God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Jeg møder flest par i min praksis, hvor den mandlige part har haft sidespring.

Jeg bemærker, at mennesker er tro, og jeg bemærker, at mennesker ind i mellem i nogle parforhold er utro. Om det er kvinder eller mænd, der træder ud af parforholdet og kører et parallelt elsker/elskerindeforhold, er naturligvis forskelligt. Jeg møder flest par i min praksis, hvor den mandlige part har haft sidespring, men naturligvis forekommer det andet aspekt også ganske hyppigt.

Har man lidt af en forskersjæl, kan man jo reflektere over, hvad det er, der gør, at mange par vil forsøge at komme videre. Og man kan reflektere over, hvorfor tendensen til, at flere kvinder vil lære at leve med det faktum, at partneren har været utro, end mænd vil leve med, at deres kvinde har været dem utro.

Der er jo både individuelle forklaringer på dette, og sandsynligvis også nogle generelle betragtninger.
Den bold er hermed spillet op, og du kan jo reflektere på ovenstående ved bl.a. at skrive på min weblog, for jeg vil naturligvis gerne høre din mening.

Hvor jeg har min interesse – mit fokus som parterapeut når snakken falder på utro og utroskab?
Som parterapeut er jeg nu ikke så interesseret i “hvorfor” – spørgsmålet, som jeg er interesseret i “hvordan” -aspektet. Som jeg redegør for flere steder på min hjemmeside, synes jeg, at det har både størst effekt og størst mening at tale om, hvordan parret kommer videre sammen, når de har besluttet sig for dette. Hvordan hver part tager ansvar for, at situationen er, som den er, og at det nu kun kan gå fremad, og at det kræver indsats fra begge parter at vise og modtage tillid, respekt og ærlighed i mange af hverdagens små situationer.

Når jeg siger, at “hvorfor”-aspektet er knap så interessant, er det naturligvis en sandhed med modifikationer. Det er væsentligt at tale om, hvordan man som par er kommet hertil, hvor man er.

Det er væsentligt at tale om, hvornår man begyndte at bevæge sig ud af parforholdet, først mentalt og senere fysisk, og det er væsentligt at vende de sten og højne forståelsen for, hvad det er, man hver især har gjort eller undladt at gøre, som har betydet, at parforholdet blev skrøbeligt, og at mindst én part har tilladt en tredje person at få noget af den intimitet og fortrolighed, der engang fandtes imellem de to parter i parforholdet.

Min frisør spurgte mig forleden “virker det så, det der parterapi, som du laver?”. jeg har en fri og god tone med hende, og mit svar vil altid være, at parterapi virker, når parterne tager ansvar og benytter sig af de indsigter, vinkler og redskaber, der bringes frem under konsultationen.

For ellers kan parterapi jo hurtigt blive som et motionsredskab, som man har stående, indkøbt i en stund, hvor man tænkte, at nu skal der ske noget. Der sker noget, når man gør noget. Også her, som i mange andre af livets forhold gælder, at handling giver forvandling.