SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Kvinder, der elsker for meget.

Kvinder, der elsker for meget eller Kvinder der elsker forkert.
Der er skrevet en bog med titlen ”Kvinder, der elsker for meget”, som adskillige af mine kvindelige klienter har læst, fra ende til anden og ladet sig inspirere af.
Dog er den ikke helt nutidig, og selvom bogen rummer svar på mange spørgsmål, som i essensen er:

Hvorfor bliver jeg hos en mand, der behandler mig dårligt/hvorfor bliver jeg hos en mand, der er meget egoistisk/hvorfor bliver jeg hos en mand, der ikke gør mig glad og tryg? – ja så har hver enkelt kvinde, der er gået på kompromis med sine egne grænser naturligvis sin egen forundring over, hvilke dynamikker, der er i spil, og hvad det er, der skal til, for at få brudt mønsteret.

Kvinder de -elsker fo rmegetFor selvom man kan rase og skælde ud, frustreres og fortvivles, kan man jo ikke alene skyde skylden på manden. Jo, det kan man godt, men man må dog samtidig kigge indad og erkende, at man bliver hos ham, trods hårde ord, misbrug, utroskab, svindel, tabt tillid osv.

Og det er her, at forfatteren har nogle pointer om, at visse kvinder elsker for meget, og sætter denne romantiske følelse af kærlighed og den sentimentale oplevelse af, at vi har jo haft det så godt, så højt at man lukker øjnene for hverdagens trakasserier og ikke under sig selv noget bedre.

Mit bud er, at en del par er låst i offer-bøddel roller og på skift spiller disse, og at det kræver både styrke og selvopholdelsesdrift, ansvarlighed og selvindsigt at bryde offerrollen, som jeg absolut mener, at mange kvinder – og også mænd, befinder sig i.

Som skrevet tidligere vil der fremover komme flere dokumenter om dette emne:

At overvinde offerrollen eller træde ud af offerrollen.

Dog vil jeg gerne beskrive nogle cases, for at eksemplificere, hvad offerrollen handler om.
Hermed et stykker af slagsen:

Case 1:

En kvinde er dybt forelsket i en mand.

Det er gensidigt. Deres erotiske liv er ufatteligt godt. Ingen har i tidligere parforhold oplevet noget lignende. Manden er meget velhavende, meget selvtilstrækkelig og har en høj status i lokalsamfundet med hensyn til hans virksomheder. Men han drikker. Ikke dagligt, men flere gange ugentligt drikker han tæt. Han er alkoholiker. Meget charmerende og givende, meget anerkendende og opofrende, når han er til stede. Men når sprutten har fat i ham, bliver han egoistisk og glemmer kæresten. De har i en periode et svingdørsforhold, for hun udholder ham ikke, når han drikker. Han undskylder, græder, lov er bod og bedring, – de finder sammen igen og han gør sig ædru.Men det er et dramatisk forhold. der er mange skænderier, samt frygt – og jalousi fra hendes side. Og nu, hvor han ikke drikker, ser hun sider af ham, hun ikke har mødt før. Arrogance, ligegyldighed, ansvarsløshed mv.Hun trættes, hun slides, men vender altid tilbage til, at de har haft det så godt, og han har så mange fine sider.Efter nogle år bryder det hele sammen. Han har elskerinder, han opsøger ekskonen, skænderierne om standarder og respekt fortsætter, og det hele går i stykker. Han flytter tilbage til ekskonen, som han aldrig har været skilt fra….. men efter et stykke tid opsøger han hende. Egentligt var hun kommet videre, men igen har de kontakt. Og erotikken blomstrer, selvom hun væmmes ved at være elskerinden og kunne se, at det her ikke fører til noget. For tilliden er jo væk. så hvorfor bliver hun ikke bare sur, giver ham fingeren og siger ”lev dit eget ulykkelige liv, men bland ikke mig ind i det ”.Hun elsker for meget. Og hun lader hånt om egne grænser. Hun bliver i hendes mørke stunder ved med at elske ham, og så synes hun ikke, at hun kan slippe ham. Hun er ikke lykkelig, går i en konstant venteposition. For hvornår skriver eller ringer han igen, og hvordan skjuler de for konen og hendes veninder, at de så småt kysser på hinanden igen. og hele tiden ved hun, at de ikke bliver offentlige kærester igen. Hvorfor giver hun ikke slip? Hvorfor kommer hun ikke videre? Hvorfor bruger hun overhovedet energi på en mand, der ikke har været hende tro og tillidsskabende i efterhånden flere år?Hun er i alle andre sammenhænge selvsikker og tydelig. Hun er meget dygtig og vellidt på sit job. Hun er smuk og givende. Hun kan få, hvem hun vil have.Men hun tror, at hun kun kan blive lykkelig med ham, selvom hun ved, at han aldrig vælger hende helt til og stopper sin manipulation.

Case 2:

En kvinde lever med hendes mand, og de har børn sammen.

De har begge stærke viljer, og bølgerne kan gå højt. De ved, at de begge er lidt originale. De har en fantastisk humor sammen, men han udvikler over årene en dominant position over for hende. Situationen er, at de begge er selvstændige erhvervsdrivende. Hun tjener med tiden mere og mere, og også langt mere end ham. Hun bliver familiens forsørger. Hun oplever, at han i starten nogle gange om ugen og derpå dagligt møder hende med kritik og skældud. Han er kritisk, nedværdigende – også når de er sammen med venner, og han fokuserer på fejl og mangler og bebrejder hende, når børnene ikke adlyder. Han vækker hende af og til om natten og råber af hende og begynder at sige, at ”lydige kvinder er lykkelige kvinder ”. Hun flytter fra ham af to omgange. Børnene græder og savner far, og han viser sig fra sin søde side, og hun flytter tilbage.Efter mange år og daglige skænderier smider hun håndklædet i ringen. Da er verbal vold, og fysisk vold blevet en del af dagens orden. Og hun formelig flygter med børnene. Andre opfatter hende som stærk og givende. Som kærlig og nærværende. Som dygtig og selvstændig.Hvorfor holdt hun ikke fast, første gang hun flyttede?Elsker hun for meget? – eller er hun låst i en offerrolle, hun ikke vil erkende?

Case 3:

En kvinde har fire børn med sin mand.

Der er ingen tvivl om, at han elsker hende. Det siger han dagligt. Og de har tydelige forskelle, for han tenderer det, der kunne kaldes arbejdsnarkoman, hvilket betyder, at hun udover sit eget job, står for hjem og fire børn. Dog er de gode sparringspartnere med hensyn til job, og hun nyder som sådan også mor-rollen og det at føre et hjem.
De tre største børn flytter hjemmefra, og med et bliver det tydeligt for hende, at hun føler sig taget for givet. Det, hun gør for sin mand, tages selvfølgeligt, og med årene er hans temperament vokset, og han kan hidse sig op over småting og undlade at rose hende for alt det, hun gør, som eksempelvis er at gøre rent, købe ind, lave mad, stryge hans skjorter og stå for alt det praktiske i hjemmet. De elsker grundlæggende hinanden, men hun frustreres over, at hun ikke føler, at han viser hende respekt. Og det, der hidtil har bundet dem sammen, gennem over 20 år, nemlig det intime liv samt deres sparring, visner hen. Hun vil ikke gå fra ham, men aner ikke sine levende råd. Han har igen fået en toppost i et job og er meget travl. Forlader hjemmet tidligt om morgenen, og er tilbage ved spisetid, men bruger som regel aftenerne foran computeren, hvor hun i stedet læser lektier med det yngste barn og ser dokumentarprogrammer samt laver lister over det, hun ikke kan eller ikke formår at ordne i hjemmet.
Stemningen er på frysepunktet, men han opretholder, at det er hende, der har et problem.
Hun vil gerne genfinde harmonien. Hun vil gerne motivere ham til at tænke dem som en enhed. Hun vil gerne respekteres. Og hun vil ikke tales dårligt til.
Men selvom hun har disse gode intentioner, er hun uhyre fortvivlet. For som hun oplever det, er kampen hendes og hendes alene.
Men hvordan kommer hun ud af offerrollen? hvordan undlader hun at se ham som bødlen. Og hvordan finder hun troen på, at de også kommer igennem denne krise?

Når jeg taler med kvinder, der tydeligvist bærer præg af, at de slides op, men ikke kan tage enten klar kommunikation eller en resolut beslutning, må vi søge grunden til, hvorfor de opretholder offerrollen. Og bliver ved at gøre manden til bøddel.

Mange gange får vi nogle konstruktive snakke om, at offer og bøddelrollen går på skift.

For kvinder kan jo sagtens, selvom de føler afmagt og får kritik, agere som bødler. Vi kan straffe med at lade være at give sex. Vi kan være kolde is dronninger, og vi kan signalere, at børn eller veninder eller job eller fritidsaktiviteter er vigtigere end manden, og således går rollerne hele tiden på skift. Mange af de kvinder, jeg har talt med, bliver meget overraskede, når vi taler om, hvordan de ”straffer” deres mand. For de ser, at det de signalerer, blot er en naturlig følge af hans adfærd og så er vi jo tilbage ved hønen og ægget. Hvad kom først?

For mig at se er det ikke så interessant, hvad der kom først.

Det, der er interessant, er at sådanne parforhold hele tiden drejer om temaet ”afmagt – eller at undgå mere magtesløshed”.

Stunderne, hvor man taler ud og får fundet nogle nødvendige og fælles beslutninger er for sjældne eller slet ikke eksisterende, og alligevel trækker kvinden ikke en streg i sandet og får gjort sin partner klart, at de sammen skal styrkede ud af denne krise. Hun opretholder en frustration, men bliver hos ham, og atmosfæren bliver ringere og ringere.
Og når jeg spørger disse kvinder, der kan tale om deres frustrationer i 1½ time, fordi de er så fyldt op, så siger de:

Ja, men – jeg elsker ham jo.

Eller de siger:

Vi har jo børnene sammen. Og jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham.

Og nogle siger endda:

Han har jo sagt undskyld,..

Og jeg er heller ikke sat i verden for at bede kvinder gå fra deres mænd. Men vi må jo tale tingene igennem, og for mig at se er det nødvendigt, at kvinden selv dropper at se tingene så sort eller hvidt og forstår sin egen rolle i det spil, der absolut er i gang.

Min pointe i denne tekst er følgende:

De kvinder, der elsker for meget, eller bliver hos en mand, der negligerer, ydmyger eller tager dem for givet, forveksler noget helt essentielt.

De har nemlig helt inde bagved, ondt af deres mand.

For ”han var børnehjemsbarn”, ”han har altid skullet klare sig selv og er blevet svigtet”, ”det at han skælder ud, gør han jo, fordi han er frustreret og føler afmagt ” osv. osv.

De har hele tiden forklaringer på, eller laver historier om, hvor svært deres mand har haft det.

Og det har han givetvis også. Men de fratager ham ansvaret, placerer sig selv i offerrollen, for også disse kvinder får noget ud af at det er så nemt at skyde skylden på ham. Om det er adskillelsesangst, eller en værdi om, at familien er vigtigere end alt andet, eller at ”der er jo ingen, der har lovet, at det skal være nemt” er forskelligt fra person til person.

Men jeg bemærker, at i sær i relationer, hvor der er misbrug, uanset om det er misbrug af spiritus, stoffer, arbejde eller sociale medier, ja så har kvinderne ondt af deres mand. Og den medlidenhed minder om den følelse, de har for deres børn. For vi ved alle, at vores unger kan være superfrække, irriterende, flabede, urimelige osv., – og alligevel tilgiver vi dem som mødre og kigger fremad.

Jeg har oplevet med mange kvinder, der ”elsker for meget ” og brænder deres lys i begge ender, fordi deres mand tager dem for givet, er urimelige, ondskabsfulde eller egoistiske, at disse kvinder har en moderlig kærlighed til deres mand. Der som nævnt minder om den kærlighed, de har til deres børn. Og det er her, at skismaet opstår.

For de signalerer til manden, at de accepterer mere end godt er. De signalerer, at han kan blive ved at være hård og egoistisk, og de er der stadigvæk. Som var han et barn.

Men de mærker ikke efter. Og hvis de gør, så tager de ikke handling på deres egen offerrolle.

De trækker ikke en konsekvens. Men tror, at deres appeller om, at han skal være sødere, mere forstående og mere nærværende er nok.
Kvinder_der_elsker5

Og det er her, at problemet opstår,

Vil du ud af offerrollen, som samtidig handler om at afvæbne din mand for bøddel-rollen, må du gøre dig klart, at du i handling må vise, hvad du kan leve med og hvad du ikke kan leve med. Ordene bliver nemlig for fattige, og din egen selvrespekt daler. Lad være med at lyve over for dig selv eller andre. Forhold dig til det du ser og oplever.

Og kom ud på den anden side, hvor jeres kommunikation bliver mere klar.

  • Sig, hvad du har brug for. Og hold tast. Men først når du er klar til at face, at det her kan ende med et brag..
  • Og find så lige ud af med dig selv, om du vil tolerere elskerinder, druk, at arbejdet er vigtigere end familien, vold etc.
  • Og se jer så som voksne mennesker.
    Nogle har en svær fortid. Men vi lever i nutiden ethvert menneske har ansvaret for at være rimelig, kærlig, tilstede osv.
  • Så se ikke din mand som et barn og bliv ikke ved at håbe på, at kærligheden nok løser det hele til sidst.
  • Gis, hvad du vil og ikke vil. For det er din vej ud af offerrollen.

De bedste hilsner

Christel

 

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2014

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: