Utro kvinder – Kvinder og utroskab

Det er jo ikke kun mænd, der er utro, kvinder er også utro, og begår utroskab.

Den ene part har råbt skilsmisse. Måske har der været utroskab, fysisk eller følelsesmæssigt fra kvindens side. Og er det mon sidste udkald? Eller er toget kørt?

De sidder der allesammen. Repræsentanter på forhold, der er tæt på at gå i stykker, eller forhold, hvor den ene part har råbt skilsmisse og den anden part er i totalt chok og vil gøre alt. Men hvem ved, hvornår toget er kørt?? Og kan der overhovedet gøres noget?

Jeg har hørt alle versionerne fra begge parter.

Kvinder, der siger, at de ikke kan mærke gnisten længere og som beskriver, at de ikke har følelser for deres mand.

Kvinder, der er fyldt op af skuffelser og vrede, og i en tid har skrevet med en person, de enten har kendt førhen eller som de nyligt har mødt og som med et er den person i hele verden, de med et kan være mest fortrolig med.

Kvinder, der har været eller er utro, hvor det ikke er blevet opdaget at nogen, men hvor denne affære har gjort, at alt og især ægteskabet sættes i perspektiv, og de kun kan se og mærke, at deres egen mand er kedelig, forudsigelig, Workerhollic, dårlig i sengen eller alt for tavs og lukket.

Kvinder, der ved, at nu er tiden ved at være inde til en forandring. For mange sker dette i 38-45 års alderen, for her er mange kvinder ved at være blevet så modne og erfarne, har mere selvtillid, er ikke bundet af små børn, og med et kalder friheden og spontanitet, nye sexuelle fantasier og ønsket om at sætte dagsorden i eget liv, og så melder de ud over for deres mand, at nu er toget ved at være kørt.

Kvinder, der har været utilfredse sexuelt i lang tid og har haft bildt sig ind, at de kan godt leve uden nærhed og intimitet, bare ungerne trives og huset og haven og middagsselskaberne med vennekredsen kører. Men om det er fordi de har læst 50 Shades of Gray, set nogle nyskilte veninder blomstre op eller andet, så går de længe og taler med sig selv om, at de vist ikke er lykkelige i deres eget forhold, og efter to års tænken uden at have involveret deres mand grundigt i tvivlen, der er kommet, råber de, at toget er kørt. Og manden sidder med forvirringen over, hvad det egentligt var der skete og hvordan de kom hertil.

Kvinder, der har brug for en sammenligning og er utro, med det grundlæggende motiv at de skal finde ud af, om deres egen mand mon er den bedste. Og som nu ikke kan leve med deres egen samvittighed, fordi de kanske er nygifte og slet ikke ved, hvilken stol de skal sætte sig på.

Kvinder, der har en klar følelse af, at de er steget i markedsværdi: karrieren kører godt, der er masser af anerkendelse på jobbet, de tjener mere end manden, der eventuelt har gået ledig i en periode. De begynder at læse udviklingsbøger og er klar til at tage ansvar for deres egen lykke og føler sig faktisk bedre end deres mand på alle planer, og mister gradvist respekten for ham.

Kvinder, der søger hævn. Deres mand har været utro, og selv om han forklarer grundene med følelses fattigdom og manglende sex og anerkendelse, straffer hun ham med utroskab og kontakt med Pelle fra efterskolen for 25 år siden, og med et er de, som har fungeret godt som forældre og samarbejdspartnere, med det modstandere. Men den ene lider. Og er toget mon kørt, nu hvor er der gjort og sagt så mange grimme ting?

Mænd, der er dybt frustrerede over at være blevet afvist igen og igen og har fundet sig en yngre model, der både er frisk og sjov og glad og tiltrækkende.

Mænd, der er dødtrætte af, at deres kvinde brokker sig over stort og småt og snart ikke orker at høre på mere kævl og bævl og ikke forstår, hvorfor det ikke er nok, at han tjener en god hyre og er med til at sikre, at hele hverdagsmøllen kører rundt.

Mænd, der ønsker at besidde deres kvinde og hvor diskussionerne om, hvorvidt det er rimeligt, at kvinden skal på ture med jobbet, hvor hun skal overnatte, raser i det lille hjem.
Parforhold, hvor jalousien er eksisterende blandt begge parter, og hvor magtbalancen er skrøbelig og ingen nogensinde føler sig rigtigt trygge, – kun hvis der har været en månedlang hjemmeperiode med totalt tjek på hinandens telefoner og iPads.

Mænd, der er vågnet op af døsen og nu vil gøre alt for at vinde kvindens glæde og respekt, men hvor kvinden er udaset og skuffet, irriteret og fraværende, og hvor begge parter overvejer, mon de kan leve med det her.

Og de store spørgsmål stilles til parterapeuten.

• Hvad gør man, når toget er ved at være kørt?
• Kan man gøre noget som helst?
• Hvad nu, når en part lover at gøre alt?
• Skal man så ikke tage imod den fremstrakte hånd og skrue ned for sit eget ego?

Hvad når der har været masser af hemmeligheder, løgne og fortielser, og nogle af dem er kommet frem i dagens lys, enten ved at kontrollere hinandens telefoner mv, eller via opringninger fra ”veninder”, ukendte mennesker der siger: ”hvorfor bliver du i det” eller ”din kone er sammen med min mand” osv.

Og hvad når den ene part føler og føler og bedyrer, at du er mit livs kærlighed, og den anden sidder helt udmattet eller kold eller i en frustration, hvor man har stort sympati for sin partner som menneske, men intet og absolut intet begær eller lyst føler.
Skal man blive sammen?

Det allerførste jeg vil sig, er: Kontakt straks en parterapeut.

Fordi alt jo tyder på, at det her kan I ikke klare selv, for hvis I kunne, var I ikke kommet hertil. Og der er tydeligvis tegn i jeres forhold på, at det hele er ved at være kørt af sporet. At kontakte en parterapeut indebærer naturligvis nogle forudgående dialoger, der i udgangspunktet ret tydeligt vil indikere, om I er indstillede på at kæmpe sammen eller følges ad for at komme styrkede igennem denne krise. Eller om det er for sent.

For nogle gange er toget kørt. Og måske har du prøvet at stå og kigge efter et tog eller en bus, der er kørt. Frustrerende fornemmelse. Men nemmere som passager, fordi der tit kommer et nyt tog eller en ny bus. Men knap så nemt som menneske. For metaforen med toget dækker over, at der er nogle aspekter, der med et tårner sig op.

Nemlig: enten siger I tak for kampen og går hvert til sit, med alt hvad det indebærer af sort, fortvivlelse, praktisk fordeling, følelsen af nederlag, i mange tilfælde kampe om børnene osv.

Eller I sætter jeres tanker om at komme væk på stand by.
Vælger at sige: Vi vil hellere flytte os end flygte. Vi laver en ramme med arbejdsro, får intens parterapi og evt. individuel terapi og tager denne situation som det Wake up call, der skulle være opfanget for længst

Eller I beslutter jer for at gå væk fra denne perron og vælger at fokusere på det, I har og de drømme I ikke har drømt og & eller realiseret.

Så vil det vise sig, om der grobund for et fortsat forhold eller grobund for relation og venskab.

Hvert enkelt par har sin egen historie. Jeg kan som parterapeut kun sige, igen og igen. Når der er utroskab inde over, er det mere alvorligt.

Og så kan kun de færreste løse det selv.

Der kan læses mere på hovedsiden:

• Om utroskab