SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Når din partner virker følelseskold.

Har du hørt nogle af disse udsagn? – eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:

Tror du, at du kan analysere og tænke dig til alting?

Jeg kan slet ikke mærke dig, – du virker som en mekanisk og distræt type.

Du skal ikke køre dit analysetrip af på mig – jeg magter ikke at høre dine lange begrundelser og forklaringer

Tilværelsen er ikke et Excel ark.

Du er fuldstændigt følelseskold. Jeg bliver bange for, at du slet ikke har evnen til empati.

Gider du godt at lade være med at flygte ind i din pc, i dit alkohol, i din samlermani.

Jorden kalder – vi er faktisk nogen her, der har brug for interesse og nærvær.

Hvis du ikke kan være mere naturlig, orker jeg ikke at have sex med dig. Skru nu hovedet af foren gangs skyld.

I de gode tider

I de gode tider nød du, at din partner er superintelligent. Din partner har det særlige talent altid at have lyst til at fordybe sig i viden, og du har mere end en gang nydt godt af hans eller hendes grundige undersøgelse af et emne.

I de gode tider nød du de lange snakke og var betaget af, at din partner kunne lave modeller og analyser af alt. Det var sjovt at høre din partners teori om, hvordan man eksempelvis kunne undgå kø på motorvejene, hvis man fulgte en bestemt model.

I de gode tider hjalp det dig, at din partner kunne komme med en rolig, fornuftig og velargumenteret løsning, især hvis dit liv var i følelsesmæssigt kaos.

I de gode tider syntes du, at det var lidt kært, at din partner samler på forskellige ting. At det var en af de måder, som din partner kunne mindes hans eller hendes opvækst eller bestemte stemninger på.

Og i de gode tider gjorde det dig godt, når din partner anerkendte dig for en ide og støttede dig, når du var nysgerrig og blev optaget af noget nyt.

 

Engang satte du pris på, at:

Din partner brugte megen tid på sig selv og på at blive klogere. Alt for mange mennesker bliver jo snydt, når tingene ikke bliver undersøgt til bunds, og det gav dig en sikkerhed at have en vidensmagnet ved hånden.

Du satte også stor pris på din partner, når han eller hun var i balance. Så var humoren i top, og især sprogligt er din partner lidt af en ener.

Du kunne rumme din partner

Du kunne rumme, når din partner trak sig.

Du kunne rumme, når din partner havde brug for at tale længe og når han eller hun havde et lidt fjernt og distanceret syn på tingene.

Hvis du selv har tendens til at være for impulsiv, gav det dig en god følelse af at have en hånd i ryggen, for din partner har virkelig vist dig værdien ved at tænke, før man taler og tænke, før man handler.

 

Dengang kunne du også rumme, at der var – og stadig er – grunde til, at din partner havde brug for en høj grad af.

Specialiseret og/eller nødvendig viden.

Du kunne se, at han eller hun ellers blev ængstelig og bange, og det vakte måske en beskyttertrang i dig. Formentligt gav det dig en betydning, at der var en at passe på.

Du kunne nemlig se, at han eller hun blev nervøs og usikker i sociale sammenhænge og i meget spontane situationer. Det rørte dig, at noget, der er så nemt og naturligt for dig, kunne gøre din partner utryg.

Desuden opstod der tit humoristiske situationer, for når din partner først var optaget af noget, fandt han eller hun ud af enormt mange finurlige detaljer.

Hun eller han har altid kunnet hæfte sig ved detaljer, som du har været for ligeglad med

’og humoren, kombineret med den specielt hurtige tilgang, finder man kun sjældent.

Ikke ?

Men nu er det som om:

  • At din partner forekommer dig arrogant og følelseskold
  • At din partner trækker sig mere og mere fra virkeligheden,, og du går og savner at blive set og hørt.
  • At din partner slet ikke kan overraske dig positivt længere, og du er ved at brække dig over alle de tanker og analyser.

Alle de ord, alle de krinkelkroge trætter dig. Det er ikke noget ved at have en nørd ved spisebordet og i sengen.

 

Retorikken

Du kalder – måske kun indei hovedet – og måske også ham hende for

  • Fessor
  • Kloge Åge
  • Arrogant
  • Verdensfjern

En elefant i en glasbutik, når det drejer sig om sociale arrangementer.

Så det er jo ikke ligefrem rigtigt intens og hyggelig stemning, der spreder sig nu.

Du savner handling, du savner noget direkte, du savner noget impulsivt og sidst, men ikke mindst: du savner følelser

Og så savner du nogle vedkommende snakke. For det er enten langtrukne skænderier, eller knugende tavshed hjemme hos jer. Og du kan også mærke, at der begynder at komme sider frem af dig, du heller ikke er vild med. For du begynder at have dit eget helt parallelle liv og drømmer eksempelvis om latino-typer og sanselighed

Ikke ?

Hvor skal I hen nu ??

Hvis det ikke skal ende med mange års anklager og tyngde i hverdagene og i værste fald skilsmisse, må du og I gøre noget for at vende bølgen.

Det er så besnærende at kigge på, hvad din partner skal gøre.

For han eller hun skal jo bare

Blive nærværende

Finde sin varme og vise dig og børnene, at I er specielle personligheder

Tage dig med storm og droppe at være en nørd

Være mere kreativ og iderig og handle på tingene i stedet for at overtænke

Og bekræfte dig i, at dine følelser er vigtige

 

Det tror jeg , at du synes…

 

Overvejelsen er naturligvis, at hvis din partner laver denne transformation, så vil din glæde genereres igen. Vil det så ikke sige, at hvis du venter og håber på dette, så er du imens i en ventesal.

Er det ikke lidt dumt at vente som den primære strategi ??

Der er en nøgle til denne lås

Lad mig indvie dig i en hemmelighed. Som du egentligt godt kender, men som jeg tror, at du har glemt.

Din partner gør sig alle disse anstrengelser for at være: tryg og sikker indeni.

Din partner søger viden, iagttager, analyserer og tænker for at have styr på tingene. For hvis han eller hun ikke oplever at have styr på tingene, bliver hans eller hendes indre kaos enormt, og så er det umuligt for ham eller hende at slukke for tankefabrikken.

Din partner har formentligt ikke kontakt med sin egen fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre i respektive situationer. Og når denne usikkerhed buldrer indeni ham elle hende, er hans eller hendes strategi at skaffe sig nødvendig viden og derigennem føle sig klædt på.

 

Men hvis du kigger efter, kan du så se ham eller hende inde bagved de mange analytiske tanker?

Kan du se :

Den lille dreng eller pige, der håber på og tørster efter at føle sig sikker, tryg og glad

Den lille dreng eller pige, der også gerne vil .have, at du forstår den nysgerrighed, der gør, at han eller hun fortsat søger ny viden

Den lille dreng eller pige, der gerne vil gå på opdagelse i naturen, i dig, i universet, i filosofi, i IT-systemer. For den glæde og den oplevelse af at blive hørt, når man lærer noget nyt, er noget af det bedste, som han/hun vwed – og det vil han eller hun gerne dele med dig .

For faktisk er der ikke mere negativt stof i din partner end positivt. Det er bare blevet sin sag at finde frem til det.

Og især din partner har brug for, at du anerkender dette.

Der er masser af følelser i din partner .Det særegne for din partner er, at han eller hun kan være følelsesfri. Det er ikke det samme som at være følelseskold.

Han eller hun er ikke kun et tankevæsen.

Og da din partner er meget fint opfattende, vil han eller hun reagere kraftigt på din modstand og vil have svært ved at forstå den.

Det betyder, at hvis din modstand daler, slapper din partner mere af.

Kan du unde ham eller hende dette ?

Hvis svaret er ja, føler du stadig en kærlighed, og så er der en vej.

 

Det gode råd

Tag initiativ til kropslig udfoldelse sammen med din partner, såsom gåture, klatring, cykling, sejlads mv

Find et emne, som interesserer dig og gør jer til et team, der går på opdagelse i at samle viden om dette.

Øv dig i at sige ”hjælp mig” til din partner – og lad opgaven være konkret

enneagramBonus info om Enneagramtypen

Den opmærksomme læser har set, at det er type 5, Iagttageren, fra Enneagrammet, der her er beskrevet. Naturligvis i en lidt livspresset version.

Husk at type 5, Iagttageren, tager kvaliteter fra type 8, Udfordreren, i harmoni.

Kvaliteterne er netop mod, direkthed, handlekraft i type 8. Lidt info om type 5, Iagttageren:

Grundlæggende frygt og overbevisning

At være inkompetent, hjælpeløs og unyttig.

‘Jeg er overbevist om, at jeg gerne må “forsvinde” for at tænke mig godt om og forstå tingenes sammenhæng’

Højt niveau

Her vil type 5 være den visionære, vise og dybe i deres fremtoning. De vil være nysgerrige, specielle, lærende og kreative. De vil være uafhængige og objektive. De vil have et klarsyn og et fokus, der hjælper dem til at ”se” verden klart og tydeligt. De vil ubesværet kunne koncentrere sig uden at anstrenge sig, og de vil vide, at de altid har den viden, som de måtte have brug for, når de måtte have brug for den, og i den form, som de måtte have brug for.

Lavt niveau

Her vil type 5 isolere sig og brænde broerne undervejs. De vil være ustabile, forvirrede, frastødende, dystre og leve i deres selvopfundne fantasiverden.

Positive bidrag

Type 5 inspirerer de andre typer med deres fordybelse og lette adgang til at sætte sig ind i ny viden. Deres ihærdighed med at finde en løsning på et problem og deres evne til at kombinere viden fra mange forskellige fagområder minder os om, at der som regel findes et svar på et problem, hvis blot, man ser problemet fra en ny vinkel.

På et højt niveau har 5’eren lært at anvende følelser gennem en stor indlevelsesevne i andre mennesker. De er i stand til at udtrykke deres egne følelser, og de befinder sig i nuet, hvor de ved, at man blot skal stille et spørgsmål for at få et svar. Deres evne til at fokusere og glædes over livets små mirakler kommer til udtryk i en meget jordnær, omsorgsfuld og naturlig form, hvor de har lært, at man ikke kan lære andre mennesker noget, men hjælpe dem til at opdage det i sig selv.

 

Husk husk husk

Reglen i kærlighed er:

Giv og få

I nævnte rækkefølge

Rækkefølgen er altafgørende

Hjælp ham eller hende derhen igen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2018

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: