SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Signaler og handling.

Når et par har levet sammen i længere tid, bliver det ret tydeligt, hvad der virker, hvad der virker knap så godt, og nogle gange, hvad der ikke virker imellem parterne.
Det er en lidt enkel måde at formulere det på, men det er en formulering, jeg tit hører i min praksis.

Klienter siger eksempelvis:

Vores kommunikation fungerer ikke, eller vores sexliv fungerer ikke, eller:
det virker ikke længere let at være fortrolige osv.

I sådanne situationer kan det være gavnligt både at tale om nogle af de situationer, der er gået galt og derefter at tale om, hvad man ønsker sig i stedet, og hvordan man så kan gøre det.

Personligt for mig er det at opleve og opretholde tillid i parforholdholdet af værdi.

Og derfor er det væsentligt at stille sig selv spørgsmålet:

  • Hvordan viser jeg min partner tillid, hvordan viser jeg min partner, at han kan stole på min ærlighed, min lyst, min interesse osv.
    Især i en tid, hvor mange chatter og dyrker sms-kontakt, udenom parforholdet, er det væsentligt at gøre sig klart, at når man ønsker tillid, ja så må man starte med at vise tillid. I tanke, ord og handling at vise, at man er tillidsværdig.
  • Det kan gøres med klare retningslinjer, at overholde aftaler, at give bekræftelser på en måde, som er gavnende for partneren, at spørge ind til og give den omsorg, som vi jo alle har brug for.
  • At signalere, at man er et par, hvis man er i byen sammen og at holde nogle stunder, hvor man giver af sig selv og tø¸r vøre sårbar, så man ikke går og laver en privat indre verden, fyldt med tanker og følelser.

Mange ønsker gensidig respekt og tillid i deres parforhold.

At opnå gensidig respekt og tillid betyder i min verden, at man først selv viser respekt og tillid og så kan ønske eller forvente at få noget igen.
Det kan blive en kamp med sit eget ego, men den kamp er værd at tage. Fordi jo mere vi giver, åbner for muligheden for at få mere og mere.

Dette emne interesserer mig meget, så hvis du har en kommentar, er du hjertens velkommen til at skrive et par linier her på webloggen eller sende en mail.

Hilsen
Christle

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 sep, 2006

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: