Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Kvinder har brug for at blive vist interesse.
Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.
Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:
”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker. Ikke fordi jeg ikke er det, men fordi at det er helt tydeligt for mig, at jeg udstråler, at jeg kan klare mit liv, og det betyder, at der ikke er nogen, der spørger, hvordan jeg har det. Jo jo, folk spørger til børnene og til jobbet, til min træning i fitnesscentret osv, men det kommer ganske enkelt ikke naturligt for ret mange end nogle få veninder at spørge ind til mig.
Jeg føler mig på ingen måde ensom, men jeg bliver fortørnet og forvirret over menneskers dumhed. Er det så svært at forstå, at jeg ”også bare er en pige” indimellem. Ikke sådan forstået, at jeg skal trøstes og pusses og nusses, men at jeg har brug for ømhed og at også jeg naturligvis har stunder, hvor en beroligende favn og en oprigtig interesse og medleven i, hvad der foregår i mit indre liv, er selvfølgeligt på dagsordenen.
Og jeg er også selv blevet lidt rusten med hensyn til at udtrykke mig. det fandt jeg i hvert fald ud af,da jeg så endelig blev spurgt. Kunne mærke, at forsvarsmekanismer og en evne til at parere, var det første der kom frem. Så derfor er jeg her. For jeg må jo tage skeen i egen hånd og få vist min verden, at jeg har brug for interesse for min følsomhed og sårbarhed og brug for at føle, at det er mere naturligt at jeg kan sige ”hjælp mig” eller ”hør på mig”; – også selvom jeg har styr på det meste.”
Nogle vil med rette kunne sige, at dette er et I-landsproblem. Og ja, helt korrekt. Men nu lever vi jo også i et I land. Og har gjort os fortjent til at fokusere på de behov,der hører til at leve og ikke kun til at overleve.
Denne selvsikre kvinde og de selvsikre kvinders opgave er for manges vedkommende.
- At kunne sige til og ikke kun fra
- At kunne give udtryk for behov – Og for at kunne det, må man komme i kontakt med hvornår man ikke igen bare skal kunne klare alting selv
- At kunne stå ved alle sine følelser, også vreden, tristheden og skuffelsen!
- At kunne tage imod uden at føle, at man er i taknemmelighedsgæld
- At kunne tage imod uden straks at føle, at man skal give noget tilbage
- At få bearbejdet tidligere relationer , såsom forholdet til forældre eller tidligere partnere, da det ofte er i tidligere relationer, at motivationen til at klare sig selv er grundlagt.
Et indblik i en selvsikker kvindes forløb
Nu har hun fået lært sin kæreste at spørge ind. Hun beskriver, at han blev helt forskrækket, da hun sagde, at hun var sur på ham og skuffet over ham. Læs: for de allerfleste mænd føler sig nemt utilstrækkelige og usikre, når kvinderne er sure eller skuffede
Hans første respons var forvirring. For som han sagde: Jamen, du fortæller, at det går godt på dit job. Du fortæller, at børnene arter sig, og du lyder glad, når vi taler sammen. – og han tilføjede: Jeg synes, at jeg giver dig komplimenter, kærtegn, små gaver … – og jeg troede, at det var det du ville have….
De fik og har heldigvis fortsat gode snakke om dette emne. Men som hun beskriver : Det kom faktisk bag på ham, hvor vigtigt det er for mig ,at han viser mig interesse.,
Men nu har han forstået det og takket være, at hun fandt sine egne ord og sagde til ham:
-”Hvis du skal have det bedste og det sødeste og det sprødeste ud af mig, og jeg skal kunne bevare troen på os, så skal du spørge ind til mig”;
Og hendes udfordring nummer to er at øve sig i at tage imod.
når alt kommer til alt er kvindelighed jo modtagelighed. Så at kunne ”skrue hovedet af, skrue ned for trangen til kontrol” og øve sig i at sanse og nyde, samt i tillid at åbne sig for det der er og det der kommer, er næste opmærksomhedspunkt.
Mindst 10 minutter hver dag,
Min refleksion:
Det lyder så ufatteligt banalt og enkelt. Det er dog uvurderligt for kvinders følelsesmæssige helbred, at der vises oprigtig interesse
En sådan interesse opleves nemlig som opbakning .
I parterapeutiske konsultationer, hvor dette emne er på bane, hører jeg tit responsen fra partneren:
”Helt ærligt: Kan de kvinder ikke bare sige, hvad de har brug for ?
Og hvad sker der, hvis man ikke viser interesse ??
Der er naturligvis personlige svar i ethvert kvindeliv og i et hvert parforhold på, hvorfor det ikke bar er nemt at sige, hvad man har brug for
Kombineret med at kvinder i mange generationer har lært at tåle og tie. Og at der skal gå noget forud, for at en kvinde erkender, at hvis der er noget, man vil have her i livet, så må man række ud efter det. Kodeordet i forhold til et parforhold er tryghed.
Og ja, – det der sker hvids en kvinde ikke vises interesse, er at hun bliver stille og fjern, vender sig gradvist væk, mister lysten til nærhed og indkapsler sin sårbarhed og lyst til at være fælles.
Så man må finde sin egen vej som kvinde og som par. For det er jo ikke længere, som citeret i >Den store > Gatsby, hvor en ældre kvinde siger om en nyfødt smuk pige: Jeg håber, at hun er dum”.
Engang var det nemmere at være smuk og dum. Men den tid er ovre.
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Tjekliste
Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.
Når din partner er konfliktsky
Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?
Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.
Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.
Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.
Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?
Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.
Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.
Parforholdet og manglende seksualitet
Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.
Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.