Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Hvad er stress, og hvad er ikke stress
På de kursusdage, jeg afholder taler vi om den positive og negative stress.
For alting er ikke stress, og det giver en god indsigt for den enkelte at få afklaret hvad der er tegn på stress, og hvad der er tegn på travlhed, men ikke på stress.
Som skrevet i andre tekster på dette website er stress blevet det, som nogle kalder “et smølf-ord”
Med et “smølf”-ord menes, at det i flæng udtales: “jeg er lidt stresset”, eller “er du/han/hun ikke lidt stresset” – men der er for få, der ved, hvordan man håndterer det når stress har tage i et menneske.
Det gode ved, at stress nævnes i flæng, er, at det er legalt at tale om. Og det åbner for mange flere muligheder, netop i forhold til på den enkelte arbejdsplads at lade sig invitere til at forstå sin egen og andres stress- ikke som et sygeliggørende fænomen, men som et vilkår, alle kender til, tid efter anden.
Uni Coaching er ikke fortaler for, at der skal fuldtids-sygemeldinger på bordet, når der er stress på en arbejdsplads. Uni Coaching er fortaler for, at man, ved forhøjet stress, får set på de opgaver, forventninger og kræfter, som er til stede i den aktuelle situation og laver en overgangsløsning, eksempelvis med nedsat tid, indtil personen atter har kontakt med den ligevægt, som han/hun er kendt for.
At vi er fortalere for stresspolitik – det at håndtere stress og ikke bare råber “sygemelding”, skyldes, at vi mener, at der er for mange uheldige effekter ved helt at lade være med at gå på arbejde. For den enkelte og for arbejdspladsen.
Et billede på dette er, at stress kan ses som en bil, der kører alt for hurtigt ud af motorvejen. Alt for hurtigt. Og det har den gjort alt for længe, eller i det mindste: i et godt stykke tid.
Det er farligt at køre så hurtigt, for sig selv og andre. Samtidig er det også farligt, måske endda livsfarligt at trykke bremsen i bund midt på motorvejen. En sygemelding ville være det samme som at bremse fuldkomment op midt på motorvejen.
Det vigtige er at kunne sætte farten ned, så overblikket og sikkerheden atter er inden for rækkevidde.
Dette kan vi lære ledelsen/medarbejdere på din arbejdsplads.
Hvis ovennævnte har vakt din interesse, så kontakt mig for nærmere information om dato og priser.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Foredrag i at formulere en stresspolitik.
Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.
Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress
Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.
Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.
Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.
Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik
Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.
Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.