Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Krise på grund af jalousi og misundelse.
(mand 45 år)
”Jeg vågner klokken 4 hver morgen. Kan ikke sove mere. Det har stået på længe nu. Mine tanker kører rundt i hovedet. Jeg finder ingen løsninger. Min hustru har været på selvrealiseringstur hvilket jeg bakkede op omkring, men hun har fået mange nye venner og skriver med dem, på Facebook og hendes I Phone. Hun siger, at det kun er venner, og at jeg skal slappe lidt af, – hun giver mig skideballer for at være kontrollerende, og hun sletter sine beskeder og sin log. For jeg må tilstå, at jeg har været i hendes telefon nogle gange og ikke fundet noget. Hun er begyndt at gå til træning og har tabt sig en del. Jeg har altid syntes, at hun var dejlig, som hun var, – lidt rund efter 4 børnefødsler og graviditeter, men ved jo godt at hun ikke selv har været tilfreds med sin krop og sit udseende.
Jeg er selvfølgelig glad for, at hun begynder at gøre mere ud af sig selv, men jeg er rædsomt bange for, at der kommer en og tager min plads. Og mine tanker bliver til jalousi, og jeg hader mig selv for det. jeg synes, at jeg er latterlig. Og ved godt, at jeg ser spøgelser ved højlys dag, men rædslen har fat i mig. Og jeg kan godt høre hende, når hun siger ”Hallo, hvornår skulle jeg lave noget med en anden. Vi har fire børn. Jeg går på arbejde og er ellers hjemme……” men hun har bare haft luftet for mig, at hun har haft snakket med nogen af de nye venner om, at vores forhold ikke altid har været så fedt, især ikke i de senere år hvor vi har haft mest fokus på jobs og bør. Men jeg elsker hende så meget, og jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig et liv uden hende. Tankerne raser rundt. Jeg bebrejder mig selv for ikke at have været mere nærværende. Jeg bryder min hjerne med, hvad jeg skal gøre for at hun synes, at jeg er attraktiv og interessant igen. Hun siger, at hun ikke vil gå fra mig, og at vi nok skal klare den her krise, men understreger også, at jeg ikke skal kontrollere hende og i stedet stole på hende, for jeg har ikke grund til andet. Så min konklusion er, at jeg er ubegrundet jaloux. Og det er selvfølgelig bedre end at være begrundet jaloux. Jeg er bare så bange og bliver sindssygt mistroisk og frygter, at hun tager røven på mig. Det har jeg nemlig prøvet, i et forhold før jeg lærte hende at kende. Men da jeg fandt ud af det dengang, brød vi selvfølgelig op. Hvordan får jeg de tanker ud af hovedet, så jeg kan være imødekommende og venlig uden at have en indre stemme, der hele tiden stiller spørgsmål og lægger mærke til stort som småt og fortolker helt forvrænget? Og jeg har fundet ud af, at det der virkeligt piner mig, er at hun har en eller anden grad af fortrolighed med de nye venner. Og den fortrolighed vil jeg jo helst have, at hun har med mig. Men hun har meget ret i, at vi jo ikke har været gode til at tale om os to i nogle år. Vi har kunnet, og det giver mig fortrøstning, at vi ikke skal lære at snakke med hinanden, men det er mere end svært at have naturlige dialoger, for jeg føler jo, at jeg har brug for at være åben og ærlig, og at det er igennem hende, at jeg bliver hel igen. men jeg kan godt mærke, at hvis jeg taler for meget om, at jeg er bange og stiller spørgsmål og den ene eller anden ven, ja så bliver hun sur og træt af mig.
Kan jeg tillade mig at sige, at vi skal have åbne telefoner, så vi kan læse hinandens beskeder, for jeg tror, at det ville give mig ro i sindet, at jeg kan se, hvad det er for en korrespondance, hun har med sine nye venner? Jeg er selv meget splittet omkring dette punkt .
Min kommentar til det sidste spørgsmål.
Nej. Jeg synes ikke, at man skal sidde og læse i hinandens telefoner. Jeg synes ikke, at man skal dyrke kontrollen. For kontrol gør følelserne kolde.
Snarere synes jeg, at man skal finde sin vej til at styrke kontakten igen. Det udtryk, jeg hyppigst bruger over for mennesker, der føler jalousi, er ” Hellere kontakt end kontrol”. Som sådan forstår jeg jo godt behovet for vished. Og naturligvis kan behovet for at stille spørgsmål være til stede, og nogle dialoger må tages, når der er noget, der ikke hænger sammen. Men stil ikke de samme spørgsmål igen og igen. Brug i situationer ved stor tvivl evt. en uge på at snakke det igennem, stil spørgsmålene og få svarene, og giv så slip og fokuser på at nærme jer hinanden.
Jeg synes, at reglen der handler om, at hvis den ene eller anden får beskeder, som man føler kunne være en trussel for parforholdet, ja så kommer man af sig selv og viser en sådan besked og finder i fællesskab ud af, hvad man vil gøre ved den. Den metode er langt mere ansvarlig og langt mere tillidsskabende. Jeg er helt med på, at personen, der er jaloux føler, at det er en udfordring at slå sig til tåls med, at når partneren så ikke kommer og viser telefonen, ja så er det fordi, at der ikke er grund til det.
Det er prisen for at være jaloux. Man må virkeligt indstille sig på, at det er ens egen kamp.
Og det er en kamp, der både skal og kan vindes. Og min erfaring er klart, at det at åbne sig følelsesmæssigt og græde sine tårer og lære at mestre og håndtere sin angst og uro gør, at man bliver mere hel som menneske og dermed mere attraktiv for sin partner igen.
Bare fordi tingene ikke er hvide, er de ikke nødvendigvis sorte.
Lyse tanker til jer alle derude,
Christel Sonne Rasmussen,
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Parforholdet og manglende seksualitet
Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.
7-års-krise
Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.
Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab
Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.