SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Mareridt.

Mareridt om natten i drømme.
Både i barndommen, ungdommen og voksenalderen oplever vi fra tid til anden at have mareridt.

At vågne med bankende hjerte, høj puls, og en frygt i kroppen. Fordi vi netop i en drøm har gennemlevet et uhyggeligt scenarium. Og som voksen kan det være meget ubehageligt at have mareridt. Mange børn drømmer om sørøvere og uhyrer, om sorte mænd og farlige “damer”. Om edderkopper og andre ukontrollerbare væsener, og kan være meget skrækslagne efter et natligt mareridt. Som sådan er vi voksnes mareridt ikke meget anderledes. Dog er det mere sjældent, at vi som voksne drømmer og monstre og uhyrer. Snarere drømmer vi om et skænderi med chefen, ægtefællen eller et familiemedlem. Vi kan drømme om rockere og forbrydere, som forfølger os, også selvom vi aldrig har haft kontakt med sådanne typer. Vi kan drømme om, at vores hus brænder, eller at vi kører galt. Scenarier, der for os er katastrofer.

Hvorfor har vi mareridt?

Carl Gustav Jung, der var en af Freuds mest fremmelige elever, mener, at der er to primære grunde til, at vi drømmer om natten. Den ene er, at det ubevidste sind bearbejder de indtryk, som vi har været i kontakt med i løbet af de vågne timer, og at sindet har brug for at få placeret de forskellige indtryk på forskellige “indre hylder”. Nogle indtryk skal bare glemmes. Det er jo ikke relevant for sindet at huske på, om vi er gået forbi 53 mennesker med blå jeans den dag. Andre indtryk er af mere væsentligt karakter og skal huskes. Andre indtryk igen har vital betydning, fordi de har berørt temaer, der er af betydning for os, og placeres således i “særdeles vigtig”-boksen indeni. Den anden primære grund til at vi drømmer, er at det ubevidste sind har brug for at få budskaber igennem til os. Hvis vi eksempelvist er stressede eller på anden måde ude af balance, vil sindet sende film og billeder til os for at huske os på, at vi ikke bare må glemme, og at de er værd at tage hånd om tingene. Mange forstår dog ikke det ubevidste sinds sprog. Det er nemlig meget bogstaveligt. Og vi har en tendens til at tro, at hvis vi har et mareridt, hvor der er nogen, som dør, ja så tror vi tit, at der er nogen, som dør i virkeligheden. Og det er sjældent tilfældet, at et mareridt afspejler en virkelig situation. Når vi drømmer om død, er det som regel et tegn på, at der er noget, der dør; – at et kapitel eller en måde at være på, må afsluttes.

  • Når vi drømmer om ild, drejer det sig tit om, at en stor forvandling er i gang.
  • Når vi drømmer om vand, er det et tegn på, at der er steder i vores liv, hvor følelserne er værd at forholde sig til.
  • Når vi drømmer om andre mennesker, er det som regel et tegn på, at vi drømmer om de sider af os selv, som vi relaterer til disse mennesker.

Drømmer vi om rockere eller kriminelle, betyder det ikke, at vi har en indre rocker eller er kriminelle, men snarere at sider af os, der har brug for at dominere eller overskride grænser, er i en eller anden form for ubalance. Mareridt kan derfor tit formidle et vigtigt budskab til dig. og på samme måde er mareridt tit en hjælp for os, selvom det ikke føles sådan. For hvis vi har mareridt, hvor vi føler angst, er det en hjælp fra det ubevidste sind. Det gennemlever angsten, i drømme. Og en angst, som vi gennemlever i drømmene, er der med en ventil, så vi ikke i samme grad behøver at mærke angsten i vores vågne timer. Altså: du behøver ikke at håbe på at du får et mareridt. Men se det som en hjælp, et budskab og en vigtig påmindelse, når der alligevel er et mareridt, der når dit sind.

På min hovedhjemmeside kan du også læse mere om mareridt.

Hilsen Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 jun, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Tandlægeskræk

Hvert enkelt menneske har sine egne grunde til at være bange – have angst for tandlæger og det, der foregår i selve tandlægestolen.

Naturligvis er det en form for intim behandling at skulle åbne munden, læne sig tilbage og tillidsfuldt stole på, at tandlægen gør sit job ordentligt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: