Dialog om stress

Når jeg tager “temperaturen på stress” i en medarbejdergruppe, kender alle til deres egne stress-signaler.

Der er naturligvis mange, der er sammenfaldende, såsom søvnforstyrrelser, hovedpine, manglende overblik og koncentrationsbesvær, uønskede reaktioner som irritation, bekymring og svigtende hukommelse, blandt andet.

Men hvad vi ofte har undret os over, er at det på et plan forekommer legalt at sige “jeg er stresset for tiden”, men at når den, der hører dette, så vanligt siger “nå, men så er det da godt, at det snart er weekend” eller “pas nu lidt på dig selv”, eller “så snup dig dog en sygedag”, ja så er det, som forstummer dialogen her.

Som en fokusperson på et tidspunkt sagde:

Alle på min arbejdsplads er informerede om, at jeg er sygemeldt på grund af stress. Og jeg var så stresset, at både min tankegang og min tale var usammenhængende, hvilket slet ikke er typisk for mig. Men er det ikke underligt, sagde hun, – der er ingen, der har haft kontaktet mig fra arbejdspladsen med hensyn til at høre, hvordan det går. Og det kan jeg ikke forstå, for vi har da sådan en pulje, hvor vi samler ind, hvis nogen er syge, evt. med brækket ben mv. hvorfor mon de ikke kontakter mig?…

Denne udtalelse er ganske sandfærdig og et godt eksempel på mange menneskers uvidenhed og berøringsangst, når stress er blevet så alvorlig, at der må en sygemelding til. Og når Unicoaching er med til at udfærdige en stresspolitik, lægger vi vægt på at højne kulturen, så det er legalt og almindeligt at tale sammen, også om stress, om håndtering og forebyggelse. Stress gør mange gange andre mennesker usikre, men da stress ikke længere appellerer til at være tabubelagt, slår Unicoaching et slag for, via oplæg og øvelser, at lade dialogen om stress frigives.

Mange gange har vi oplevet, hvorledes det at tage “temperaturen på sin stress” og det at tale om en af de mest stressende perioder i sit liv, har løsnet op og netop skabt en helt anden forståelse og samhørighed end tidligere. Og vi ved da alle, at vi skal passe på os selv. Og ønsker i mange henseender også at passe godt på hinanden, men uvidenheden står mange gange i vejen for interesse og omsorg. Så man for at skåne en stresset person, ikke spørger ind til denne, som i eksemplet ovenfor. Og dette er en misforståelse, der må rettes.

I dialogen om stress, underviser Unicoaching dels i, hvordan man som medarbejder eller kollega kan rette kontakt til et stresset menneske. Netop med den viden påhæftet, at et stresset menneske hungrer efter omsorg. Og mange gange vil være taknemmelig over at blive set og hørt, for netop dette har stresstilstanden jo forhindret én selv i at kunne, i en periode. I dialog om stress lægger Unicoaching naturligvis op til at kunne både begribe og håndtere stress. Så der ikke udelukkende tales signaler og frustration, men netop peges på vinkler, der sikrer reduktion og håndtering af stress. Fordi målet altid må være at opretholde en stressfri tilstand. Så vi kan have travlt, uden at være stressede.

Hilsen

Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach