SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Følelsen af svigt ved utroskab.

I mine parterapi behandlinger har jeg mange gange siddet med mennesker, der har oplevet, at deres partner har været dem utro.

En af de mest fremtrædende følelser, som opstår, når et sidespring eller utroskab igennem længere tid opdages, er svigt. Jeg føler mig svigtet, er dermed den udtalelse, der hyppigst nævnes.

Svigt er en følelsesmæssig tilstand, som de fleste gør meget for at undgå. Men når utroskab eller sidespring med et slag åbner for denne følelse, får man tit brug for hjælp.
Fordi følelsen af svigt skaber så mange intense emotioner og tanker. Vi kan reagere med vrede, had, raseri, sorg og krise, fortvivlelse, håbløshed, apati og kynisme for blot at nævne nogle af de strenge, som aktiveres i følelsesregisteret.

De færreste er vant til at rumme og håndtere disse stemninger, og når de er udløst af utroskab er det også forskelligt, i hvilken retning, følelser rettes.
Er det den faste partner, man pludseligt hader og raser overfor, er det den bedrageriske elsker, man vender vreden imod eller vender man følelserne indad og bebrejder sig selv eller livet, at man nu befinder sig i denne tit fastlåsende situation. Eller er det ligefrem en kombination af alle nævnte muligheder.

Svigt kan med fordel bearbejdes, således at vores tidligste svigtoplevelser neutraliseres,
og så vi som voksne får redskaber til at håndtere vores situation, når vi føler os svigtede. Det er værd ret hurtigt at gøre noget ved en følelse af svigt, så vi ikke kommer til at udvikle mønstre, hvor vi i stedet svigter os selv.

– Christel

 

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: