Forhindringer er det, man ser, når man fjerner blikket fra målet.

Ingen forhindringer er så store, at de ikke kan ses som udfordringer.

Coaching er i mange tilfælde afgørende for at kunne anskue situationen fra en ny vinkel.

Coaching er i mange tilfælde afgørende for at kunne anskue situationen fra en ny vinkel
Som coach og i enhver coachingsammenhæng er mødet med forhindringer uundgåeligt.
Mange vælger netop at opsøge en coach for at kunne håndtere forhindringer, der enten akut eller igennem længere tid har bremset en proces.
I coaching vendes begrebet “forhindringer” hyppigt til at ses som “udfordringer” eller “endnu ikke sete muligheder”.

Arbejdet med forhindringer vil i coaching være fremadrettet, så coachingen orienterer sig imod at guide fokuspersonen til selv at se og tage ansvar for at møde og gøre brug af den indsigt, som forhindringerne på vej imod målet inviterer til.
Nogle coaches mener, at coaching primært bør orientere sig imod løsninger.
Andre mener, at coaching er at anerkende og håndtere de forhindringer, der er på vej imod et mål.

Uni coaching anskuer det således, at det ene aspekt på ingen måde udelukker det andet.

Forhindringer eller blot nye udfordringer.

I nedenstående vil jeg beskrive nogle af de forhindringer, som gør, at mennesker/fokuspersoner fra tid til anden føler sig fastlåste, demotiverede og/eller modløse.

Jeg vover påstanden at hævde, at de fleste forhindringer er af mental karakter. Forstået på den måde, at en situation føles eller forekommer fastlåst, når vi i vores intellekt konkluderer “det vil aldrig lykkes” / “det her kan jeg ikke klare” / “jeg er for usikker/udygtig/ ængstelig/ uerfaren”
Mentale konklusioner, der bliver til barrierer eller forhindringer, er netop den udfordring, som en coach skal kunne tage.

Naturligvis er der også udfordringer på det eksterne plan.

Her kan i flæng nævnes forhindringer/udfordringer som:

• Fyring.
• Arbejdsledighed.
• Skilsmisse.
• Sygdom.
• Flytning.
• Studium/videreuddannelse.
• Manglende kompetencer.

Man kan naturligvis diskutere, om ovennævnte er eksterne faktorer. Alle sammen.
Uanset hvad det er for en faktor, der skaber en forhindring/en fastlåsthed, ja så vurderer jeg, at det er attituden til udfordringen, der gør forskellen.
Og dermed er coaching i mange tilfælde afgørende for at kunne anskue situationen fra en ny vinkel.
For når vi anskuer en situation fra en vinkel, der gør situationen overkommelig, vækkes handlekraften, motivationen og troen på eget værd og egne evner igen.

• Et enkelt lille eksempel på dette.
  En ung ingeniør kom til coaching. Han vidste, at han var god til sit arbejde. Og han var glad for det. Han havde dog to gange oplevet, at have fået kritik for en opgave, han havde udført. Det var ikke hele opgaven, der var noget galt med, men dele af opgaven.
  Den kritik havde bidt sig fast. Han var blevet nervøs for nye opgaver. Han frygtede, at der ville komme kritik igen. Han ville gerne beholde sit arbejde og var meget urolig over, at han pludselig følte sig så usikker. Og kunne ikke slippe hverken frygten eller uroen, selvom han dagligt fortalte sig selv, at nu måtte han altså tage sig sammen og stole på sig selv.

   

  I coachingsamtalen blev han spurgt om følgende:

• Har du overvejet, at det, at der ikke er blevet sagt noget til alle de hundreder af opgaver, du har lavet igennem tiden, betyder, at du er god nok?
• Og har du overvejet at skifte ordet “kritik” ud med “feedback”?

Den unge ingeniør havde aldrig tænkt på, at det selvfølgelig havde været godt nok de massevis af gange, hvor der ikke var blevet sagt noget. Og pludselig begyndte han at se det ulogiske i, at han lod to situationer dominere over de hundredvis af situationer, hvor arbejdet jo havde været godt nok.

Og da han så oven i købet begyndte at tænke “det var bare en tilbagemelding” i stedet for at tænke “jeg er ikke god nok, ja så var hans fastlåshed låst op.

Som du kan læse af ovenstående eksempel er coaching langt hen af vejen en række spørgsmål, der åbner op og “udvider” den model/konklusion, som fokuspersoner er kommet frem til.
Derfor er coaching ikke en rådgivende stil, hvor coachen lytter på historien og så siger “gør sådan og gør ikke sådan”.
Coaching er en stil, hvor der spørges ind til den model af verden, som en fokusperson har, og hvor der stilles åbnende og udvidende spørgsmål. I respekt for fokuspersonen, og ikke for at coachen er en rådgiver, men en guide.

Derfor: Ingen forhindringer er så store, at de ikke kan ses som en udfordring.
Og: Der er altid mindst én mulighed, man har overset.
Fordi: At den tankegang, der har skabt problemet, ikke også kan løse problemet.