SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Manglende motivation

Manglende motivation kan være vigtigt I forhold til, at kunne håndtere en svær situation og at fastslå, hvordan vi kom hertil, og hvordan vi lettest muligt kommer videre, henover eller udenom situationen.

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Der er mange billeder, der beskriver en svær situation. Måske du kan genkende et eller flere fra dit eget liv:

  • det at gå i en tunnel uden at kunne se lyset for enden.
  • det at befinde sig på bunden af en brønd og ikke kunne nå det nederste håndtag.
  • det at befinde sig i en rundkørsel uden at kunne køre af.
  • det hele går for hurtigt, og jeg har ikke noget overblik – man føler sig som en vaskemaskine, hvis centrifugeprogram ikke stopper.
  • det at stå uden for butiksvinduet og se på, hvad man vil have, og hvor der på butiksruden så ikke står noget om, hvornår, eller om, butikken åbner igen.
  • det at ligge dødtræt i sin seng – helt udmattet – og så registrere, at der er en myg i rummet.
  • (i ekstreme tilfælde og et billede fra den militære verden) det, at der er nogen, der siger: ”det er som Catch 22”, hvilket dækker over, at man står op imod en væg med armene i vejret, og man bliver sigtet på med en pistol.

Alt dette er naturligvis kun billeder, men samtlige billeder afspejler en vis stemning samt en mental tilstand, hvor overlevelsesinstinkterne er aktiveret. Vil du kæmpe, flygte eller lægge dig til at dø? Kan du kæmpe, flygte eller lægge dig til at dø? Hvis du kan svare ja til ét af disse spørgsmål, så ved jeg, at du ved, at du ikke er i livsfare. De dramatiske stemninger og dertilhørende tanker burde altså slet ikke være så kraftfulde. Skal du komme videre, må du finde din motivation. Du må vide, hvad netop du kan gøre for at mærke, at det gamle ord om, at man ikke mister noget ved at overvinde sig selv, stadig kommer til sin ret. Du skal lade tæppet gå, for den manglende motivation må aldrig vinde over dig.

Er du eller I – uagtet om I er et par eller en personalegruppe – dog alligevel plaget af for lange og tunge perioder med manglende motivation, vil jeg løfte sløret lidt for, hvorfor dette sker. Lad mig i det følgende beskrive for dig, hvorfor du føler dig energiforladt, udmattet, låst eller blokeret.

Manglende motivation skyldes to ting.

Dels skyldes det frygt, og dels skyldes det, at kan du ikke kan se for dig, hvor du vil ende (dette kombineret med, at du tvivler på, om du selv kan nå målet).

Frygt

Nogle af os kan godt erkende, at vi er bange. Andre hader at erkende, at de bremses af frygt. Det er i min optik alligevel sådan, at når vi er bremsede som mennesker, så er der en eller flere former for frygt, der gør sig gældende. Med udgangspunkt i Enneagrammet samt min egen psykoterapeutiske erfaring er et menneske, der mangler motivation, plaget af én eller flere af følgende former for frygt.

  • frygten for ikke at gøre tingene rigtigt.
  • frygten for ikke være ønsket eller elsket.
  • frygten for fiasko og dermed det ikke at være en succes.
  • frygten for at være uden betydning eller være ligegyldig.
  • frygten for ikke at have den nødvendige viden.
  • frygten for ikke at være støttet eller guidet.
  • frygten for at være begrænset/frygten for at mærke tab af frihed.
  • frygten for at være styret eller domineret af andre eller andet.
  • frygten for at blive udstødt.

Og de mere klassiske former for frygt:

  • frygten for at dø.
  • frygten for at leve.
  • frygten for ikke at være anerkendt.
  • frygten for at være succesfuld.
  • frygten for at blive ensom.
  • frygten for at blive fattig.
  • frygten for at blive syg og således være afhængig af andre.
  • frygten for at blive afvist.
  • frygten for at blive svigtet.
  • frygten for at blive latterliggjort.

Ja, listen er lang, og den kan forlænges med flere former for frygt. Dette er naturligvis ikke særligt opløftende læsning. Det fantastiske ved denne liste er dog i min optik, at den kaster lys over, hvad det er, der hæmmer dig og efterlader dig i en stemning eller tilstand med manglende motivation.

Klarlæg din frygt

Når du ved, hvad der ængster og bekymrer dig, er du tættere på at være i kontrol. Herigennem begynder du nemlig at ane et motiv for at bevæge dig videre og for at undgå blot at fægte i blinde.

Er du eksempelvis ét af de mennesker, der er bange for at gøre tingene forkert, kan det at skabe og forstærke en beslutning om at kende til de strategier – der føles rigtige – være det, der gør, at du holder op med at vente på, hvornår det bliver bedre – for så kan du gøre noget selv.

Er du ét af de mennesker, der ængstes over, om du er god nok, og om andre kunne finde på at udstøde eller afvise dig, så er det klart, at du må beslutte dig for at forstærke dit selvværd, din selvrespekt og komme den indre kritiker til livs.

Manglende motivation

Når du begynder at tage skeen i egen båd, så frygten ikke bremser dig, er næste punkt, som det er beskrevet ovenfor:

Hvor vil du hen?

(Og ikke kun som et abstrakt svar, der kunne lyde):

– Jamen, jeg vil bare derhen, hvor jeg har det godt.

Jeg lover dig, at når du både generelt og specifikt kan formulere, hvor du vil hen, hvad du vil, og hvorfor du vil det, så begynder du at se, at vejen er der, og at den bliver lysere. Ikke mindst begynder du at se og mærke, at du selv har noget at byde ind med, og at du således ikke bekymrer dig så meget over ikke at kunne se vejen – for den bliver til, mens du går.

Men lad os lige komme lidt nærmere på målsætningen:

Det er nemlig meget væsentligt, hvordan vi sætter mål. Mange svarer hurtigt, når de bliver spurgt: ”Hvad vil du?”. Dette er et fint spørgsmål, men i min optik er det ikke dækkende nok. For mig at se følges det bedst op af spørgsmålene: ”Hvad længe du efter?” og ”Hvad er din drøm”?

Som du nu kan ane, er det omsiggribende at svare på dette, for ja, det kræver, at du/I opmærksomt går ind i processen og her undersøger, hvad der forekommer og føles mest rigtigt – både i krop og sind samt i de relationer og sammenhænge, du/I befinder jer i.

Du kan læse meget mere om målsætning og motivation i min bog af samme navn, og du skal vide, at det her kan blive en af de vigtigste rejser i dit liv. Hvis det er manglende motivation, der har ansporet dig til at læse denne tekst, er det nu, at tiden er inde til at opsøge den inspiration og omsætte det, du længes efter, til virkelighed.

For de bedste drømme er dem, der bliver til virkelighed!

Jeg ser fem til at guide og inspirere dig.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Præstationsangst

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: