SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise pga. frustration vedrørende rengøring og indkøb.

Frustrationerne er ofte mange og store når det kommer til den daglige rengøring, oprydning og indkøb.

    • Hvorfor er det altid mig, der skal gøre rent og købe ind? Jeg synes ikke, at du hjælper nok til, og du virker tvær, når jeg beder om lidt hjælp. Vi er jo to om at spise og gøre beskidt, så jeg forstår ikke, at du er så passiv. Du minder mig om din far.

  • Min kone har en slags rengøringsvanvid. Hun kan blive uhørt sur, hvis der er lidt rodet i stuen. Hun tramper rundt og smækker med skabslågerne, hvis jeg ikke får pakket ud med det samme, når jeg har købt ind. jeg bliver fuldstændigt drænet for energi, for jeg synes ærligt talt, at hun overreagerer vildt, og hun skælder mig ud som var jeg et barn, – og når det nu er hende, der har behovet for den ekstra rengøring, så kan jeg faktisk ikke forstå, at det går ud over mig. For jeg er altså ikke et specielt rodehoved og vil godt hjælpe til, men hendes standard er for overdrevet. Det giver skænderier mindst en gang om ugen. Og hun vil ikke have en rengøringshjælp udefra, for det ser jeg som en løsning. Men hun vil ikke have, at nogen går og snager i hendes ting, som hun siger. Jeg synes, at hun er for mistroisk og hendes perfektionisme gør mig både ked af det, men mest vred.
  • Vi har flere gange forsøgt at lave en plan over, hvordan vi skal gøre rent. Vi sætter tid af lørdag formiddag, og rummene er delt op. Min kone tørrer støv af, jeg støvsuger og gør badeværlserne rene. Hun vasker gulve og pudser vinduer. Faktisk en fair plan. Men når vi så er færdige, og jeg sætter vand over til en velfortjent kop kaffe, begynder hun at brokke sig. Så er der det ene og det andet galt på badeværelserne. Og jeg har efterstræbt at gøre alt bedre, ud fra tidligere ugers brok. Men hun er aldrig tilfreds. Nu har jeg sat det på spidsen. Enten gør jeg badeværelserne rene – og støvsuger – på min måde. Og så undlader hun at brokke sig, – eller også gør jeg det ikke, og så tager jeg ud af huset, imens hun gør rent. Hun har knap talt til mig i 3 dage nu, fordi jeg er kommet med dette forslag.
  • Jeg synes, at man skal deles om alle pligter. Min mand, der er temmelig chauvinistisk, vil allerhelst ligge på sofaen og se sport. Vi bliver aldrig enige. Men husfreden har det bedst, hvis jeg ordner pligterne. Og jeg er egentligt også god til det. Synes bare , at det er en falliterklæring i 2012.

Ovenstående citater stammer fra parterapien. For ikke alle kommer i parterapi på grund af utroskab eller sexuel afhængighed, børneopdragelse eller uenighed om økonomi. Desværre er der en del par, der ”kommer skævt fra start” med hensyn til fordelingen af pligter, og dette bliver som regel til mønstre, der kan være svære at bryde.

Hvis jeg skal give et godt råd, så tal om hvilke pligter, i hver især har lyst til, eller har mindst ulyst til at lave.

Og for mig at se er der en stor fordel i at gøre nogle pligter fælles. Jeg ved godt, at dette dokument handler om rengøring og indkøb, men da det ikke behøver at komme bag på nogen, at begge ting skal ordnes hver uge, så find ud af, hvad i kan gøre sammen og hvad der virker bedst, hvis I gør det hver for sig. Især i disse tider, hvor der altid er butikker, der har åbent, når I har fri, kan det at ordne indkøb blive rigtigt hyggeligt. Det kræver en indsats, og måske er det svært i starten. Men umuligt er det ikke.

Hvis I ikke kan blive enige, eller I begge har det sådan, at ingen af jer magter at gøre rent, har I et par muligheder.

Enten må I trække lod fra uge til uge, så det er tilfældighedens gudinde, der afgør sagen. Eller I må betale jer fra det.

Find løsninger i stedet for at kæmpe med eller mod hinanden. Og find allerhelst, som jeg har beskrevet i artiklen Masser af Tid, i Ugebladet Søndag, ugen op til påske 2012, det punkt hvor I kan nyde og nærmest lave en meditation ud af de pligter, der jo alligevel skal gøres. Grundlæggende mener jeg, at alt for mange glemmer, at håndens arbejde er ligeså værdifuldt som intellektets.

Lyse tanker,
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 feb, 2009

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: