Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Personlig udvikling og forandring
Forandring er tiltrængt. Vi er begyndt at kysse på andre, når vi går i byen hver for sig
”Vi har kendt hinanden i 10 år. Vi har begge et højt libido og har altid dyrket meget god og varieret sex. Og vi kan så let som ingenting tænde hinanden. Vi har ikke nogen børn og ved heller ikke, om vi vil have det, men vi har begge to jobs, der kræver meget af os. Vi har stor tillid til hinanden, så vi kan sagtens gå i byen hver for sig med hvert vores netværk, men vi har set en tendens , der handler om at vi er begyndt at kysse på andre, når vi er i byen. Vi gør det begge to, men vi er ikke swingere og synes at det er forkert.
Vi har brug for hjælp for at få ro på det her, for vi har også heftige temperamenter , og kan skændes så billederne falder ned af væggene, men bliver altid gode igen. Min kæreste siger, at hun er frustreret over, at hun er blevet mere og mere praktisk gris derhjemme. Jeg siger, at vi bare kan få en rengøringshjælp, men hun siger, at det ikke er det , det handler om., Jeg er frustreret fordi hun bruger vildt meget tid på de sociale medier. Og nærmest har sin egen verden der. Jeg må godt læse med, men hun bliver jo fraværende, og det ender lidt i hårdknude. Hvad pokker stiller vi op herfra ?!
Mand, 29 år
Forandring er tiltrængt. Jeg er i chok
”jeg er i chok. Min hustru igennem snart 13 år synes, at jeg skal flytte. Hun er blevet træt af mig. jeg har slet ikke haft set det komme. Selvfølgelig har jeg lagt mærke til, at hun er blevet mere stille og nogen gange ked af det, men at min tilstedeværelse irriterer hende, er fuldstændigt uforståeligt for mig. jeg kan mærke, at jeg elsker hende, men problemet nu er, at jeg er så usikker på mig selv, at jeg virker som en lille hund, der kommer og logrer. Jeg virker utroligt pleasende, og det skubber hende længere væk. Hun synes, at jeg skal udvikle mig, men nu er jeg ikke den store læsehest, – faktisk er den sidste bog jeg har læst, for mere end 20 år siden, så det tror jeg ikke, at jeg kommer i mål med. Jeg kan ikke åbne min kvinde. Det er helt tydeligt, at der er behov for forandring. og det vil jeg gerne, men jeg aner ikke hvordan”:
Mand, 47 år
Forandring er tiltrængt. LAT eller sammenflytning, situationen er låst
”Vi har brug for en forandring i vores parforhold. Vi har kendt hinanden i et par år og har intens nærhed, når vi er sammen. Men da vi begge har to børn fra tidligere forhold, bor vi hver for sig og ses kun i den ene uge i en 14 dags periode. Det er nok for mig som mand, men min kvinde lider. Hun ønsker at vi flytter sammen og i hvert fald har en tidsramme for, hvornår vi senest gør det. Det fylder mig med træthed, når jeg tænker på at skulle agere bonusfar og ind i
Hverdagens hamsterhjul og samtaler om opdragelse, fælles økonomi og fordeling af praktiske pligter. Jeg kan ikke finde ud af, om min træthed er
modstand og indeholder personlige punkter, som jeg skal forholde mig til og arbejde med, eller om det er et tegn på, at vi ikke kan være sammen, hvis vi ikke begge trives med et LAP-forhold /living apart together )
Der er helt klart brug for en forandring, men jeg aner ikke, hvor jeg skal vende mig hen….Ved godt at jeg skal kigge indad, men som du har lært mig, giver handling jo forvandling. Er dog helt kaotisk, rent mentalt, for aner ikke hvad jeg skal gøre.”
Mand, 47 år
Forandring er tiltrængt. Skal vi blive familie nu?
”Vi er et ungt par i midten af 20erne. Vi har kendt hinanden siden handelsskolen, og vi bor sammen i vores hus og har færdiggjort vores uddannelse og har nu begge to gode jobs. Men nu vil min kæreste gerne snakke om børn. Og pludselig bliver jeg bange. Ikke fordi jeg ikke elsker hende, men fordi det begynder at snøre sig sammen. Det hele er meget ambivalent. Det er hende, jeg er tryg med og har det bedst med, hun er min fortrolige og min kærlighed. Men jeg føler mig ikke klar til denne forandring. Og når hun så spørger mig, hvad der skal til for at jeg bliver klar, ved jeg det ikke. For jeg tænker ikke på at skulle ud og være single og opgive det liv, vi har, men jeg mærker en stor tyngde, når fokus er på familie. Det er som om, at drejebogen så bare er skrevet, og vi bliver hr og fru hakkebøf, og ikke fordi at der er noget galt med det, men noget i mig bliver bange og spørger insisterende, om det er det, der er meningen med livet, og om det er det, jeg vil”. Så ja, et ønske om forandring, men hvordan ved man, hvilken beslutning der er den rigtige at træffe, og hvordan undgår jeg at føle mig fanget…..
Mand, 26 år
Forandring er tiltrængt. Min kone vil have dybde, jeg vil hellere have ømhed og sex
”Når min kone snakker om personlig udvikling og forandring, bliver jeg ret træt. Og sur. Men det fosøger jeg at skjule. Jeg synes, at hun gør det hele langt mere kompliceret end det er. Hun vil have dybe samtaler, hun vil have, at jeg er nærværende, at jeg er mere gentleman over for hende, at vi taler mere om følelser og at jeg overrasker hende.. – Det er i hvert fald det jeg har fået ud af det, når jeg har spurgt, hvad hun har brug for.
Og helt ærligt, så synes jeg, at vi har et rigtigt godt liv. Hverdagen kører, vi har til terminen og rejser på sommerferie . vi skændes ikke, men for mig at se tager hun slet ikke ansvar for, at hun er blevet kedelig og tilbagetrukket og initiativløs i sengen. Jeg synes faktisk bare, at vi skal have vores sexliv i gang igen. Og det handler da faktisk bare om en beslutning fra hendes side, som jeg ser det. For jeg er altid positivt tændt over for hende, men hun afviser mig og har alt for tit hovedpine”: jeg er slet ikke interesseret i at vi går fra hinanden, men jeg synes, at det er anstrengende, at jeg skal gøre så stor en indsats for at vi trives, for jeg ser slet ikke, at hun gør en indsats for at skabe et løft eller en forandring. Det synes jeg ikke er fair.”
Mand, 36 år
Forandring er tiltrængt. Jeg er for passiv
”Nu skal der ske noget i mit liv. Alt er gået helt i stå, jeg er ved at udvikle mig til en sofakartoffel, og selvom jeg godt ved, at det ikke dur, hænger jeg fast. Drømme om fremtiden og om jobskifte er kun kortvarigt i mine tanker, og så skyder jeg dem væk igen. Men frustrationen vokser, og det er også helt tydeligt for mig, at jeg faktisk forsøger at skjule det. For jeg synes, at det er uværdigt og en kende skamfuld at være så passiv og uden visioner ”
Kvinde, 44 år
Forandringsprocesser og selvledelse
Et gammelt ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, så er der nogen, der bygger læhegn og andre, der bygger vindmøller.
Der er meget sandt i dette lille udtryk, og da jeg jo dagligt inspirerer mennesker til at håndtere dualisme og dilemmaer som ovenfor beskrevet, mener jeg oprigtigt, at læhegn og vindmøller , læs : uforstyrrethed kontra visioner ikke udelukker hinanden. I hvert menneske kan behovet for læhegn og vindmøller være aktive på samme tid, og især i parforholdene.
Bliver det i bestemte faser tit tydeligt, at hver part repræsenterer hvert sit behov. Og derigennem føler sig langt fra hinanden, skønt udgangspunktet er, at forandringens vinde blæser af en grund.
Det at være i et forhold er en intens udviklingsvej, hvis man vil.
For mange kvinder – især i selvrealiseringsfasen fra 38-45 år -bliver det tit besnærende at tænke på at være sig selv. Behovet for mentale læhegn, hvor man ikke forstyrres og ikke konstant er forpligtiget til at indfri andres behov . fører tit til at der træffes beslutninger og laves prioriteringer, prioriteringer, der nogle gange fører til opbrud og ophør af parforholdet, andre gange til at der kommer mere udvikling inden for individuelt netværk og egne aktiviteter.
For mange mænd vil forandringens vinde tit føre til, at der sættes visioner. Når stormen står på, vil mange mænd komme i kontakt med deres foretagsomhed, og der laves personlig målsætning om nye tiltag.
Men når det som i ovenfor beskrevne eksempler bliver problematisk i parforholdene og behovene for forandring stiller sig op over for hinanden, opstår der mange vedkommende spørgsmål.
Spørgsmål som
- Er det fair at kræve en forandring af et andet menneske?
- Hvor fører forandringen os hen?
- Hvem bliver påvirket af prioriteringer og behov?
- Er det mon ikke bare et tegn på livskrise, midtvejskrise, sølvbryllupsalder eller at der er mange i netværket, der er blevet skilt, der spiller ind?
- Og er det ikke vel egoistisk kun at gå efter sit eget behov, og hvad er der egentligt galt med at få ro på og afvente?
- Er behovet for personlig udvikling opreklameret?
- Kan alting ikke forenkles uden at vi som mennesker er nødt til at være navlepillende?
- Hvis vi nu laver en målsætning om, at vi nok skal gøre noget ved tingene, men kan vente til børnene er flyttet hjemmefra, – hvorfor er det så ikke nok?
- Hvordan lærer man at føle sig lykkelig og samtidig lide afsavn ?
- Hvordan finder man ud af, hvilke værdier der er de vigtigste og at holde fast ved dem?
- Hvorfor begynder man at sove i timen og tage livet og/eller hinanden for givet?
Osv osv
Mine refleksioner
At være midt i en forandring er som at gå på et bjerg.
Vi går et sted på bjerget, hvor vi ikke hele tiden kan se toppen
Jeg siger det igen og igen. Det er forståeligt, men ikke nok kun at fokusere på, hvad man skal gøre eller lade være med at gøre.
De to kategorier, der hedder
Holdninger
Handlinger er begge vedkommende i en forandringsproces.
Forandringer vil komme, uagtet om de er udløst af eksterne faktorer som jobskifte, opdragelse af børn, økonomisk pres, svigermors bedrevidenhed eller interne faktorer som mangel på ømhed, mangel på sex, mangel på forståelse, mangel på respekt, mangel på opbakning, kedsomhed, manglende gnist eller fascination af andre eller andet
Det er derfor vigtigt at afklare, hvilke holdninger, der styrker en konstruktiv forandring.
Det kan være holdninger som:
- Lige nu går jeg et sted på bjerget, hvor jeg ikke kan se toppen.
- Men jeg bliver ved at gå og med nogle pauser og lidt vejledning undervejs, vil billedet skifte igen, og jeg kan se toppen og mærke motivationen.
Og/eller :
- Behovet for forandring er positivt. Det vækker mig eller os og skal ses som en gave.
Og/eller :
- Jeg og vi vælger bevidst at komme styrket igennem denne forandring
Mange tyr til slidte generaliseringer, når der er forandring eller modstand .
Det er ikke nok at sige, og da slet ikke positivt at tænke, at ”det man ikke dør af, bliver man stærkere af ”….
Og ej heller, hvis det handler om et forhold, nok blot at kigge på sin partner og give ham eller hende skylden og opretholde et begrænset syn på, at ”når min partner er ovre denne fase og bliver sig selv igen, så kan vi få det som før”.
Fra person til person og fra proces til proces må de dilemmaer der opstår og de spørgsmål, der rejser sig, naturligvis løses og besvares.
Alligevel vil jeg gerne sige noget generelt om handlinger, for også jeg mener, at det er handling, der giver forvandling. Det er ikke nok kun at tale og tænke, føle og reflektere.
I handlingen signalerer vi vores værdier og vores seriøsitet ,
Din evne til at træffe beslutninger og holde fast ved dem er derfor dit eget arbejdsredskab, der afspejler både holdning og handling.
I et forløb hvor forandringens vinde blæser, sættes der automatisk en opdagelsesrejse i gang.
Derfor vil mange i et forløb hos mig, blive anbefalet at forholde sig til flg. spørgsmål:
- Hvilke store beslutninger har du truffet i dit liv ?
- Hvilke store beslutninger har du truffet de seneste 2 eller 5 år?
- Hvilken stor beslutning står du nu over for at skulle træffe?
- Hvilke forandringer har du lavet med succes i dit voksenliv?
- Hvordan agerer du hyppigst, når du møder modstand?
- Hvordan kunne du ønske dig at agere, når du møder modstand fremover?
Og når vi så har talt om evnen til at træffe beslutninger og om hvorvidt man har ladet andre eller andet indvirke på ens placering i tilværelsen, tager vi den næste etape op af bjerget. Sagen er, at ikke to rejser er ens, og dog er der parametre der er værd at undersøge.
Nemlig : Hvad skal du have med for at rejsen bliver spændende, nem, bedre, meningsgivende osv?
Det er her, at ressourcer som
- Vedholdenhed
- Åbenhed
- Fordybelse
- Tolerance
- Fleksibilitet
- En konstruktiv selvkritik
- HandlekraftVigtige personer fra ens netværk
- En mere harmonisk fordeling imellem job, familie og fritid
- En god kontakt med ens bankrådgiver
- Eller andet, kommer frem
Afhængigt af hvad det er for processer, man befinder sig i
Når ovenstående er uddybet og præciseret kan man nemmere lave en handleplan, der uge for uge indeholder både de værdier og holdninger samt de overkommelige handlinger, der gør at forandringen bliver til et vendepunkt og ikke kun en periode, der skal overstås.
Christel Sonne Rasmussen
Kolding, den 26. juli 2015
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Tjekliste
Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.
Når din partner er konfliktsky
Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?
Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.
Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.
Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.
Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?
Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.
Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.
Parforholdet og manglende seksualitet
Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.