Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Når den ene savner nærhed og opmærksomhed.
Om manglende nærhed og opmærksomhed i ægteskabet/parforholdet.
Daglige udtalelser og eksempler fra mænd og kvinder som føler de mangler nærhed eller opmærksomhed hjemme.
Det er mig, der er kvinden i parforholdet. Jeg har brug for, at min partner omfavner og bekræfter mig, helst nogle gange om dagen, uopfordret. Når det ikke sker, bliver jeg frustreret og fortvivlet. Og føler mig svigtet. (mand, 40 år)
Jeg siger tit til min mand, at jeg har brug for komplimenter og søde ord, eksempelvis sms. Så tager han sig lidt sammen og skriver nogle sms, hvor der står: ”du ved at jeg elsker dig”. Og så glemmer han det igen. Jeg kommer til at gå i en tomgang, hvor jeg savner hans nærhed, men synes at det er ydmygende at bede og plage om den. Og så har vi altså nogle ret voldsomme konflikter, når han så kommer og tager på mig. Ikke fordi at jeg ikke gider have sex med ham, men fordi jeg ikke bare kan åbne mig for ham og hans sexuelle tilnærmelser, når jeg konstant er i underskud som menneske. Og jeg forstår det ikke, for i starten var han meget kærlig og tilstedeværende. Og jeg ved, at han elsker mig. Men hvorfor viser han mig det så ikke ”? Jeg ved jo, at han kan. (kvinde 38 år)
Jeg tror egentligt ikke, at min mand har et større behov for sex end mange andre. Men han bliver så indebrændt og sur, hvis vi ikke har sex nogle gange om ugen, og så trækker han sig væk, sidder ved computeren, ser sport i TV og virker mega fornærmet. Han siger, at jeg straffer ham ved at nedprioritere sex, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal forklare ham, at jeg mangler ømhed og nærhed. Hvis han bare holdt lidt om mig uden at tænke sex som det første, hvis han bare interesserede sig for mig og hvad jeg går og tænker på,- og hvis han bare viste mig, at jeg er noget særligt, når vi er til fester sammen, ja så kunne han da få al den sex, han ville have. Men nu er det så låst, at han siger, at jeg har et problem, og at jeg jo bare må løse problemet og være mere inderligt og initiativtagende med hensyn til sex, for så skal han nok blive glad igen. men jeg synes slet ikke, at han forstår mig længere. Og jeg er bange for ,at det her kan blive dødsstødet i vores ægteskab. (kvinde, 43 år)
Når jeg kommer hjem, står min kone altid med hænderne i vasketøjet, snakker i telefon med en veninde, spiller et spil med et af børnene, – kort sagt: hun er altid optaget af noget andet end mig. Jeg synes, at hun bevidst nedprioriterer mig, og når jeg så går hen for at kysse hej, får jeg kinden vendt til og synes ærligt talt, at hun provokerer og nedgør mig Hvis jeg så tager mig sammen og gør nogle af de ting, hun forventer, såsom at slå græsset, sætte en hylde op, købe ind eller noget fjerde, får jeg knap nok tak, for som hun siger : ”det manglede da bare – og det skal jo gøres alligevel”…. Jeg bliver ærligt talt ret irriteret på hende, for der skal jo så lidt til for at give mig følelsen af, at jeg er elsket og noget værd, og hvorfor kan hun ikke bare kramme og tungekysse lidt. Der var jo ingen problemer med det i starten, ja faktisk var der ingen problemer, før vi fik børnene. Jeg smider snart håndklædet i ringen, for jeg gider ike leve i et æteskab, hvor jeg ikke bliver påskønnet, og hvor jeg altid skal sætte mine egne behov til side. (mand, 37 år)
Min kone og jeg har haft et ikke-eksisterende sexliv i snart 10 år. Vi fungerer i vores firma og signalerer udadtil, at vi har det godt. Tager på rejser, til receptioner, har middage med vennner osv. Men vi har ingen ømhed. Hun siger, at hun ikke har lyst til sex, men elsker mig som hendes bedste ven. Jeg har gået til dans med hende, for bare at være lidt tæt på hende fysisk, men jeg er i så stort et underskud for nærhed, at jeg er ved at visne helt hen. Og nu er jeg begyndt at kigge til anden side. Jeg har ikke gjort noget, andet end at se porno og fantasere lidt om kvinder, som jeg tror, er mere intense og erotiske. Men egentligt vil jeg jo allerhelst, at min kone og jeg får mere nærhed og lyst ind i vores liv. Jeg kræver ikke det store, men kan mærke, at jeg er ved at gå i stykker over at føle mig så nedprioriteret. Og ærligt talt: så er det sgu lige meget, at jeg har et par millioner i banken, for jeg er ikke lykkelig som mand! (mand, 64 år)
Når vi har fri om aftenen, og børnene er lagt i seng, har jeg mest lyst til at sidde tæt med min mand i sofaen. Jeg elsker hans arme om mig, og nyder at glide ind i følelsen af at være beskyttet og tryg. Endelig er dagen overstået, og vi kan nyde hinandens nærvær. Men han synes, at jeg er gået i stå. Han magter ikke, at der går fjernsyn og afslapning i den. han synes, at vi skal lægge planer for vores fremtid, og han mangler, at jeg tager initiativ til at smide nogle kilo… han siger, at jeg virker doven og lad, og jeg er dybt såret over, at han ikke vil være tæt på mig. Han giver mig følelsen af, at hvis jeg bare tabte mig, og hvis jeg bare gik med på alle hans aktive forslag, ja så ville vi have det godt. Og det er ikke fordi, at jeg ikke vil gøre noget, – er jo også selv træt af at kiloene efter den sidste graviditet har sat sig fast, men jeg er så ked af, at han ikke forstår, at jeg har brug for at mærke, at han kan lide mig som jeg er, og at han giver mig noget tryghed, for hvis jeg ikke har den tryghed, så har jeg ikke kræfter til at kæmpe alle hverdagens kampe. Han er begyndt at sidde mere og mere på Facebook, og hans I Pad er med ham hele tiden, og jeg er alvorligt bange for, at han er begyndt at se sig om efter smukkere kvinder end jeg, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at vi finder nærheden igen. (kvinde, 34 år)
Der er mange flere udsagn end ovennævnte.
Men de er præcise og sigende udtalelser om, hvordan det påvirker os, når nærheden og samværet, inderligheden og følelsen af at blive taget for givet, overtager….. Vi kan altid skyde skylden på hverdagens pligter, på arbejdet eller på vores partner eller helt andre faktorer. Men den samlede konklusion er, at der går mange frustrerede sjæle rundt, pga mangel på nærhed i ægteskabet/parforholdet. Og det er en skam. Og det er værd at gøre noget ved, for som det skrives i flere af udtalelserne, kan det være afgørende for, om ægteskabet består eller ej.
Og de allerfleste har oplevet givende nærhed i deres parforhold. Og min erfaring er, at det er sjældent, at der er et gensidigt lige stort behov for nærhed. Som så betyder, at den ene part føler sig i underskud og bliver enten frustreret, vissen, sur, ulykkelig mv.
For mig at se er det meget tydeligt og meget vigtigt, at parret tager det som en fælles opgave at styrke nærheden, ømheden, inderligheden og derigennem også sexualiteten igen. Det er altid et bekymrende tegn, når den ene part siger: du har problemet; du er for kold, for lidt liderlig, – løs det, for så har vi ingen problemer.
For en sådan holdning sygeliggør den anden part og skaber et skævt magtforhold.
Jeg har masser af bud på, hvordan nærheden og dermed glæden og lysten styrkes igen. Der er også masser af bøger om emnet. Men sørg for, at der ikke bliver dømt nøl, for netop dette tema er et af de største temaer, der ligger til grund for sidespring, flirt eller utroskab.
Gør noget ved det. For også på dette område er det sådan, at ingen ting kommer af ingenting. Og denne sag ordner virkeligheden ikke for dig eller jer.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Parforholdet og manglende seksualitet
Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.
7-års-krise
Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.
Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab
Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.