Typer af coaching
Coaching findes i mange typer – ens for dem alle er, at de giver det bedste afsæt i at hjælpe en den rigtige retning
Individuelle – professionele coaching forløb inden for kognitiv coaching
- Resultatskabende kognitiv coaching.
- Effektiv støtte til problemløsning og personlig udvikling.
- Kognitiv coaching hjælper dig til at udvikle dit potentiale og din ydeevne.
- Kognitiv coaching genskaber evnen til at tænke mere klart.
- Kognitiv coaching er et begreb, der er videreudviklet fra den kognitive terapi. Der, hvor kognitiv coaching adskiller sig fra det terapeutiske felt, er at der i kognitiv coaching orienteres ud fra nutidssituationen og der arbejdes fremad. Således vil der blive brugt meget lidt eller ingen tid på at høre, hvordan man er kommet til et fastlåst punkt. Og der bliver brugt megen tid på at bevidstgøre, hvor man er lige nu, og i hvilken retning man vil bevæge sig.
Den kognitive trekant dækker over:
- Vores tanker
- Vores kropsfornemmelser
- Vores emotioner/følelser
Det, der sker i den kognitive coaching er, at man afklarer, hvilke tanker, følelser og kropsfornemmelser, der hører til en fastlåst situation. Og herefter definerer hvilke tanker, følelser og kropsfornemmelser, der hører til den ønskede situation.
Og så går arbejdet i gang med at afklare, hvilke kompetencer og strategier, der kan bringes i spil for at personen selv oplever at have redskaber til at bevæge sig imod målet.
Et eksempel kunne være:
En pige/kvinde på 19 år har eksamensangst.
Hun beskriver, at hun tænker. “Det vil aldrig gå godt/jeg dumper garanteret/de synes nok, at jeg er dum/jeg vil slet ikke kunne formulere mig og tænk, hvis jeg ryster og har black out”.
Pigen beskriver, at hun er bange og modløs, skrækslagen og energiforladt og føler absolut ingen selvtillid.
Og beskriver, at hun kan mærke en trykken for brystet og konstant uro i maven kombineret med søvnforstyrrelser.
Når dette er defineret, afklares, hvad pigen mon ønsker sig i stedet.
Hun ønsker, at:
Se sig selv som en, der sidder roligt og glad, med tillid til egne evner og eget potentiale og med evnen til at tænke og tale klart og sammenhængende. Pigen kunne tænke sig at hun selv mente, at censor og lærer var interesserede og hjælpsomme.
Pigen beskriver, hvordan disse “ønsketanker” ville gøre hende rolig og afslappet i kroppen, og ville give hende lyst og tro på forberedelsesprocessen og give hende rolige nætter.
Det, som man i kognitiv coaching i et eksempel som det ovenstående gør, er at genskabe evnen til at tænke og tale klart og sammenhængende ved at finde situationer frem, hvor personen har kunnet dette.
Man arbejder med at “punktere” de begrænsende overbevisninger og derigennem at generere en bevidst strategi, så personen, når sessionen er overstået, går ud af døren med et helt konkret redskab til at holde fokus på det, hun vil og igen ved, at hun kan.
Den kognitive coaching kan bruges indenfor alle slags præstationer, indenfor alle sammenhænge og relationer og er et gavnende og bevidst værktøj til selv at kunne skabe og opretholde det fokus, der er gavnende.
Teenagecoaching
Jeg har siden jeg blev færdiguddannet som coach i 2007 haft en forkærlighed for teenagecoaching.
Teenagetiden beskrives af mange eksperter som den mest stressede periode i et menneskes liv. Fra barn til ung, en krop der er under ombygning, en trang til at føle sig sikker og god nok, en udpræget tendens til at sammenligne sig med andre samt livtag med grænser, der skal afprøves og frygt eller længsel efter voksenlivet.
En tid, hvor selvværdet ikke er i top, hvor de voksne ikke forstår noget som helst, hvor den første kærestesorg rammer og hvor mange unge erkender, at det er nu, at de skal leve livet. Men hvordan gør man?? og især: hvordan får man styr på sine tanker og følelser, uden at være i konstant kontakt med usikkerhed, ængstelse, frygt og frustration.
Her kommer teenagecoaching ind i billedet
I coaching sessioner med en teenager tager vi altid udgangspunkt i, hvad der er svært.-tager en snak om det, som netop ligger teenageren på sinde.
Selvværd, spisevaner accept af sig selv usikkerheden om hvad andre mener, kommunikation med forældre og venner, eksamensangst, fremtidsmål, negative tanker … you name it, for listen er lang, og alt har betydning.
Teenagere
Det, jeg synes, er specielt værdifuldt i arbejdet med teenagere, er deres åbenhed, følsomhed og mentale imødekommenhed.
Det gode ved teenagere er, at de nemt lader sig inspirere og har en iboende lyst til at gøre noget, så de selv har indflydelse på at få det bedre.
Det er tit sådan, at det er en far eller mor, der kontakter mig, og derefter mødes jeg selv med teenageren.
Som teenagecoach bliver jeg den følgesvend og guide, der kan gøre uoverskuelige situationer overkommelige igen.
Nogle af de temaer, der hyppigst bearbejdes i ungdoms- eller teenagecoaching er :
- Selvværd og selvtillid
- Håndtering af stress
- Hvordan virker jeg i andres øjne
- Kærlighed
- Dårlige vaner såsom spiseforstyrrelser, cutting, alkohol- eller hashforbrug
- Motivation og målsætning
- Troen på fremtiden
Der sættes altid 1½ time af.
Ring og hør nærmere omkring teenagecoaching.
Indlæg om coaching
Supervision
Tager vi helt bogstaveligt fat i ordet supervision lægger det op til at man anlægger et supersyn
Det betyder, at supervision er en arbejdsform, hvor det at kunne anskue sig selv, en problematik, en arbejdsplads fra flere vinkler, anvendes.
De fleste kender udtrykket at være flue på væggen, der er en beskrivelse af at kunne indtage en observerende og lyttende position.
Ligeledes kender de fleste også udtrykket at gå I andres mokkasiner. Selvom udtrykket er indiansk inspireret, fortæller det om, at vi oplever noget andet, vores mentale synsfelt udvides ganske enkelt, når vi I en supervision inviteres til at gå I et andet menneskes sted og iagttage og vurdere en situation herfra
Model af verden – og – supervision
Det er jo sådan, at vi alle har hver vores model af verden, og at vi derfor ikke kun har et univers af tanker og oplevelser, men eksisterer på vores arbejdspladser og familier I multiverser.
En klassisk grundkonflikt, fagligt som personligt, er at vi bærer rundt på vores egen model, og ønsker denne bekræftet. Når dette så ikke sker på eksempelvis en arbejdsplads, kan en supervision være gavnende.
Rammen omkring en supervision er, at supervisor er en person…
der kommer udefra, lytter til de problematikker, der er – for en medarbejder eller en gruppe – og inviterer til andre synsvinkler, der kan virke fremmende for problematikken og processen.
Derfor ser jeg, at supervision og supervisors opgave bliver at invitere ind I et nyt landskab. Et landskab, hvor der stoppes op, og de konkrete problematikker anskues fra flere vinkler, så der erkendelsesmæssigt sker et skift.
Der er flere varianter af supervision
Afhængigt af hvilke miljøer, man befinder sig I, kan supervision ses som undervisning i vejledning, coaching, mentoring, rådgivning. Også kollegial supervision er en arbejdsform, der bruges mere og mere, primært I pædagogiske miljøer.
Jeg arbejder med flere former for supervision.
Dels den coachende form, hvor jeg som supervisor er såvel opdagelsesrejsende, detektiv, kaptajn og kunstner fordi det er berigende og nødvendigt at sætte forskelige ressourcer ind. Der skal opdages, undersøges, styres og tænkes nyt og sættes nye mål I en coachende supervision.
I en kollegial supervision igangsætter og underviser jeg I selve denne model. Her kommer der tilligemed et reflekterende team på banen, så denne supervisionsform lægger op til at undersøge de forskellige modeller og universet og med stor respektfuldhed og lydhørhed at udvide erkendelsen, bevidstheden, metoder, interaktion blandt meget andet.
Mit udgangspunkt for supervision er funderet I NLP – teorien, der bygger på, at:
- Alle mennesker har de ressourcer, de har behov for.
- Vi har hvert vores landkort over hvordan verden ser ud, og landkortet er ikke det samme som landskabet.
- Den mest fleksible part I et system kan lede systemet mod nye retninger.
Min egen oplevelse er, at supervision er en spændende og personligt engagerende måde at arbejde på. Det er en form, der inkluderer mange mennesker, og da anerkendelse, nysgerrighed og respekt er det bærende fundament, er resultatet altid positivt og nyskabende for de superviserede parter.
Jeg kommer ud på de forskellige arbejdspladser og afholder supervision.
Hvilken form for supervision der vil være den mest optimale, vurderes på forhånd ud fra en samtale.