SONNERASMUSSEN.DK

Stresshåndtering

Stress privat og på jobbet.
Stress – om at forebygge og håndtere stress.

Følelsesmæssig stress

med Christel Sonne Rasmussen

Vi ved det alle sammen

Stress gør folk mindre succesfulde i en omskiftelig verden.
Om vi kigger indad eller kigger os omkring, ser og mærker vi signaler på stress. Åben en avis, tænd for et fjernsyn, kig i din kalender og du vil formentligt bemærke om ikke en aktuel stress-situation, så en situation i dit eget eller andres liv, hvor stressen har holdt sit indtog.

Det kan siges så enkelt, at stress er en faktor, der er en del af alles tilværelse, fra tid til anden, i en omskiftelig verden.
Det betyder, at vi ikke som enkeltindivider, og ej heller som organisationer må sidde stress overhørig. For netop det faktum, at stress er her, pointerer nødvendigheden af at kunne begribe signaler, udløsende faktorer og hvad det er, der virker, for at minimere og undgå stress, og i stedet at igangsætte og opretholde det, der sikrer overskud, produktivitet, klarhed og begejstring, som netop er nogle af modsætningerne til stress.

Det er så let at give billeder på stress, der understreger vigtigheden af at gøre noget. Og gøre noget der både er overkommeligt og virkningsfuldt. For lad det være sagt med det samme: Når et menneske eller en organisation er i stress, er det ikke de store tiltag, der skal gøres. For det er systemet ganske enkelt ikke i stand til. Min holdning med hensyn til stresshåndtering og stresscoaching er, at indsatsen skal være mindst mulig, og effekten størst mulig. Men fordi det er sådan, at “den tankegang/kultur, der har skabt problemet , ikke også kan løse problemet”, må der nye vinkler til, en ny optik, der med kyndighed og interesse kan pege på de aspekter, hvor det vil være allermest gunstigt for alle parter at gøre den nødvendige forskel.

Det billede, der giver megen mening, er at gøre sig klart, at når en virksomhed har et underskud på den rent økonomiske konto, ja så er det ikke nok at vide, hvad der har skabt dette underskud. Lige så væsentligt er det at vide, hvad der skal til, for at sikre, at underskuddet mindskes og når et nulpunkt, hvorefter man kan begynde at fokusere på, hvordan man så skaber et overskud.

Og på nøjagtigt samme måde er det med stress.

Som enkelt person, privat som jobmæssigt, må vi kende vores egne stresssignaler. Må vi kende til de signaler, vi bemærker, fysisk, emotionelt, mentalt og relationelt og gøre os klart, hvordan stress indvirker på os.

Hvis vi blot selv registrerer, at vi er stressede, eller andre påtaler det over for os, uden at vi begriber, hvad det er, der har igangsat vores stress, – og hvordan vi uden bevidst at ville det, har opretholdt denne tilstand, ja så er det som virksomheden, der bare kører på, i en underskudssituation, for at hæve niveauet, men ikke tager sig af, hvad der udløste og opretholdt underskuddet.
Det er den første pointe i al stresshåndtering. Vi må begribe den stress, vi inviterer ind.
Når vi har begrebet den, er vi meget bedre rustede til at sætte ind, der hvor det gier allermest mening, og der, hvor mindst indsats giver størst udbytte.

For alting har en pris. Og det har stress også.
Rent menneskeligt sker der bl.a. det, at vi mister grebet om evnen til at:

  • Koncentrere os, huske, være nær- og tilstedeværende, prioritere imellem det, der er vigtigt og det, der er knap så vigtigt.
  • Vi mister følingen med vores egne og andres behov, vi begynder at bilde os ind, at alting haster, og bekymring, spekulationer, irritabilitet, for blot at nævne nogle få af de emotionelle faktorer, begynder at køre løbet.
  • Vi mangler ganske enkelt indflydelse på vores egne liv, eget humør, egen indsats, når vi bliver stressede.

Som medarbejdere eller virksomhedsledere påvirker det både produktivitet, effektivitet, overskud og motivation. For alting snører sammen, og det er altid overskuddet, der snøres fra. At jeg bruger udtrykket “snører sammen”, skyldes, at det moderne ord “stress” kan relateres til det engelske ord “string” (reb, snor, tov), og det giver et fint og sigende billede på, at vi som mennesker, privat og fagligt, snøres sammen, på alle planer. Og de, der har overvundet stress, eller kan huske tilbage på stressede perioder, kan nemt sæte sig ind i dette billede. For det påvirker alle planer, og kun negativt.

Til kamp mod stress på jobbet

Børn, helt ned i 6 års alderen kan være stressede. Og fordi det ikke skorter på undersøgelser eller analyser med hensyn til, hvordan stress sænker en livskvalitet, må kampen sættes ind nu. Jeg er sikker på, at enhver virksomhed og organisation med respekt for sig selv indenfor de næste par år, har udviklet en stresspolitik, der er brugbar og givende, for netop at sikre sig selv, medarbejderne og kulturen, i dette innovative samfund.

Det er anbefalelsesværdigt at tilknytte en stresscoach og at få kurser i stress og stresshåndtering.
Det er anbefalelsesværdigt at den enkelte forstår, hvordan vedkommende kan agere i stedet for at reagere, så den enkelte har egen indflydelse på egen situation.
Det er anbefalelsesværdigt at man begriber, hvordan balancen mellem aktivering og deaktivering foregår i såvel job, familie som fritid.
Det er anbefalelsesværdigt at vide, hvordan man skaber det overblik, der er nødvendigt og givende.
Det er anbefalelsesværdigt at kende til de teknikker, der virker, så stress ikke opfattes som en fare, men som en udfordring, der er mulig at håndtere. Nu og her.
Det er anbefalelsesværdigt at være klar over, at det “stop – op – signal”, som stress byder os, kan føre til vækst både på et personligt og fagligt plan.

En af mine pointer er, at vi må begribe og håndtere stress

Og da kodeordene i stresshåndtering er overblik og kontrol, nærvær og indflydelse, er der en vigtighed i at kunne agere i stedet for kun at re-agere. Med dette mener jeg, at vi må komme stress i forkøbet og gøre det, der sikrer, at vi opretholder vores ligevægt i enhver forstand, og ikke kun afventer stressens indvirkning, før vi gør noget.

Det kræver, at vi stopper op.

Og taler om stress. Og bliver bevidste om at kunne stresshåndtere. På vores arbejdspladser og i vores private og personlige liv.
Og ved, hvordan vi tager temperaturen på vores egen stress, så vores evne til at være nærværende og tilstede, er indenfor egen rækkevidde. Så vi kan fokusere og præstere, grine og nytænke, overkomme og sætte i gang. Og ved, hvordan vi lader op. Dag for dag.

Vil du vente på, at det sker – eller vil du gøre det, der skal til nu?
Hvad er det modsatte af stress – det og være stresset?
Hvad anser du for at være det modsatte af at være stresset, både på et arbejde og i et privat liv?
Hvad skal du undgå for at sikre, at det du anser som værende modsætningen til stress, bliver en del af din hverdag, på dit arbejde og i dit private liv?
Hvad vil du opretholde for at sikre, at det er det modsatte af stress, der influerer på dit liv?
Hvad er nødvendigt at fokusere på, for at opnå det, som du anser som det modsatte af stress?

Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold

Vores historie om at gå i parterapi. Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan… Læs hele historien “Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold”

Dame - 52 år

Om jalousi

Om en jalousider tog over…. Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold. Vi havde kendt hinanden længe og var nu kommet så tæt at det ville udvikle sig til et kærligheds forhold. Hun havde desværre kæreste på og jeg skulle til militæret. Men som sommeren skred frem fik hun slået op… Læs hele historien “Om jalousi”

Parterapi august 2006

Vi var i parterapi hos dig i august sidste år Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem. Efter vi gik fra den sidste konsultation, var vi begge overbeviste om at vi havde fundet nøglen til problemet. Nu et halvt… Læs hele historien “Parterapi august 2006”

Par, i starten af 40rne

Kære søde Christel. Hvor er det ved at være længe siden. Hvilken jo faktisk både er godt og skidt? Vil du finde en tid til os? Vi er landet på begge ben, med hinanden i hånden efter vores turbulente 2011, 2012 og 2013 med stress ud over det hele, rabundus i selvstændigt firma, arbejdsløshed, økonomisk… Læs hele historien “Par, i starten af 40rne”

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring

Kære Christel. Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold. Og her kommer så den triste del af historien.… Læs hele historien “Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring”

Mand, 36 år.

Parterapi, utroskab

Hej Christel Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet. Jeg… Læs hele historien “Parterapi, utroskab”

Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har… Læs hele historien “Mit ægteskab er i krise”

Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi. Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder. Sammen har vi 3… Læs hele historien “Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011”

En ung 28 årig mands beretning om Jalousi

Jalousi på grund af en skilsmisse. Det er utrolig rart og genfinde roèn i kroppen. At mærke hvordan overblik og overskud igen vender tilbage i hverdagen. Jeg er en ung fyr på 28 der, 3 md.efter jeg blev gift, blev blæst ud af kurs af en kedelig skilsmisse. Da jeg begyndte et nyt parforhold, udviklede… Læs hele historien “En ung 28 årig mands beretning om Jalousi”

Mand 28 år

Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab

Kære Christel. Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side). Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den type reaktion.… Læs hele historien “Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab”

Kvinde (35 år)

Indlæg om stress

Foredrag om stresspolitik

Foredrag i at formulere en stresspolitik.
Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stress er en tilstand

Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.

En tilstand, hvor kombinationen af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser er anspændt.
En tilstand, der kan være udløst af arbejde, men også af mange andre faktorer.

Stress opstår som tilstand, når der er en høj grad af uforudsigelighed, og mange gange kombineret med at man ikke får taget hånd om det, der kan tages hånd om.

Hvad kan coaching bruges til?

Rammer og indhold skaber tilfredshed.

Hver eneste uge kontaktes jeg af begavede og fine mennesker, der til trods for, at de har opfyldt mange af deres mål, går med en frustration eller en utilfredshed i deres liv.
Dette vil jeg gerne knytte en kommentar til.

Stress er fravær af nærvær, også i dit parforhold

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.
Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
Ja så kører parforholdet igen.
Både banalt og basalt.
MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?

Stress, reduktion og håndtering

Stress kommer jo som bekendt af det engelske/amerikanske udtryk “to string/a string” og skal derfor ses som en sammensnøring eller rettere: at det, der normalt er i spil, er snøret sammen.

Stress og motivation til at gøre noget ved det.

Til et foredrag af Arne Nielsson, som jeg deltog i onsdag den 2. maj, blev det blandt meget andet fortalt, at fremtidsforskerne har vurderet, at de sygdomme, som vesteuropæerne dør af i 2020 er hjerte-kar sygdomme og stress. Til forskel fra den nuværende situation i 2007, hvor dødsårsagerne er hjerte-kar sygdomme og cancer.

Skab Trygge Rammer – Effektiviteten Styrkes Straks

Engang var begrebet stress det udtryk, man brugte om spændingen i et materiale, når det blev udsat for pres.
Efter at stress blev optaget som begreb af sundhedsvidenskaberne defineres det som den tilstand, i et menneske/system som opstår, når stillede krav overstiger mængden af de ressourcer, der er adgang til.

Handlingsplan ved opdaget stress

Når en stress opdages, må en handlingsplan, eller som nogen ynder at kalde det: en beredskabsplan, gå i gang.

Stress kan også påvirke dit parforhold

Mange, der kommer til stresscoaching, beskriver at de har problemer i deres parforhold. Og mange, der kommer til stresscoaching tror og vurderer, at deres partner også er stresset.

Søvnforstyrrelser eller søvnløshed grundet stress

Der er meget at gøre, når et menneske har oplevet søvnforstyrrelser eller søvnløshed grundet stress.
Og i de allerfleste tilfælde er det så let at gøre noget ved det, at de, som selv i månedlange søvnforstyrrede perioder, med det samme genvinder en naturlig søvnrytme. Det er naturligvis store ord, og samtidig vil jeg lade det være sagt, at det der i de allerfleste tilfælde vedrørende søvnforstyrrelser gør forskellen, er, at stresscoaching med søvn som fokuspunkt orienterer sig imod at klæde mennesker på med præcise værktøjer, der gør, at man føler, at man selv har kontrol over sin søvn. Jeg coacher adskillige mennesker om ugen, der har problemer med deres søvn. Og da det i mange tilfælde er stressrelateret, kan søvnproblematikken sjældent stå alene. Mange oplever, at det ikke at kunne sove, det ikke at kunne falde i søvn, det at sove let og vågne alt for mange gange, og det at vågne udmattet og uudhvilet er ligesom den gamle gåde om, hvem der kom først: hønen eller ægget.