SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise, når børnene når pubertetsalderen.

For en generation siden var der ikke det samme fokus på teenagere i pubertetsalderen, som der er nu.

Alle tænkte, at børn er børn, og at de når pubertetsalderen, og bliver teenagere, men vi var dengang ikke så købedygtig og vigtig de var ikke del af samfundet, som teenagere er i dag.

Nu skrives der bøger om teenagere, og der er flere forskere og psykologer, der peger på, at teenager-alderen i pubertetsalderen er den mest stressende periode i vores liv overhovedet, læs bl.a.:

”Teenagere skal coaches, ikke opdrages” af Arne Nielsson m.fl.

Vi, der har kæmpet igennem og holdt småbarnsårene ud, og formået at holde glæden og gejsten i såvel familien som parforholdet, oplever indimellem, hvis ikke altid, at puberteten og teenagealderen kan ramme som et hammerslag, når ungernes frigørelsestrang, argumentationslyst, passivitet, lyststyring og et umanerligt stort behov for privatliv slår igennem.

Når ungerne bliver unge

Jeg kan stadig undres over, at der til konfirmationerne, der enten afholder i 7. eller 8. klasse, tales om, at ”nu går du ind i voksenalderen”. For mig at se er vi for længst, som samfund, kommet over det stadium, hvor de unge kom ud at tjene efter konfirmationen. Overalt tales der om ungdomsuddannelser, så hvorfor der ikke lidt mere generelt tænkes barndom-ungdom-voksenalder, er mig fortsat ubegribeligt.

Men vi, der har præ-teenagerene eller teenagerne rendende rundt, har vores at se til.

Privatlivet eller rettere:

Behovet for dette bliver i manges tilfælde enormt. Døren skal være lukket. Alting udskydes, bortset fra det de ønsker sig, af nyt tøj, creme til uren hud, voks til håret, nyt idrætsudstyr mv.

Venner bliver mere vigtige end forældrene, og de er tit svære at nå, hvis man som voksen aner uråd.

Det er heller ikke nyt under solen, at mange teenagere lyver, bryder grænser, er ligeglade med husets regler, tænker at de voksne er pinlige, så man ikke vil følges med dem osv.

Står forældrene sammen, er problemet overkommeligt, – især hvis man kan tænk ”Endnu en ny og spændende dag med min teenager”.

Men hvis en af forældrene, som regel moderen, har længere line og synes, at det er synd, at der skal være hårde konsekvenser og restriktioner, går bølgerne tit højt i det lille hjem. Jeg har talt med mange par, hvor manden beskyldes for at være tyrannisk og egenrådig, selv om han sætter sunde grænser. Par, hvor moderen giver lov til at være længere ude og stikker et par hundredelapper ekstra, selvom forældrene har været internt enige om, at nu skal der strammes op

Desværre benytter teenageren sig som regel af forældres uenighed. Ligesom teenageren benytter sig af, at han/hun er vokset og ikke længere kan løftes ud til pligterne osv. også mange par oplever krise på grund af, at der diskuteres om stort set alt. I teenagerens hoved er alt til diskussion, og det kan drive forældre til vanvid at blive ved at argumentere og holde fast, og så at have dårlig stemning i time- pg nogle gange dagevis.

Hvis I i jeres parforhold oplever stor uenighed og selv har mange skænderier grundet en eller flere teenagere, så læn jer ikke tilbage og tro, at det går over af sig selv.

Læs bøger, tal med venner der har unge der er lidt ældre, opsøg en parterapeut. For det er hjertesager, det drejer sig om. Og derfor kan jeres krise eskalere voldsomt, hvis I resignerer og bliver for stejle overfor hinanden og derfor kommer til at lave alliancer med en af ungerne.

Skriv endelig kommentarer eller spørgsmål til min blog.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2014

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: