Kriser og diskussion om hinandens venner eller veninder.

Vi skændes meget om hinandens venner i vores parforhold.
De vilkår, der præger vores samfund pt. er, at de sociale medier har magt som aldrig nogensinde før.

Selv om man egentligt skal være 13 for at have en Facebook-profil, kender jeg adskillige 11-årige, der har en sådan og formentligt er større brugere af denne end mange unge og voksne.

Og på Facebook er man venner, uanset det faktum, at man aldrig har mødt hinanden, men blot har fælles ”venner”: Går man igennem en gågade, er det ikke nok at have to hænder for at tælle, hvor mange, der enten taler i telefon eller svarer på sms-beskeder osv. vi kommunikerer, med mange – venner som perifere bekendte, kolleger som familiemedlemmer. På et plan er det dejligt, at der er kontakt, og at mennesker har et netværk. På et andet plan kan den hyppige frekvens af kontakt skabe uro i parforholdet/ægteskabet.

Her kommer udtalelser, fra min praksis / fra mit forum.

• Min kæreste får sms-beskeder om natten. Han siger, at det er en gammel skoleveninde, og at det ikke betyder noget. Hun skriver nok bare, når hun er til fest og er fuld.
• Om aftenen sidder min mand stort set ved hans computer non-stop. Jeg forsøger af al magt at respektere, at han er selvstændigerhvervsdrivene og må pleje sine kunder, men da jeg selv var inde på computeren forleden, poppede et link til pornosider op. Jeg vil gerne dyrke sex med ham, men han siger, at han er træt, og at han lige skal igennem den næste arbejdsperiode før vi kan dyrke hinanden igen.
• Jeg elsker min kæreste meget højt. Føler, at vi er skabt for hinanden. Vi har dog en konflikt. Han har kontakt med samtlige af sine ekskærester. Siger, at de bare er gode venner, og at han jo aldrig kunne finde på at gå tilbage, for så var han jo ikke gået. Men jeg bliver bange og jaloux, og han siger, at det må jeg komme over, for ingen kvinde skal styre ham. Det er heller ikke, fordi jeg vil styre ham, men for mig er det et tegn på, at han hænger fast ved noget i fortiden, og at han ikke går ”all in”. Er det mig, der er forkert på den?
• Når min kone taler med sin eksmand griner hun meget og snakker med ham om de fælles børn, de har. Men hun spørger også, hvordan han har det. Og jeg synes, at den dialog de har, er for venlig . jeg kan godt respektere, at de taler sammen om børnene, men jeg føler mig til grin, når hun efter en samtale med ham, knap værdiger mig et blik og har en attitude som om, at jeg opfører mig som en nar.
• Når vi er til fester eller sammen med venner, er min kone totalt fraværende over for mig. Hun snakker og er udadvendt overfor alle andre, og vi kan da også godt danse, men hun har den holdning, at vi jo altid kan snakke og være sammen derhjemme, og når vi endelig er ude, er det da for at møde andre mennesker. Jeg faldt netop for hendes udadvendthed, men synes, at hun er direkte arrogant og afvisende over for mig, og jeg føler mig som et fjols, når vi ikke følges hjem sammen, fordi hun tit gerne vil slutte en festlig aften af i byen.
• Både min mand og jeg er jaloux anlagt.vi er meget på vagt og sårbare, når vi er i byen sammen. Det ender tit med skænderier eller gråd på et gadehjørne. Vi elsker hinanden højt, men kan ikke finde ud af at være i offentligt rum uden at blive uvenner.
• Jeg har mange drengevenner. Det har jeg altid haft. Min kæreste er totalt på stikkerne over det, og kræver, at jeg lukker dem alle sammen ned, nu hvor han og jeg bor sammen. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg går ikke i seng eller kysser med mine drengevenner, så han har intet at frygte, men nu har han sat det på spidsen og sagt, at det er dem eller ham. Det kan jeg ikke finde ud af.
• Min kæreste har, før hun mødte mig, været bisexuel. På den måde at forstå, at hun også har været sammen med piger. Jeg er blevet totalt paranoid af det. Frygter, at hun kan tænde på alle og enhver, hun kommer forbi. Hun er meget rolig nu og går ikke i byen, er lidt på Facebook, men passer sit job og viser mig dagligt, at hun elsker og har valgt mig. Hvordan kommer jeg videre? For min mistro får mig til at stille alverdens dumme og uberettigede spørgsmål, og jeg er bange for, at det kvæler vores kærlighed.
• Min mand har været på en selvudviklingsrejse med en højskole. Jeg syntes, at det var en god ide og har hele tiden støttet ham. De var af sted i nogle uger, og efter han er kommet hjem, har han meget kontakt med flere af de andre. De sender fotos til hinanden og fortæller om alle de øjenåbnere, rejsen gav. Jeg føler mig udenfor og aner ikke, hvordan jeg skal håndtere, at hans netværk er eksploderet. Jeg er glad for , at han er glad, men tvivlen om, hvad det vil betyde for os, gnaver nat og dag.

Historierne er talløse. Og spørgsmålene kredser om meget af det samme.

• Kan vi leve med, at vores partner har et venne eller veninde netværk – og i hvilket omfang?
• Er vi selv villige til at opgive noget af vores eget netværk, når vi møder en partner, vi kan mærke, at vi vil være sammen med`?
• Hvad er rimeligt at stille af krav med hensyn til fester/det offentlige rum?
• Hvordan skaber vi tryghed og loyalitet over for hinanden og accepterer, at vi hvis vi mødes i moden alder, som regel har både eks-partner og børn med denne?

Hvert par må finde deres egen vej. For der er ingen opskrift på, hvad der er rigtigt eller forkert.

• Når jeg taler med par, taler vi om, hvad der virker.
• Hvordan vi kan have ønsker til hinanden, uden at det bliver krav.
• At det tit er sundt at lukke døren til eks-kærester, især når man ikke har børn med dem.
• At det er fair og respektfuldt at tage til fest sammen og tage hjem sammen.
• At man da ligeså godt kan have ”åbne” computere, forstået på den måe, at der jo ikke er noget at skjule, hvorfor partneren da bare kan læse med, hvis man er på Face Book.

Sørg for at finde jeres spilleregler, for dette punkt kan skabe så store kriser i parforhold, at kærligheden ikke kan bære.

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen.