par, i starten af 40rne”

En ung 28 årig mands beretning om Jalousi

Jalousi på grund af en skilsmisse. Det er utrolig rart og genfinde roèn i kroppen. At mærke hvordan overblik og overskud igen vender tilbage i hverdagen. Jeg er en ung fyr på 28 der, 3 md.efter jeg blev gift, blev blæst ud af kurs af en kedelig skilsmisse. Da jeg begyndte et nyt parforhold, udviklede… Læs hele historien “En ung 28 årig mands beretning om Jalousi”

Mand 28 år

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring

Kære Christel. Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold. Og her kommer så den triste del af historien.… Læs hele historien “Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring”

Mand, 36 år.

Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi. Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder. Sammen har vi 3… Læs hele historien “Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011”

Om jalousi

Om en jalousider tog over…. Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold. Vi havde kendt hinanden længe og var nu kommet så tæt at det ville udvikle sig til et kærligheds forhold. Hun havde desværre kæreste på og jeg skulle til militæret. Men som sommeren skred frem fik hun slået op… Læs hele historien “Om jalousi”

Parterapi august 2006

Vi var i parterapi hos dig i august sidste år Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem. Efter vi gik fra den sidste konsultation, var vi begge overbeviste om at vi havde fundet nøglen til problemet. Nu et halvt… Læs hele historien “Parterapi august 2006”

Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab

Kære Christel. Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side). Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den type reaktion.… Læs hele historien “Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab”

Kvinde (35 år)

Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har… Læs hele historien “Mit ægteskab er i krise”

Parterapi, utroskab

Hej Christel Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet. Jeg… Læs hele historien “Parterapi, utroskab”

Emner om stress

Søvnproblemer og stresscoaching

Men netop, når talen falder på søvn, og det at sove dybt og sammenhængende, at kunne falde i søvn og igen være i overensstemmelse med den oprindelige biologiske rytme imellem aktivitet og hvile, er der et tankevækkende og uhyre interessant aspekt.

Jeg skal bare lige…

Dyr og spædbørn er behovs- og impulsstyrede, og agerer ud fra det, der er brug for her og nu.

Men vi mennesker skal ikke langt op i alderen, før vi udskyder. Mange gange vores behov, mange gange de opgaver, der ligger foran os og mange gange de ting, vi egentligt ville have sagt, men lige udskød.

Stress er fravær af nærvær, også i dit parforhold

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.
Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
Ja så kører parforholdet igen.
Både banalt og basalt.
MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?

Stress, hvem har ansvaret for hvad?

Når en stresspolitik udformes, er det væsentligt at gøre sig klart, hvem der har ansvaret for hvad.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Hvordan var det med arbejdstiden i 1967?

For nu 40 år siden, i 1967, var arbejdstiden for almindeligt ansatte 44 timer pr. uge.
Siden er det gået ned, til 42,5 timers arbejdsuge i 1968, så 40 timers arbejdsuge, og i 1990 blev arbejdstiden 37 timer pr. uge. Og aldrig har stress termostaten været så højt som nu i det 21. århundrede.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Stress på arbejdspladsen – arbejdsbetinget stress

En mand i slutningen af 30erne kom til mig på grund af arbejdsbetinget stress.
Han ønskede stresscoaching.
Hans situation var, at han havde været gået ned med stress, var blevet sygemeldt, og efter at være vendt tilbage på arbejdspladsen, vendte hans stress tilbage, som han udtrykte det, og han blev fritstillet. Han forstod ikke, hvorfor han var blevet så stresset, for han kunne godt klare opga

Stress ændrer et liv

Eli Benneweis sagde det så fint:
Jeg ser et menneskeliv som en vej. På den vej vil der tid efter anden være sten. Nogle gange småsten, som vi kan hoppe over, beundre eller sparke væk. Andre gange vil stenen være større. Og indimellem, i ethvert menneskeliv, vil der være sten på størrelse med en klippeblok. Der fylder hele vejen, og som i ikke bar sådan uden videre kommer uden om.
(frit citeret ud fra et tidligere tv-interview)

Stress privat og på jobbet

Stress gør folk mindre succesfulde i en omskiftelig verden.
Om vi kigger indad eller kigger os omkring, ser og mærker vi signaler på stress. Åben en avis, tænd for et fjernsyn, kig i din kalender og du vil formentligt bemærke om ikke en aktuel stress-situation, så en situation i dit eget eller andres liv, hvor stressen har holdt sit indtog.

Det kan siges så enkelt, at stress er en faktor, der er en del af alles tilværelse, fra tid til anden, i en omskiftelig verden.
Det betyder, at vi ikke som enkeltindivider, og ej heller som organisationer må sidde stress overhørig. For netop det faktum, at stress er her, pointerer nødvendigheden af at kunne begribe signaler, udløsende faktorer og hvad det er, der virker, for at minimere og undgå stress, og i stedet at igangsætte og opretholde det, der sikrer overskud, produktivitet, klarhed og begejstring, som netop er nogle af modsætningerne til stress.

Stresscoaching – Stress Coach. 
Alle kan blive stressfri med stresscoaching!

Stresscoaching til teams samt individuelt

Harmoni, balance og glæde skal afløse stress, udbrændthed og angst.
Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.

  • Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
  • Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
  • Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
  • Jeg tilbyder stresscoaching da jeg er certificerede stresscoaches.

Hvad er stresscoaching?

  • Stresscoaching adskiller sig på væsentlige punkter fra almindelig coaching, og du bør, hvis du ønsker coaching i forhold til stress, absolut overveje at opsøge en stresscoach i stedet for en anden coaching form.
  • Stresscoaching er coaching, der drejer sig om at registrere de stress-signaler, du oplever. For med udgangspunkt i disse at afklare, i hvor høj grad du er stresset. Ud fra en afklaring om, hvad der er vigtigt, hvad der fortravler dig og hvilken indflydelse, du har, sættes en ny retning.
    Der sættes rammer, så du kender det felt, du navigerer indenfor, og du tilføres modeller, som let anvendeligt orienterer sig imod at håndtere situationer, hvor du førhen ville lade stress vinde over dig.
  • Afhængigt af om du som individuelt menneske ønsker stresscoaching, eller du som virksomhedsejer ønsker stresscoaching, leverer Uni Coaching udelukkende et forløb. Fordi det er urealistisk at tro, at en stresscoaching – session gør hele forskellen. Derfor tilbydes stress – coaching i pakker a minimum 3 samtaler, som ved bestilling er bindende.

Hvornår skal man overveje stresscoaching?

Overvej stresscoaching og beslut dig for det, når du selv eller dine medarbejdere/kollegaer eller familiemedlemmer bemærker en ændret og mere fraværende adfærd. Når du bemærker, at det er vanskeligt at finde ro og besværligt at koncentrere dig og finde glæden ved tingene, ja så er det på høje tid at kontakte en stresscoach.

Kan jeg ikke selv eliminere min stress?

Det er som med enhver form for belastning. Er du opmærksom på egne og andres signaler, og ved hvad du kan stille op, jo så kan du godt eliminere din stress selv. Men billedligt talt vænner man sig meget hurtigt til at have en ekstra sten i rygsækken, for menneskets tilvænningsevne er både imponerende og kan føre til, at man nærmest tror, at det er sådan, det skal / må være.
Så hvis du føler dig klædt på til at håndtere din stress, ja så er det fint, og så gør du bare det.
Hvis du dog bemærker, at du har vænnet dig til stenen i rygsækken og bemærker stress-signaler fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og relationelt, ja så er stresscoaching et initiativ, du bør overveje.
Vil du vide mere kan jeg kontaktes på telefon eller på mail.

Kurser – om at forebygge og håndtere stress

Nogle aspekter ved stresshåndtering

Tryghed som en værdi på en arbejdsplads.

Alt for mange sygemeldinger pga. stress – overbelastning.
Stresshåndtering bliver fremover et af de allervigtigste begreber, både i nutiden og især i fremtiden.
Der er i mit sind ingen tvivl om, at stresshåndtering bliver en af de allervigtigste kompetencer, både i nutiden og især i fremtiden. Jeg tror, at det at forholde sig til at håndtere de stresssignaler, som kan være både på vores arbejdsplads og i vores private liv, bliver betydningsfuldt for os selv og de kommende generationer. Stresshåndtering bliver og er så vigtigt, blandt andet fordi, at ethvert menneske må udforske og lære, hvordan det håndterer stress og ved, hvilke egne evner, mentalt, fysisk og adfærdsorienteret, der er anvendelige og givende, netop for at sikre, at stress nedtones og harmoniske og givende aktioner og reaktioner præger og er en del af vores liv.

Jeg husker tydeligt, at en af mine gamle undervisere på psykologistudiet sagde, at “organisationer og deres værdi er kendetegnet ved de relationer, der er imellem personerne på virksomheden”. Det satte mange tanker i gang hos mig. bl.a. fordi det fortæller meget om, at når der er virksomheder med alt for mange sygemeldinger, virksomheder, hvor nogle teams præges af magtkampe eller stress, virksomheder, hvor værdier som respekt, loyalitet, fleksibilitet, tryghed og åbenhed tydeligvis ikke er i spil, ja så påvirker det hele virksomheden og dermed det ønskede udbytte.

Det skorter da heller ikke på dygtige konsulenter, der laver teambuilding med ønsket om at skabe en bedre holdfølelse og korpsånd, så relationerne forbedres, og det er godt. Min erfaring er, at der laves meget godt arbejde, både i virksomheder og i familier, og at det jo altid står sin prøve i hverdagene, som der jo er flest af. For det er her, man bemærker, om de værdier og ønsker, man har, lader sig integrere og bliver en naturlig del af relationer og samarbejde.

Aspekter

  • Dialog – forebygge stress.
  • Perspektivering.
  • Prioritering.
  • Opmærksomhed.
  • Fokus.
  • Ligevægt.
  • Leg.
  • Optimisme.
  • Korpsånd – team spirit.
  • Fleksibilitet.
  • Sammenhæng.
  • Ansvarlighed.
  • Læring – Og overskud.

Store ord, gode værdier – og noget, som vi alle ved.

Kurser inden for stress – stresshåndtering

Målet med mine kurser og initiativer er at få disse værdier og tiltag gjort så konkrete og overskuelige for den enkelte, at det er overkommeligt og realistisk at implementere dem, så man både i eget liv og i et arbejdsliv er i meget tættere kontakt med at skabe sammenhæng mellem intentioner og adfærd.

Eksempelvis er det godt og gavnligt at have tryghed som en værdi på en arbejdsplads. Og allermest gavnlig er det, når den enkelte selv er klar over, hvordan han/hun skaber og opretholder tryghed, så man føler sig tryg og tilpas uden at skulle kæmpe for det.

På samme måde er det relevant at tale om det at kunne være effektiv uden at blive fortravlet eller stresset. Det er gavnligt at gøre sig klart, hvordan man opnår resultater uden at skulle piske sig selv og uden at gå over i den modsatte grøft og læne sig tilbage og håbe, at andre tager sig af tingene.

Mit ønske er, at det skal være enkelt at igangsætte nye handlemåder.
At det skal være sjovt.
Og at både målet og hvert eneste skridt på vej til målet er givende og værdifuldt.
Der vil i den kommende tid blive lagt mange tekster ind vedr. stresshåndtering bl.a. på min weblog/stress – stresshåndtering. Og du skal være velkommen til at følge med i udviklingen.