SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Forsvarsmekanismer – angst

Forsvarsmekanismer og angst i forbindelse med utroskab.
At begribe og håndtere angst og forsvarsmekanismer, der kommer til udtryk ved utroskab.

 

I julen 2014, hvor energien har været centreret om familien, viste min 18-årige søn mig et citat, han havde læst på Facebook. Et citat, der lige siden har talt til mig og som jeg vidste, at jeg ville skrive en tekst om. For angst og forsvarsmekanismer eller usikkerhed, om du vil, er en grundfølelse, vi alle kender til, og som kan have utallige udtryksformer.

I al sin enkelhed lyder citatet – som jeg senere har fundet ud af, findes på et cover af et af de helt store rockbands

F. E. A. R.

Fear
Everything
And
Run

og

Face
Everything
And
Rise

Basal viden er, at når vi som mennesker er under stor belastning og føler os truede, sætter vores instinktive mønstre ind. Kamp eller flugt-instinktet er de mest udtalte, og ubevidst vil de fleste flygte, når en trussel er for stor. Det er i denne sammenhæng værd at forstå, at truslen ikke behøver at være af fysisk karakter såsom naturkatastrofer, sygdom, modstandere mv, men at en indre følelsesmæssig og mental belastning der kan være udløst af stress, økonomisk kaos, svigt fra en nær betroet, at en partner har været illoyal eller utro sagtens kan udløse stor angst. Og hvad jeg vil komme ind på i denne tekst kan det at møde kærligheden i ren form også sætte en stor angst eller usikkerhed i gang. Og flygter vi så, eller kæmper vi ??

Og hvad flygter vi fra og hvem eller hvad kæmper vi imod?

Llove is like an ocean. And you can´t put the ocean into a pine pot”
M. Barnett 1993

Og dette uddyber jeg lige.

Det at møde kærligheden kan også udløse en stor belastningsfaktor på de indre planer. For selv om vi søger kærligheden, så ved vi intuitivt, at det at gå ind i en kærlighedsrelation vil føre forandringer med sig. Og selvom vi søger forbundenhed og tosomhed, er det ikke alle, der er indstillede på forandringer. Jo, sjælen vil gerne, men egoet og de mønstre, der ligger i vores grundpsyke bliver tit bange, måske fordi de forandringer vi mødte tidligt i vores liv, skabte stor uforudsigelighed og ikke efterlod muligheden for at mestre disse, og det betyder for mange, at selvom de møder den store kærlighed, går flugtinstinktet i gang. Til stor forvirring for alle parter på det bevidste plan.

Egoet er nemlig ikke vild med at afgive kontrol. Og det er en forudsætning i en kærlighedsrelation, at hengivenhed og sårbarhed er to af de helt klare følgesvende, hvorfor kontrollen har svære kår. Udadtil vil man stadig gerne vise, at man har styr på tingene og vil gerne være nær med den udkårne, men uroen begynder at røre på sig indeni, og så er det at forsvarsmekanismerne går i gang.
Kampen og/eller flugten på de indre planer.

Og hvordan kommer kamp og flugt på de indre planer til udtryk, for indeni bliver de ikke?

Afhængigt af hvor belastede vi er, sætter forsvarsmekanismerne ind., De er altid i gang. Tænk bare på, hvor stor rædsel vi alle ville være fyldt af, hvis vi ikke havde evnen til at fortrænge I øvrigt en evne, der udvikles meget i disse år. Flere amerikanske undersøgelser peger på, at når mennesker eksempelvis stilles dybe spørgsmål som ”hvorfor ryger du, når du ved, at det er sundhedsskadeligt”, eller ”hvorfor er du din kone utro, når du ved, hvor meget det vil ødelægge jeres familie, hvis det kommer frem”; ja så går der i de fleste menneskers tilfælde kun få sekunder, før man lige tjekker sin telefon, tænker på noget andet, spiller et hurtigt spil på computeren osv.

Og fortrængning er blot en forsvarsmekanisme, og vi skal vel bare kigge på os selv eller på ethvert menneske i en hel almindelig hverdag og bemærke, hvor meget der prales, lyves, imponeres og i mange tilfælde benægtes. Forsvar for at holde kontakten med sårbarhed, svaghed og kaos væk. Så signalet om, at vi har styr på det, kan opretholdes.

Jeg har igennem årene og også i denne juleferie talt med par, hvor flugtmekanismen har haft et stærkt udtryk med sorg, forvirring, skuffelse og kaos til følge.

Jeg tænker i skrivende stund på et par, hvis historie jeg vil ridse op i enkle træk.

Parret mødes i voksen alder. Kærligheden er intens og flammende, gnisten er stærk,- de beskriver begge at de aldrig har oplevet noget lignende, ej heller i deres forliste ægteskaber, hvor begge har børn. Logistikken om at mødes og nyde hinandens selskab uden om børn går glat, og troen på en lys og fælles fremtid bliver stærkere og en forventningens glæde spirer og krydrer samtalerne og styrker længslerne og drømmen om denne lykke, der er så højt besunget. Imellem de to er alt godt. Men manden skriver, uden at kvinden ved det, med nogle andre. Ikke fordi at han vil noget med disse kvinder, – der er ingen planer om at mødes, men han holder liv i en kontakt og starter endnu en ny kontakt op i løbet af forholdet. Han ved hele tiden, at det er forkert, men kan ikke lukke det ned. Og i dette hemmelige felt bliver beskederne mere og mere erotiske, og han sender billeder af sig selv til disse andre kvinder, ligesom han sender de samme billeder til den udvalgte. Der går og føler, at hun er den udvalgte og ikke aner uråd.

Der er en form for dobbeltspil i gang.

Og en dag kommer sandheden frem i lyset, for det gør den som regel, og den tryghed og tillid, der var gensidig imellem parterne står sin prøve. Og spørgsmålet om, hvorvidt der skal kæmpes, eller hvorvidt man må flygte væk fra dette bevæger sig og skaber tårer og vrede, blandt andet.

Og de mange spørgsmål opstår

  • Hvorfor gjorde han det, når han nu kun elsker hende?
  • Hvorfor fornemmede hun ingenting?
  • Er han skizofren, når han kan køre et dobbeltspil?
  • Var det hele bare løgn?
  • Behøver hun at frygte hvad det var, de andre har, som hun ikke har, når han nu aldrig har mødt disse sms-veninder?
  • Vil hun en anden gang kunne komme til at stole på hans ord?
  • Skal man byde sig selv dette eller sige tak for kampen
    Osv osv

Og mine tanker glider videre til en ung mand, jeg har haft i forløb i en periode.

Meget ambitiøs og succesfuld. Høje standarder og udpræget styr på sit liv. Good-looking og charmerende og som de fleste andre med ønsket om den store kærlighed. Og så var hun der. Gudinden. Hende, som han for første gang nogensinde kunne mærke, at det at stifte familie og nyde dette til verdens ende, var muligt. Og alt passede perfekt. Begge var unge, begge var singler, boede i samme by. Gik op i deres job, så de ville ikke komme til at kvæle hinanden med samvær, men da hun et par aftener var på job og rastløsheden plagede ham, begyndte han at skrive med nogle af de piger, han førhen havde haft mødt i byen. En af disse viste hurtigt interesse, og accepterede hans udmelding om, at han var i forhold, men godt kunne tænke sig at drikke kaffe en gang imellem. Og de fleste voksne mennesker i det her land har vist forstået, at det som regel er det, en flirt starter med>: en udmelding eller en invitation om kaffe. For det blev jo ikke ved kaffen. Med et bemærkede den unge mand, at han besøgte denne tidligere flamme og havde sex indimellem, også selv om hans intime liv med hans kæreste intet – og jeg understreger: absolut intet, fejlede.

Også her kom sandheden for en dag. Kæresten kendte sine egne grænser, og forholdet sluttede.

Og tilbage sidder nogle ulykkelige sjæle, og det rungende spørgsmål: hvorfor. Ruller i både den sårede og den aktivt sårende part. For det giver jo på det bevidste plan ingen mening. Ingen mening overhovedet, at når man nu har mødt kærligheden og nu har fordybet sig i den, og drømmene og længslerne er rene, og man er stolte af hinanden, og alt derved tegner såre godt, hvorfor kan man så ikke negligere behovet for at have kontakt med andre.

Og et af svarene på dette gode spørgsmål er fordi man føler angst og så træder ens forsvarsmekanismer ind.

For hvis forandringer i ens opvækst eksempelvis var forbundet med utryghed og uforudsigelighed, går forsvarsmekanismerne i gang for at sikre, at man ikke kommer i kontakt med denne gamle og fortrængte angst eller usikkerhed

Og hvis man ikke har et godt selvværd, kan man egentligt ikke forstå, at der er en anden person, der vil en

Og så kommer angsten for at blive forladt eller vraget, kasseret eller nedprioriteret frem. En gammel ur-angst, der handler om, at hvis man blev forladt af flokken, havde man kun ensomhed, undergang og død som fremtidsudsigt

Og afhængigt af hvordan man så er skruet sammen, kommer forsvarsmekanismerne og peger på en måde at kapsle denne angst inde på.

Når man bliver usikker eller angst, fordi man ikke ved om man på den lange bane, har nok at byde ind med, vil nogle mennesker ubevidst begynde at flygte ind i andre scenarier eller cirkler, hvor der er mere kontrol, også selv om man skal betale en høj moralsk pris.

Når man ikke føler, at alt det eventyr man indtil videre er gået glip af, kan indfries, hvis man binder sig

Men man alligevel heller ikke kan give slip på den interesse og den sødmefyldte sex, som parforholdet giver, bliver man bange. For hvad nu hvis man giver slip på parforholdet og så alligevel aldrig møder noget lignende igen. Kunne man så ikke bare prøve noget andet af ved siden af, altså hvis man nu holder det hemmeligt. Og hemmeligholdelsen og fortielse er en meget velkendt forsvarsmekanisme. Der splitter et menneske, så igen betaler man en høj psykologisk pris.

Når man gerne selv vil have indflydelse og lider afsavn, fordi det er hårdt at være åben, er der desværre mange, der begynder at gøre krumspring. Angsten for kontroltab banker på, for som Barnett siger: der følger forandringer med, når kærligheden banker på. Vi føres ud i oceanet, og der er understrømme og udfordringer, og vi kan ikke opretholde vores selvbillede og må indstille os på omstilling.

Og ovennævnte er forklaringer eller rettere en smule af forklaringen på, hvorfor nogle har en eller flere ventiler som de er nødt til at have stående åbne, for den indre uro er så stærk og skamfuld og forbudt, men den må ud.

Eller kapsles inde. Synes det indre forsvar i hvert fald.

Du kan læse linket her og derigennem få indsigt i nuancerne i forsvarsmekanismerne. Det er kloge ord og kaster et helt klart og godt lys over, hvorfor der er divergens imellem det, der sker udadtil og det, der sker indadtil.

Og det der sker imellem parterne i et forhold, enten skjult eller i dagslys

 

Bliv eller gør dig bevidst

Så om det er kærligheden, begæret, uindfriede drømme, kontroltab eller andre aspekter der skaber uro og angst på de indre planer, er det jo heldigvis sådan, at vi som mennesker må blive bevidste og tage et valg.

Jeg talte med en kvinde, hvis mand havde haft en affære igennem 2 år med en yngre model, og hun blev forståeligt ved at spørge sin mand:

Hvad tænkte du, når I havde drukket jeres kaffe og du tog bukserne af.

Og det er et godt spørgsmål, for det at gøre sig bevidst og selv at tage et valg, velvidende at der altid er fravalg, er vejen ud af at være låst af infantile og egoistiske forsvarsmekanismer.


For vi må gøre os bevidste

Hvert menneske må i sin egen personlige udvikling eller i sin egen proces lære sine forsvarsmekanismer at kende.

Vi må finde ud af, hvornår vi rationaliserer, intellektualiserer, fortrænger, benægter, imponerer, praler, ironiserer, truer, lukker, springer over, trættes osv. osv.

De psykologiske forsvarsmekanismer er for sindet, hvad immunforsvaret er for kroppen.

Vi kan ikke sætte os fri af vores forsvarsmekanismer, men som voksne har vi et valg.

Som børn var vi måske nødt til at gå på værelset og dagdrømme, når mor og far skændtes. Men som voksne kan vi tage et valg, også selv om der er konflikt.

Som børn lærte vi måske at kigge væk, når nogen kyssede hinanden i en film. Som voksne har vi et valg.

Som børn lærte vi, at der var ting og temaer, man ikke talte om. Og lærte at hemmeligheder og tabu er nødvendigt. Men som voksne har vi et valg.

Som børn lærte vi måske, at det ikke rigtigt havde nogen konsekvenser, hvis vi løj over for vores mor. Men som voksne har vi stadig et valg.


Er skyld og skam altid dårligt ???
Lær at sætte pris på den nødvendige samvittighed.

Vi må således ikke overse, at det at skamme sig og det at være i kontakt med sin dårlige samvittighed er med til at regulere os. Og når man har sat sig selv i en situation, hvor man er nødt til at forholde sig til sin moral, har man startet en intens opdagelsesrejse

En rejse, der handler om at kunne se sig selv og andre i øjnene, – en rejse der handler om at kunne overvinde sig selv og en rejse, der handler om ikke at forveksle følsomhed eller åbenhed med svaghed, men snarere med styrke.

Og hvis man er usikker på, hvad for et valg man skal tage, i en moralsk sammenhæng, kan det hjælpe at tænke:

“Vil jeg læse om det her i avisen i morgen?”

For hvis det, som vi foretager os, kommer i avisen, formoder jeg, at der er færre, der ville være utro og færre, der ville sende billeder af sig selv til en person, man aldrig har mødt.

Og hvis du så giver dig selv et voksent og modent løfte, der handler om definitivt at stoppe med at lyve og fortie – og dermed være åben og ærlig over for din partner, vil du kunne gøde jorden for, at både tillid til dig selv og andre samt din troværdighed styrkes.

Det kræver i mange tilfælde et terapeutisk forløb, når moralske dilemmaer banker på. Hvis det var meningen, at man skulle kunne klare alting selv, ville vi vel have fået en klode hver.


Og måske kan vi så en dag stå fri og stærke – uden at føle behovet for et forsvar i hvert fald i et kærlighedsforhold

Af Christel Sonne Rasmussen - 7 jan, 2015

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: