Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Krise ved det første barns fødsel i det første barns tid.
Krise i det første barns tid og ankomst.
- Vi venter os.
- Vi er gravide.
- Vi glæder os sådan til at berige familien med det barn, der bliver det første barnebarn.
Endelig lykkedes det. vi venter os, efter 4 år, hvor vi til sidst troede, at vi ikke kunne få børn, ad egen kraft. - Vi har været nødt til at få hjælp fra systemet, med den belastning, som hormonkure mv medfører. Men nu venter vi os endelig.
- Min kæreste tabte barnet i fjerde måned under sidste graviditet. Men nu er hun 5 måneder henne, og vi venter os. Vi er bare så glade.
Heldigvis er de fleste par rigtigt glade, når kvinden er gravid. I langt de fleste tilfælde er børn ønskebørn, og planlagte, og tankerne om at få en ny lille verdensborger vækker sødme og fryd hos de allerfleste. Især når det også er det første barnebarn, der er på vej.
Som det nævnes i bogen Månefuglen, af Lars Bo, har børnene lige siden vikingetiden været enhver families guld. ”ingen måtte krumme et hår på et arns hoved, og der var altid nybagt brød og honning til børnene i bygden”, som det skrives i bogen.
Vi vil nemlig, og heldigvis, gøre alt for børnene og glæder os usigeligt.
Men nogle gange er en fødsel ikke så enkel som håbet. Og nogle gange er barnet sygt. Nogle gange kommer amningen ikke i gang. Nogle gange er det et lille kolikbarn. Nogle gange er træthed og udmattelse, samt for en del kvinders vedkommende: følelsen af at være overladt til sig selv, efter at den første glædesrus har lagt sig, en dominerende følelse. Nogle gange blander en bedstemor/svigermor sig for meget, og diskussioner og utilstrækkelighed bliver en del af den første tid med et lille barn.
Den romantiske forventningens glæde ved at blive en lille familie er tit ikke så mærkbar. Faderens barsel er hurtigt overstået, og så går man der, med sit lille barn, – går ture med barnevognen, får købt ind, får sludret med veninderne i telefonen, men er plaget af den uregelmæssige nattesøvn og føler sig, selv om det er hårdt at erkende, stækket og begrænset meget i udfoldelsesmuligheder. Måske har kvinden taget en del på og døjer med følelsen af ikke at være så attraktiv, og de bekymringer som notorisk følger med at få et barn, kan plage mange. Og når det så er blevet lidt ældre, hvem skal så passe barnet? Hvem har man tillid til? og kan især moderen slappe af i et almindeligt voksenmiljø.
Hvis det er et ungt par, vil en del opleve, at faderen måske stadig tager nogle byture med gutterne, eller fortsat spiler meget golf, Playstation eller andet. Det kan skabe en del uoverensstemmelser, og er blot et af mange udtryk for, at utroligt mange aspekter i tilværelsen ændres, før et lille barn ankommer.
Men al denne beskrivende og pessimistiske snak skal ikke afholde jer fra at få et barn. For den kærlighed og mening med livet som det også giver, er ubeskrivelig og ubetalelig. Og nogle oplever også, at chokket først kommer ved barn nummer to.
For det er her, at man virkeligt udfordres på at skulle dele sin energi og opmærksomhed. Og det at tilgodese behov, før sine egne, er den udvikling, der altid kommer med et hammerslag, når nye verdensborgere ankommer.
Oplever I krise ved første barns fødsel eller første barns tilsynekomst, så tøv ikke og vent ikke og håb ikke for meget på, at det går over af sig selv. Tal enten med familier, der minder om jeres egen, med hensyn til alder og boligsituation. Eller opsøg en parterapeut/familieterapeut, for netop at få ryddet op i det, der er opstået og få kontakt med det, der startede det hele, nemlig kærligheden.
Skriv gerne kommentarer eller spørgsmål på min blog.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Parforholdet og manglende seksualitet
Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.
7-års-krise
Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.
Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab
Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.