SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At håbe eller at forvente det bedste.

2 “gamle” skolekammerater mødes tilfældigt på en gågade.

De har ikke snakket sammen i 10-12 år, og snakken går lystigt på, hvordan det går, og hvad den ene og den anden har brugt tiden på, siden de forlod folkeskolen. Den ene spørger: hvad går du så og laver for tiden?

Den anden svarer: jeg har en gammel drøm om at komme til grønland. Jeg vil så gerne derop og være der i 3-4 måneder, så jeg regner med, at jeg tager af sted til sommer. Hvor spændende, siger den anden. Pøj pøj med det.

Da dette “møde” jo ikke var planlagt, kigger den ene med eet på sit ur og siger: “Du, jeg må videre. Det var hyggeligt. Lad os se, om vi ikke kan finde ud af noget, når du er hjemme i landet igen”. Det aftaler de og tager så hvert til sit.
Efter et lille års tid gentager scenen sig. Pludseligt en dag render de to skolekammerater på hinanden igen. De har ikke haft mødtes. Gensynsglæden er stor, og den ene tager tråden op fra, hvor de sidst slap og spørger: “hvordan gik det så i Grønland?”
Og den anden svarer: “Åh, jeg kom aldrig af sted. Jeg fik nogle uforudsete regninger, og så kuldsejlede alle mine planer. Men jeg håber, at jeg en dag får sat det i værk”.
“Ja, det må vi håbe, for det lød da til, at det var en god drøm, du havde der”, siger den anden.

Ovenstående er blot et tænkt eksempel. Men kunne sagtens være virkeligt.

Hvad er det, der sker i eksemplet: Der sker det, at en person fortæller om sin drøm og meget begejstret giver udtryk for en plan. Men planen lykkes ikke. Og bliver måske bare en uforløst drøm.

Hvad er det for underliggende dynamikker, der er i spil. For dette eksempel kan både handle om en drøm, som et menneske har, men kan også være et eksempel på det, som vi godt kan tænke os, men som ikke bliver ført ud i livet.
Jeg tror, at stort set alle, hvis ikke alle, kender til dette fænomen: gerne at ville noget, – at håbe på, at noget sker, men at det så ikke lykkes, eller rettere: at man ikke går mere efter målet, bare fordi der kommer modstand.

Jeg taler ugentligt med rigtigt mange mennesker. Både individuelt og som par. Og det skorter ikke på ønsker og håb.

Jeg bemærker altid følgende:

  • Når et menneske siger: “jeg håber”, eller “jeg vil gerne”, ja så spiser jeg altid ører. Fordi for mig at høre ligger der et håb i en sådan udtalelse. Og udtalelserne kan være mange og blandt andet:Jeg håber, at jeg kommer over min angst
  • Jeg håber, at jeg bliver lykkelig i mit parforhold
  • Jeg håber, at jeg beholder mit job
  • Jeg håber, at mine børn klarer sig godt
  • Jeg håber, at jeg bliver bedre til at sige fra
  • Jeg vil gerne have mere respekt fra min partner
  • Jeg vil gerne have større livskvalitet
  • Jeg vil gerne have mere fritid
    Osv.

Jeg forsøger altid at undersøge, om disse ønsker er noget, som den enkelte håber og gerne vil, eller om det er noget, den enkelte ønsker så stærkt, at det er noget, de vil.

For hvis skolekammerater i eksemplet havde sagt og ment: jeg VIL til Grønland, ja så havde personen løst det, uagtet at der var kommet uforudsete regninger. For viljen og det at forvente, at man vil lykkes, indoperer det aspekt, at vi har virkeligheden med som medspiller, og at der som regel i et menneskes liv opstår modstand – eller udfordringer, også selvom man VIL sit mål. Men ønsker eller håber vi som det bærende element, så er vi for nemme at slå ud af kurs, og så bliver dette ønske eller mål blot en del af mange i en lang kæde.

Jeg bemærker, at der er mange, der siger:

“Jamen, hvis jeg skal forvente, at jeg når mit mål, så virker det som om, at jeg stiller krav eller er meget egoistisk”.

For mig at se er det ikke egoistisk at give udtryk for:

  • Jeg vil overvinde min angst
  • Jeg vil lykkes i mit parforhold
  • Jeg vil beholde mit job eller få mig et, der er endnu bedre
  • Jeg forventer, at mine børn klarer sig godt
  • Jeg forventer, at jeg vil sige min mening mere klart og utvetydigt.
  • Jeg respekterer min partner og vil respekteres a denne
  • Jeg vil skabe større livskvalitet
  • Jeg vil skabe mere fritid.

Måske er ovenstående indlysende for dig. Mit budskab er, at når du først vil noget og forventer, at det vil ske, ja så tager du fuldt ansvar for, at du kan gøre, hvad der skal til, og så er det forventeligt, at du når dine mål. Mit budskab er, at hvis du gerne vil og håber, at det vil ske, så lader du, bevidst eller ubevidst, noget andet og temmelig diffust afgøre, om det vil ske for dig.

Jeg mener ikke, at det er egoistisk at forvente eller at ville noget, helt og fuldt. For mig er det egoistiske menneske et selvisk menneske, der vil noget og er hundrede procent ligeglad med, om det berører andre. Man kan sagtens stille mål op, og ville noget, og stadig have omtanke og respekt i forhold til, hvilken indflydelse det har på andre.

Nogle gange tænker jeg faktisk, at det er mere egoistisk blot at håbe.

Og oven i købet ganske tankeløst.

I sin grundform er håbet en smuk energi. Udsprunget af en dyb længsel efter et harmonisk eller ideelt liv. Men jeg tror ikke, at håbet eller evnen til at håbe er os givet, for at vi bare skal sætte os tilbage og håbe på det bedste. Det er ganske enkelt ikke sund fornuft kun at håbe. Tænk eksempelvis på, at du har fået et sår på benet, fordi du er styrtet på cyklen. Sund fornuft er at rense såret og så at håbe på, at det heler. Men sund fornuft er ikke at sige: jeg håber, at det bliver bedre, uden at gøre, hvad du kan for at sikre det.
Og sådan er det også med vores øvrige projekter. Håb, når du har gjort alt, hvad du kan. Men sørg for at gøre alt, hvad du kan og at placere de virkeligt vigtige emner på et niveau, hvor du indeni dig selv er i kontakt med den resolutte holdning, der viser, at du vil, og ikke bare gerne vil, men vil.

Jeg bemærker, at der er mange, der baserer vigtige områder af deres liv på et håb. Eksempelvis møder jeg mennesker, der i 10 år har haft det usandsynligt svært og hårdt i deres parforhold, men stadig håber, at det bliver bedre.
For at “vække” nogle a disse menneskers egen ansvarlighed, spørger jeg af og til om følgende:

Hvis din chef kommer og siger til dig, at du arbejder fint og bare skal knokle på, for din arbejdsindsats er meget tilfredsstillende, og så tilføjer, at der forhåbentligt så kommer løn sidst på måneden, at det ikke er helt sikkert, men. At der er håb om det, men at man endelig bare skal knokle igennem. – Hvad vil det så gøre ved motivationen?

Så svarer mange mig:

Det er jo en skør tanke, og hvis det overhovedet skete, ville jeg ikke finde mig i det.

Nej, nemlig ikke.
Men hvad er det så, der gør, at det er den holdning, du bilder dig selv ind vedr. dit parforhold eller dine børns adfærd eller det spændende mål at få større livskvalitet?

Ansvaret og valget og prioriteringerne er hele tiden vores egne.

Og denne lille tekst er for at fortælle, at vi endelig må håbe, men at det ikke må være den bærende kraft i det, vi gør, for så bliver det derefter. Så skaber vi selv skuffelserne og anledningen til at brokke os, når noget ikke bliver, som vi har ønsket.

Tænk over det.
Og kig indad og gør dig klart, om du håber eller forventer det bedste.
Jeg håber, at du forventer det bedste. For så ved jeg, at du vil bringe både ansvarlighed og handling ind i dine ønsker.

Hilsen
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 maj, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: