I krise efter forelskelsen.

Det er så dejligt at være forelsket.
For den romantiske kærlighed, der blusser op, giver både energi, tro på livet og kærligheden og gør, at mange ting, der før var store, bliver små.
Vi kan lide vores partner og os selv i langt højere grad i forelskelsesfasen, fordi vi evner at være tolerante, rummelige, givende, kærlige og er i kontakt med det, jeg kalder ”evnen til at give ubetinget kærlighed”.

Ubetinget kærlighed dækker over, at vi har en attitude/indstilling, der gør at vi tænker ind i ”hvad kan jeg gøre, for at gøre ham/hende glad/tryg? Så der er mange handlinger, mange komplimenter, mange berøringer, mange prioriteringer – og det hele signalerer: jeg vil dig. Og jeg vil dig og mig.Og vi bliver trygge og vokser som mennesker.

Og vi tror, at når nu vores forelskelse er så stor, ja så varer den ved. Alt det der med at de erfarne parterapeuter siger, at en forelskelse højst varer i 2 år, – det gælder ikke for os.

Det her er så blodrødt, så varmt så smukt, så hengivent, og hvis vi bare bliver ved at tale så godt sammen og have så inderlig sex, kan intet slå os ud….. vores forelskelse vil vare ved…..

Som erfaren parterapeut mener jeg, at forelskelsen sagtens kan udvikle sig til en større og stærkere kærlighed, og at forelskelsen er væk efter 2 år, behøver ikke at være en sandhed, der gælder for alle. Dog gælder det for de fleste, at der træffes nogle valg i forelskelsesfasen. Evt. et valg om at flytte sammen. Og for en del par, som jeg har arbejdet med, træffer naturen et valg, og kvinden bliver gravid, og så skal der tages en beslutning. jeg vil i den forbindelse sige, at jeg har haft mange par i terapi, hvor kvinden er blevet ufrivilligt gravid inden for de første måneder, og at forelskelsesfasen derfor hurtigt afløstes af en større alvor.

Der er flere aspekter, der spiller ind, når forelskelsen daler og tiltrækningen ikke er lige så intens som i de første blodrøde måneder. Aspekter, som kan skabe krise eller kriselignende tendenser.

Den ene part finder ud af, at han/hun har været for kærestekedelig og begynder igen at puste liv i eget netværk og egne interesser. Dette kan skabe frustration, mindreværd, jalousi mv. hos den anden part.

• I forelskelsesfasen har man evt. haft nedtonet indsatsen på jobbet til et nødvendigt minimum, men begynder igen at fokusere mere på job, skole eller karriere.
• Den ene part mærker et større behov for at være alene. Ikke fordi der er noget galt med partneren, men fordi han/hun lige skal vænne sig til at en anden person har fyldt så meget i et stykke tid, og behovet for at trække sig lidt, vinder indpas
• Der kan opstå forstyrrelse grundet sygdom/dødsfald/famillierelaterede omstændigheder, som gør at den ene part prioriterer dette og den anden part føler sig nedprioriteret.
• Fortiden kan begynde at spille ind. Når man har lært hinanden bedre at kende, begynder den ene eller begge parter at stille flere spørgsmål ind til hverandres fortid. ”hvor mange har du været sammen med ”- Er du helt færdig med din eksmand/ekskone? og især de par, der har mødt hinanden, mens de var i andre forhold og har opgivet disse for at være sammen, vil som oftest mærke skyggen af tvivl med hensyn til, om de nu kan stole på hinanden.
• Hvis den ene part er mere temperamentsfuld end den anden, vil dette vise sig når forelskelsen aftager. Og spørgsmål som ”kan jeg acceptere og kan jeg leve med, at han/hun er så kolerisk og styrende ” kan dukke op
• Økonomi kan begynde at spille ind, især hvis de to parter har meget forskellig økonomi. Hyppigst vil det bringe krise ind, at kvinden tjener mest. Sjældent er det kvinden, der synes, at det er problematisk, men manden kan føle mindreværd og opleve en utilstrækkelighed, der ændrer mand-kvinderollerne i betragtelig grad.
• I de par, hvor begge parter har børn fra tidligere forhold, og disse børn lodses ind i samværet, kan mange uenigheder om måden man opdrager og sætter grænser på, opstå.
• Osv.

Så jo: hvor der er hjerte, er der smerte og hvor der er mennesker, opstår der følelser og skuffelser.

Og de mønstre, der grundlægges i forelskelsesfaser, hvor der evt er begyndervanskeligheder, vil have en tendens til at følge med. Sagen er at hvis en af parterne eksempelvis har et ild-temperament, men har kunnet tøjle det i forelskelsesfasen, og at det de gange det er blusset frem, er blevet slået hen og tolereret, vil det være det sværere for mange at håndtere dette, når forelskelsen ikke er så varm længere.

Jeg kan ikke sige det nok og ikke sige det tit nok.

Dialog dialog dialog er vejen frem.
Tal om stort og småt, bekymringer og glæder, sårbarhed og alt, hvad der ellers måtte fylde. Sæt ord på og find løsninger på det, der kan løses og accepter de aspekter, såsom fortid, som ingen kan gøre noget ved.

Derfor: Er du/I en forelskelsesfase lige nu, ønsker jeg til lykke med, at kærligheden har banket på jeres dør. Og beder jer huske, at hvis I ønsker at undgå krise, når den romantiske kærlighed bliver en mere realistisk kærlighed, så sæt altid tid af til at tale sammen

Så har I bedre mulighed for at forstå hinanden. Og når vi forstår hinanden, er sandsynligheden for at ”vi står for hinanden” det større.

Skriv gerne til min weblog om, hvordan I enten genererede eller undgik krise efter forelskelsen.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen