SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise over hinandens små dårlige vaner.

Småirritationer over hinandens dårlige vaner, som kan skabe kriser.
Her kommer en usorteret liste over de små/dårlige vaner, som kan irritere i en sådan grad, at det kan være med udløsende faktor for krise i ægteskabet/parforholdet.

Formentligt kender du selv nogen af slagsen. Eller har andre at byde ind med.

  • At der snorkes om natten
  • At toiletbrættet ikke slås ned
  • At der skæres tænder
  • At der bruges alt for lang tid, før man skal ud af døren, så man stort set altid
  • kommer for sent til eksempelvis familiebesøg
  • At manden tisser i håndvasken (især soldater)
  • At håndklæderne lægges forskelligt sammen
  • At tøj kan ligge i tumbleren flere dage efter, at det er færdigt
  • At den ene bider negle
  • At den ene piller næse
  • At den ene taler med mad i munden
  • At der smaskes
  • At der knækkes fingre
  • At telefonen er tændt og besvares under måltider
  • At der skal ses tekst TV flere gange om dagen
  • At der helst skal være et tændt TV i opholdsrum
  • At man ikke rydder væk i køkkenet, når man har taget lidt natmad
  • At ting ”kører i bund”, eksempelvis at man ikke for sagt, at ”nu mangler vi toiletpapir / sulfo / tandpasta / mælk /rugbrød i tide
  • At samtaler med veninder tager timer i telefonen
  • At strømper og boxershorts ikke smides i vasketøjskurven, men droppes på gulvet i soveværelset
  • At våde håndklæder ikke kommer ud af sportstasken
  • At våde håndklæder ikke hænges op
  • At cyklen ikke sættes ind for natten
  • At breve og regninger, papirer fra skoler og børnehaver, bliver lagt i en stak
  • At FaceBook er det første, der tjekkes hver morgen
  • At der ligger servietter, tomme slikposer og kaffebægre i bunden af bilen
  • At strømper ikke lægges sammen, men ligger i en rodet bunke
  • At man ikke tørrer fødderne ordentligt af, når man kommer hjem
  • At man får et tantekys, når man mødes efter arbejdsdagen – uden inderlighed
  • At man har bestemte ansigtsudtryk/blikke, der irriterer eller trætter
  • At den ene altid er bedrevidende

Ja, listen er lang og kan fortsættes i det uendelige.

Måske vil du påpege, at noget af ovenstående ikke kan henlægges under vaner, men snarere er mønstre. Dog mener jeg, at de fleste af beskrivelserne er så konkrete, at de er vaneprægede. Og det, der er så tankevækkende, som jeg taler med mange par om, er at i en forelskelsesfase er meget af det, som senere kaldes dårlige vaner og skaber stor irritation, nærmest charmerende. Da er man så tolerant, at man uden at bruge kræfter på det, smiler ved sig selv, når man samler boxershorts op fra gulvet eller stiller cyklen i garage.

Vi må jo hjælpe hinanden, tænker man der en eller flere dårlige vaner.

Men så eskalerer tingene. Dagene går, der opstår skuffelser, der kommer barn eller børn til, man sårer hinanden og får ikke talt ud, og så er det som et gammelt ordsprog siger: Liden tue kan vælte stort læs.

Så mange gange skal I kigge et helt andet sted, når småvaner trætter eller irriterer. I skal sætte jer for at få ryddet op og samtidig sætte jer for at blive bedre til at passe på hinanden og få snakket tingene igennem, når de er friske, uagtet om de er store eller små. Gør I det, kan I leve med selv nogle dårlige vaner. Men stirrer I jer blinde på vanerne og begynder at bebrejde eller diktere den anden at lave om, så er I på vildspor. Og det betyder ikke, at I ikke kan leve videre sammen. Det betyder blot, at det bliver derefter.

Skriv endelig til min blog, hvis du har kommentarer til dette indlæg.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 feb, 2009

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: