Ægteskabsproblemer – Ægteskabskrise

I disse år er det ved at være en smule gammeldags at benævne det, som mange går og kæmper med, for ægteskabsproblemer.

I stedet kalder mange det, at ”vi har problemer i vores parforhold”. Dog har jeg som parterapeut mødt mange mennesker, der har indgået ægteskab i slutningen af 1960erne og i løbet af 1970erne, og jeg har fuld respekt for, at disse par, som nogle vil kalde ”det grå guld”, oplever at de har ægteskabsproblemer.

Ægteskabsproblemer drejer sig som regel om et eller flere af følgende områder:

• Hvem har kontrollen og hvem styrer og sikrer økonomien?
• Hyppigheden af sex og intimitet.
• Familieanliggender – som både kan handle om forholdet til børn og svigerbørn, samt til søskende og forældre.

Det at være blevet voksne sammen i et ægteskab og at have fulgt med i de mange forandringer, som en tilværelse indebærer samt at være en del af de mange temposkift, der især er kommet efter år 2000, kræver meget. Når par, der har kendt hinanden siden sidste årtusind kommer til mig, har jeg fuld forståelse for, at det, der blandt andet indvirker og skaber frustration er, at de to parter har forskellige holdninger til dels rammerne samt til indholdet i hverdagene.

Før i tiden skulle kvinder tåle og tie.

Dette gjorde kvindekampen meget for at ændre, ligesom de roller, der er ændrede grundet selvbevidsthed ligeværdighed og forståelsen for dialog, for længst har gjort sit indtog. De par, der kommer hos mig, har i særdeleshed brug for inspiration, og min oplevelse er, at kulturen, der en gang handlede om, at ”far skal have den største bøf og far har altid ret”, har ændret sig. Markant, endda. For både mænd og kvinder forstår, at når alt kommer til alt, må vi passe på hinanden, lytte til hinanden og finde ud af, hvad der virker. For som skrevet før:

>>Det er kun virkeligheden, der virker.<<

Men vi skal jo kunne følge med som mennesker, og derfor bruger jeg tid og kræfter på at løsne op for de ægteskabsproblemer – ægteskabskriser, som folk har.

Og det at kunne tale sammen er vejen frem.

Fordi det at kunne tale sammen, uden at afbryde hinanden betyder, at vi nærmer os hinanden. Mænd og kvinder er ikke ens, og vi bliver aldrig ens. Det ved både mænd og kvinder. Adskillige gange har jeg heldigvis oplevet, at når kvinder beskriver; hvad det er de ønsker, at deres mand forstår, og mændene beskriver, hvad de ønsker, at deres kvinde forstår, så opstår der en accept og forståelse. Der er naturligvis altid historik og konkrete eksempler, situationer der skal forstås og tilgives, – eller accepteres, men i de allerfleste tilfælde oplever jeg, at ægteparret kommer til enighed.

Der er forskel på at tale med unge par og ældre par.

Det giver sig selv. Kunsten som parterapeut er, at når der kommer par hos mig, som har ægteskabsproblemer, så handler det om at forstå den fortid og den samtid, der er i spil. Så de tre punkter, jeg har nævnt først i dette indlæg, kan blive belyst, respekteret og håndteret.

Der er som regel fine grundværdier i spil.

Værdier som trofasthed, loyalitet, familiens videreførelse og samhørighed. Og samtidig med det anstrøg af modernitet, hvor vi godt ved, at vi skal blive bedre til at tale sammen, undlade at tage hinanden for givet, skabe variation og en øget intimitet, samt være forbilleder for børn og børnebørn. Uanset om jeres ægteskab er af gammel eller nyere dato. Uanset om værdier, som mange vil trække på skuldrene af, er et problem for jer, er min holdning fortsat, at man skal møde mennesker, hvor de er. Og at de tre aspekter, som er nævnt først i dette indlæg, nemlig: hvordan er magtbalancen og økonomien; hvordan er ømheden og intimiteten samt:

Kan I håndtere de familieanliggender, der er de mest væsentlige af alle.

Hvis du eller I oplever et behov for at få nyt liv i jeres ægteskab, kan jeg oplyse om, at den parterapi som jeg udfører, er forskellig fra par til par. Jeg kender ikke kun nutiden, men også danmarkshistorien og ved, hvilke strømninger, der spiller ind. Så hvis du eller I sidder som et ældre ægtepar og stadig har brug for inspiration er I mere end velkomne.

Jeg understreger, at der altid er mindst en mulighed, vi har overset.