SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise i parforholdet på grund af….

Indblanding fra svigermødre svigerforældre, og eller egne forældre, søskende og venner.

  • Min kone, som jeg elsker højt, taler i telefon med sin mor flere gange om dagen. Vi bor – desværre – på samme vej som min svigermor, og min kone drikker kaffe med hende stort set hver dag. Svigermor gør også rent hos os, og stikker tit hovedet ind for at sige hej til børnene. Jeg er dødtræt af hende. Hun blander sig, flytter rundt på vores ting, rydder op i mine skuffer, og har en masse kommentarer, der kommer ud som stikpiller. Bl.a. mener hun, at jeg ”da godt lige kan gå en tur med den lille i barnevognen, så min kone kan hvile sig”, – ”om jeg ikke snart skal have renset grillen”, ”om det virkeligt er nødvendigt at bruge så lang tid på golf, når jeg har 2 små børn” osv.I starten bar jeg over, – for jeg kan jo godt se, at min kone og hendes mor er tætte, men nu er vi ved at ramme et krise-punkt. Jeg bliver dybt irriteret, når hun blander sig. jeg har generelt ingen problemer med at sætte grænser, men det bliver vanskeliggjort af, at min kone siger ”sådan har hun altid været, hun vil jo bare det bedste, og – du skal ikke tage dig af hendes kommentarer”. Men det gør jeg, og jeg kan mærke, at det skader en distance imellem min kone og mig. For jeg står alene i den her sag. Tænker på at flytte længere væk. Så svigermor ikke kommer rendende hele tiden. Men det vil min kone ikke. (mand, 34 år)
  • Jeg har lige født barn nummer 2, en dejlig datter. Min mand og jeg har også en søn på 3. vi har det rart med hinanden, griner meget og er meget harmoniske sammen. Indtil min svigermor og svigerfar træder in ad døren og skal agere de perfekte bedsteforældre…..min mand er uheldigvis enebarn og har dermed en speciel status i deres øjne, det forstår jeg godt, men han bliver rædsomt konfliktsky, kun over for dem, og sætter ingen grænser. Svigermor er Semi-alkoholiseret og vil ikke acceptere vores indendørs rygeforbud, hun giver mig gode råd om amning, selv om hun aldrig selv har ammet og hun omtaler mig i tredje person, selv om jeg sidder lige ved siden af….. jeg er ved at blive sindssyg, og min mand og jeg, der ellers aldrig skændes, har krise hver eneste gang, de enten kommer eller er taget af sted. Jeg kan godt sætte grænser og skælde ud, men nu har jeg bare fået rollen som den sure kælling. Hvad gør jeg ? (kvinde, 37 år)
    • Mine svigerforældre og min kones søskende er alle sammen venstrefolk. Ud af en landbo familie. Fint nok.Jordbundne, praktiske, økonomisk bevidste – og negative.

      Min kone og jeg er begge mønsterbrydere, og har taget akademiske uddannelser. Og er således langt fra hendes familie, rent mentalt og i måden at leve vores liv på. Min kone ændrer sig meget, når vi er sammen med hendes familie. Normalt er hun sprudlende, udadvendt og intellektuelt debatterende. Men i familiens skød bliver hun tavs og lader dem tage ordet med al deres negativitet og bedrevidenhed. Især min svigerfar er en slags familieoverhoved, åbenbart bare fordi han er den ældste, og jeg synes, at han er en satan. For han har decideret nedgørende kommentarer, hver eneste gang vi mødes, hvor han langer ud efter mig , mit job, det parti jeg stemmer på osv. Det skaber krise hjemme hos os, for jeg gider ikke, at børnene kommer på ferie hos dem, hvor min kone bøjer mere af og siger, at vi må lade vores egne egoer træde i baggrunden, og ”så tit ser vi dem jo heller ikke de er vestjyder, de er gamle osv.”. men jeg plages af det. og nu undlader jeg at tage med til familiesammenkomster, hvis det ikke er helt specielle mærkedage.
      For mig at se er situationen fastlåst. Hendes søskende, som kun er brødre, blander sig ved at sidde og nikke, når faderen taler. (mand, 44 år)

Hvor der er mennesker, opstår spændinger. Hvor der er mennesker, opstår gnidninger.

Det ved vi alle sammen. Men når spændingerne og afstanden, respektløsheden og overtrædelse af grænser sker inden for familier, er det som i det ovenfor beskrevne tit nogle komplicerede reaktionsmønstre, der opstår

En konflikt imellem to opfattelsesformer eller kulturer, om du vil, kan blive bragt ind i et ellers harmonisk ægteskab, fordi svigermor eller veninder, søskende eller svigerfædre tager patent på at vide bedst eller decideret splitter.

Jeg har siddet med mange mange par, der har kriser som følge af familien. Det kan være en alkoholiseret far, en ”smart i en fart”-bror, en søster der tager konens parti og blander sig i børneopdragelsen, en svigermor der kommer med stikpiller eller andet. Rådet er enkelt: I må stå sammen. I må finde ud af, hvad i fælles mener. I må sammen give udtryk for dette. Helst stille og roligt, og inden krisen rammer jer.

Det er jeres tilværelse, og I må finde de spilleregler, der virker for jer, hvis i ønsker at undgå kriser i parforholdet

Det er sikkert nemmere sagt end gjort. Men det er nødvendigt. Hvis man ikke får respekten, må man tage respekten.

Søg eventuelt parterapi, for det kan være meget følelsesladet og sårende, når I drøfter familiens særheder imellem jer.

Og det er så hårdt, hvis I som så mange andre, kommer ind i den retorik, der hedder: “Nu lyder du ligesom din mor/far”.

Piet Hein skrev det så fint i et gruk.

Forældre skal opdrages til at forstå, Men så skal man også have haft dem fra små.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2011

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: