Krise udløst af sorg / dødsfald.

Ingen af os kommer udenom den sorg /dødsfald. Vi vil alle sammen miste pårørende og nære venner i vores liv.
De fleste af os mister oldeforældre, bedsteforældre og forældre på et tidspunkt i livet. Og desværre er nogle af os i den triste situation at miste en ægtefælle, søskende, børn og børnebørn. I denne tekst jo ældre vi bliver, vil tabslisten som regel blive længere, uanset om vi vil det eller ej.

Som nogle nøgternt siger, er det eneste helt sikre i livet at vi skal dø, men at dette er et faktum, gør det ikke til en omstændighed, der er nem at håndtere. For et dødsfald er definitivt, og da grunden til dødsfaldet kan være alderdom, sygdom, ulykker eller i andre tilfælde også selvmord, vil det – hvis relationen har været nær og kærlig, skabe et tomrum og i mange mange tilfælde en krise. For det enkelte menneske. Og hvis dette menneske er i et parforhold, vil også parforholdet påvirkes af dødsfaldet.

Ser man på listen over det, der belaster en menneskelig tilværelse mest, ligger dødsfald i nær familie og langvarig sygdom på førstepladsen. Så der er ikke noget at sige til, at krisen er både mærkbar og synlig, når vi mister.

Jeg har mange par, der kommer til mig, som giver udtryk for, at ”en ulykke sjældent kommer alene”. Som er ramt af dødsfald, fyring, sygdom – og hvor det har stået på i nogle år. Flere giver udtryk for, at de holdt godt sammen i starten af tabsperioden, men at det har slidt og mindsket overskuddet, hvilket bl.a. har bevirket, at der er opstået distance i parforholdet – opstået en ensomhed i tosomheden.

Nogle oplever at tab og sorg påvirker parforholdet som følger:

”Min bedste veninde er pludseligt død. Min mand forstår mig ikke, når jeg nu på 3. måned er melankolsk og indadvendt. Han husker mig på, at livet går videre, og at jeg da har ham og andre veninder… men jeg savner hende og føler klart en forventning til, at jeg må se at komme videre. Vil bare gerne have lov at sørge i fred”.

”Min svigermor er død. Det er min kone meget ulykkelig over, selvom hendes mor havde været syg i et par år- jeg føler, at det er lidt af en lettelse, for vi brugte mange ressourcer på plejehjemmet og senere hospitalet. Men det er som, at min kone er gået i stå. Hun siger at hun ikke orker nærhed med mig, og jeg synes ærligt talt, at hun tackler denne krise helt forkert. Jeg synes, at det er svært at blive ved at være forstående, når hun bare trækker sig og ikke prøver at være positiv, trods alt”.

”Min mands bror er død. Han var misbruger. Så han var en stor belastning, og da han levede, rasede min mand tit over ham. Men nu, hvor han ikke er her længere, er min mand gledet fra mig .Det er med et blevet vigtigt for ham at forstå, hvordan broderen kunne komme så langt ud, og han bruger uendeligt meget tid og mange kræfter med sin familie, og jeg føler mig holdt max udenfor. Når jeg prøver at snakke med ham om, at vi to også skal have tid sammen og at jeg gerne vil støtte ham, siger han, at det bedste jeg kan gøre, er at lade ham være i fred og at det her er et personligt anliggende, som han selv må klare”:

”Mine forældre er omkommet i en trafikulykke. Jeg var flyttet hjemmefra, men min lillebror på 17 boede stadig hjemme Nu er det hele i total opløsning jeg føler, at jeg står med ansvaret for min bror, og er i fuldkomment chok over situationen. At få solgt deres hus, at få ordnet alting med arv, at få lukket deres bankkonti osv. jeg kan slet ikke magte det, og der er ikke rigtigt nogen ældre familiemedlemmer at ty til. Der er slet ikke plads til min sorg og angst for fremtiden. Mit studium smuldrer, for jeg kan slet ikke fokusere. Har fået noget beroligende af min læge, men det hjælper ikke. Hvordan får jeg overblik og hvordan får jeg troen på livet igen?”
Min kæreste støtter mig så godt, som han kan, men kan ikke længer blive ved at holde ud at se mig græde og gå i stå”

”Min far døde for nogle måneder siden. Han blev ikke så gammel. Jeg har været meget ked af det, men føler, at sorgen er ved at finde sit leje. Men jeg har fået angst. Jeg tænker mange gange hver dag på, at jeg er den næste i rækken, og har udviklet mærkelige tvangstanker og tvangshandlinger. Tæller stregerne i fortovet, kontrollerer alting, og har tanker om, at jeg måske også rives væk. hvad nu hvis jeg kommer til at gå ud foran en bus, eller falder om af et hjerteanfald… Hvordan bliver jeg disse tanker og handlinger kvit, så jeg kan leve mere helt igen? Det går nemlig ud over forholdet til min kæreste, der synes, at jeg er blevet mere end mærkelig.”

Ovennævnte er blot et lille udpluk med hensyn til hvad et dødsfald og en sorg kan gøre ved en tilværelse. Døden har mange ansigter, og de fleste af os skal lære at håndtere den tristhed, vrede og afmagt, samt det efterfølgende tomrum, et dødsfald skaber.

Gode venner, aktiviteter vi kan fordybe os i og i parforholdet at afklare, hvordan man kommer styrket vider, er nogle af de vigtigste punkter.
Stå sammen og hold sorgen ud, men husk også at livet er for de levende.
Vær også åben for lyspunkter, som I selv kan skabe.

En gang imellem giver det mening at tænke på, hvad afdøde ville ønske i forhold til at leve videre.

Bliver det for anstrengt eller for tungt, kan det være en rigtigt god ide at søge hjælp, så man både kan få talt situationen igennem og få redskaber til at håndtere sorgen og smerten.

Christel Sonne Rasmussen.