SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise i parforholdet – ægteskabet

Se en krise som mulighed for parforholdet – ægteskabet.
Når jeg sidder med par i samtale, har det ofte slået mig, hvor let det er at komme til at tale abstrakt og generelt om begreberne parforhold og ægteskab. Mine vidunderlige klienter siger i flæng: Mit parforhold fungerer ikke, mit ægteskab er på kanten af afgrunden, der er ingen gnist i vores parforhold – ægteskab osv. Jeg gør en stor indsats for at bryde disse lidt stive og indrammede begreber, for at nuancere opfattelserne. For det er forståeligt, at parforholdet eller ægteskabet ikke virker. Det er jo derfor, at folk kommer til mig. Men jeg ved, at det giver mere mening, når vi drejer samtalen ind på eksempler, der omhandler, hvordan gnisten er forsvundet i parforholdet – ægteskabet, og i hvilke situationer, det er tydeligt, at eksempelvis den ene eller anden part ikke føler sig erotisk tiltrukket af deres partner. Vi ved jo alle, at det er vores aktioner og reaktioner mellem hverandre, der gør, om vi føler, at vi trives med vores partner eller ej. Så derfor er det afgørende, at levendegøre og få øje på de processer, vi er i, netop for ikke bare at sætte en bundlinie, der hedder, at mit parforhold er gået i stå.

Er et parforhold statisk?
Et parforhold går ikke i stå og kommer ud i en krise. Et parforhold er nemlig kun rammen.
Det, der går i stå, eller det, der går i hver sin retning, er de to mennesker, der engang var fortrolige og elskende, og som nu bruger mere tid på at bebrejde og eventuelt trække sig fra hinanden end på at rose og anerkende hinanden for det, hver enkelt står for og det, som hver enkelt lever ud.

Begreber som parforhold, ægteskab, fællesskab, troskab, utroskab, jalousi og respekt kalder jeg nominaliseringer.
Og disse ovennævnte nominaliseringer eksisterer således kun, fordi der er to mennesker, der indvirker på hinanden.

Altså drejer det sig ikke om at give et parforhold eller et ægteskab en chance, men om at give hinanden en chance.
Om atter at gøre sig tolerant og interesseret i at forstå de signaler, som vores partner sender og selv at tage det ansvar det er at gøre konkrete tiltag for at få en større følelse af at høre sammen med sin partner igen.

Udfordringen ved at tænke i nominaliseringer er derfor at gøre sig klart, at alting kan ses fra flere vinkler.
Når et par oplever, at de har en krise, eller at parforholdet er i krise, ja så bliver vi jo som mennesker udfordret med hensyn til, om vi vil tage udfordringen op. Mange ved, at det kinesiske skrifttegn for krise er det samme skrifttegn for ordet mulighed. Det er den enkleste måde at sige på, at hver gang vi føler, at en tilstand er kritisk og fører os til tilstande, vi ikke kan holde ud eller ikke kan håndtere, ja så er det op til os selv at afgøre, hvilket fokus vi vil have. Og jeg ser det som afgørende, at der vælges et fokus. Og er ret sikker på, at jeg med ovenstående signalerer, at jeg mener, det er afgørende at give sig selv og hinanden den chance at se krisen som en mulighed.

Til det bedre
Jeg har oplevet, at selv utroskab har kunnet føre til, at et par tog udfordringen op og fik det så tæt som aldrig før. Jeg har oplevet, at et par, hvor fortielser havde været dagens orden, fik øjnene og ørerne op for, at det at kommunikere, som jo er både at lytte og tale, åbnede hele deres verden for dem. Og netop fordi fortielserne havde været så anstrengende, motiverede det parret til at kommunikere. Jeg har oplevet, at par, der har holdt pause fra hinanden, har opnået mere tryghed, nået nye og større højder, netop fordi pausen viste dem, at de nu savnede hinanden så meget, og at det at være fra hinanden havde gjort, at det pludselig var muligt at se ind bagved hverdagsattituderne og atter tage kontakt med den dybde, som alle mennesker har. Og for lige og sige lidt mere om det med gnisten. Det her med, at den ene part siger, at de ikke længere har følelser over for deres partner, men mere ser deres partner som deres bedste ven. Og at den ene så overvejer at skilles, fordi forelskelsen skal være der.

Skal forelskelsen være der? Spørger jeg.
Jeg synes så absolut, at det er en naiv og typisk vesteuropæisk og amerikansk tankegang at tro, at vi kan være evigt forelskede i vores partner. Dette forelskelses-trip mener jeg ikke er menneskeligt muligt. Jeg kender ingen, og det er måske så min begrænsning, der efter adskillige år stadig er lige forelskede. Snarere oplever jeg, at den erotiske tiltrækning kan være stærkere og svagere i perioder. Det synes jeg er helt naturligt. Men jeg møder mange, der oplever det som en fejl ved deres parforhold, hvis deres partner “kun” er den bedste ven.

Loyalitet og fortrolighed.
Det har vakt mange tanker i mig at reflektere over dette.
Enhver må naturligvis definere ud fra tanker og følelser, hvad der er rigtigt for den enkelte, men min oplevelse er nu stadig, at når mennesker har et venskab med gensidig respekt, loyalitet og fortrolighed, ja hvad er det så, der gør, at dette skulle binde mindre sammen end hvis der altid skulle være en erotisk gnist, der sprang, hvis ikke også der er tyghed i parforholdet tryghed i ægteskabet, eller engang imellem er plads til kærestetid med hinanden. Og jeg har nok forskrækket eller overrasket nogle stykker i tidens løb med at bede den person, der mangler forelskelsen, når jeg har spurgt vedkommende : hvad er det, du udstråler, som gør, at din partner skulle være evigt forelsket og derfor erotisk tiltrukket af dig? Derfor er min opfordring altid at bryde det købmandsregnskab, som mange går med indeni. Et købmandsregnskab, der handler om, at jeg ændrer mig, når min partner har lavet om på dit og dat. Det er jo ikke kærlighed. Kærlighed er, ganske enkelt sagt at give til og tilgive. Uden betingelser. Uden at den anden part skal starte med at gøre en forskel. Det er kærlighed, og det er venskab, og det er forelskelse. Når vi giver ubetinget og betingelsesløst.

 

 

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: