SONNERASMUSSEN.DK

En uopfordret respons – Feedback

Vi er en familie med to skønne piger på henholdsvis 5 og 2 år.
Den store har i hele sit liv, haft en meget våd ble om morgenen, selv da hun blev ble fri i en alder af 2,5 år. I starten tænkte vi ikke videre over det, det skulle nok komme med alderen.
Men der skete ikke rigtig noget, heller ikke, selvom vi tog hende op, inden vi gik i seng.
Til hendes 4 års undersøgelse hos lægen, spurgte vi ind til det, men hun ville først tage det op, når hun var omkring de 7 år. Forklarede det med, at hormonet oppe i hjernen skulle være helt klar.

aVaadliggerMen jo mere vores pige egentlig selv begyndte at snakke om, at hun ville sove uden, jo mere tænkte vi på mulige løsninger.
En aften sidder jeg så og Googler rundt og støder tilfældigt på dit eventyr. Hm meget skeptisk tænker jeg, at det da umuligt kan hjælpe noget. Men herregud et eventyr kunne vi godt læse en gang imellem. Og stor er vores overraskelse, da vores store pige pludselig har en tør ble, efter en uges læsning.

Tilfældigt………tja vi vælger at tro, at det absolut skyldes eventyret. Vi er utrolig glade på vores datters vegne.

Mvh. en meget glad mor.

Find historien her

Beretning fra forældre om vådligger som nu er glade

Hej Christel
Min datter på 8 år var hos dig for 14 dage siden. Hun har været vådligger siden fødslen, og har stort set aldrig haft mere end 2 dage uden at tisse i sengen.
Vi har prøvet alt: Medicin, ringeapparat og hun har brugt natbleer altid.

Det er ikke noget problem i dagtimerne.

Siden vi læste din historie, eventyret med den lille prinsesse, samt hun har været hos dig og få øvelser og hypnose, har hun været tør hver eneste nat.

Det er et mirakel. Og en gave for hele familien.

Tak for hjælp til blefrie nætter

Kære Sonne Rasmussen.
Helt tilfældigt faldt jeg over historien med den lille prins.
Jeg havde absolut ingen forventninger til at det kunne hjælpe min søn på 6 år, men jeg tænkte vi kunne prøve i den uge inden vi havde tid hos lægen. Vi havde nemlig besluttet, at der skulle ske noget med det nattetisseri, eftersom min søn var rigtig ked af det. Min dreng har altid sovet med ble om natten, og har tisset rigtig meget hver eneste nat. Mange nætter har bleen ikke kunnet holde til mængden, og han er vågnet i vådt sengetøj. Sådan var det endda dagen før vi startede med den lille prins historie.

De første nætter var der betydeligt mindre tis i bleen. Det lykkedes os også at få ham til at tisse på toilettet et par timer efter sengetid. Det har vi aldrig haft særlig meget held med. I perioden hvor vi startede med at læse var vi på ferie, så vi aftalte at han måtte vente med at sove uden ble til vi var hjemme igen. Efter 6 dage vækkede han os om morgenen, han havde været ude og tisse på toilettet og bleen var tør. Vi læste eventyret 5 dage mere, og der har endnu ikke været uheld. Lillebror på 3½ har også lyttet til historien, og han er også stoppet med natble. Han var nok rimelig klar i forvejen, da han af og til havde en tør ble om morgenen. Men det har været nemt og uproblematisk at stoppe for ham også.

Vi kunne aflyse vores tid hos lægen, for problemet havde løst sig selv. Lægen var også vældig begejstret.

Mange tak for hjælpen. Det har betydet uendelig meget for hele familien og ikke mindst min søn på 6 år.

Mvh..

Find historien her

Om en pige som er stoppet med at tisse i sengen

Hej.
Vi vil blot sige tak for prinsessehistorien, som har virket på vores 5 1/2 årige datter.
Hun har haft to længerevarende perioder, hvor hun tisser i sengen hver nat uden at vi har kunne finde en årsag. Herudover har hun ind i mellem tisset en enkelt nat.
Denne sidste periode febbr/marts tissede hun i en måned hver eneste nat, hvor på vi gik på nettet for at læse om problemet. Vi fandt prinsessehistorien. Allerede efter to dages fortællinger holdt hun med at tisse om natten og har ikke gjort det siden. Vi læste historien de første dage og dag nr. tre talte vi med hende om symbolikken i historien. Siden har hun tegnet øen, og hvad hun ellers havde lyst til at tegne og vi har snakket om dele af historien. Ialt i 14 dage. En lang periode herefter plukkede vi hver aften en usynlig trylleblomst, som hun bestemte farven på. Vi duftede til den og lagde den ved hendes seng.

Tak for et rigtig godt redskab. Vi tror virkelig, at vi har fået has på problemet. Venlig hilsen fra Odense.

Find historien her

Sengevædning er nu et overstået kapitlet nu.

Hej Sonne Rasmussen.
Ja tiden går, så de 3 uger er blevet til over 4 måneder. Men bedre sent en aldrig.
Sidst vi mailede til dig var i april. Vi fortsatte så med den nye historie du sendte os og det er gået rigtig godt. Vi læste historien indtil den 18 maj og havde i den periode kun 3 uheld.

Efter vi er stoppet med at læse har der på 3 måneder kun været 3 uheld, så det er jo helt fantastisk.

Vi er allesammen så glade for at dette er et overstået kapitel og har anbefalet din hjemmeside til andre som har samme problem.

Så 1000 tak for din hjælp.

Venlig hilsen.

Find historien her