SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress – søvn og søvnproblemer.

Der er mange, der kontakter mig på grund af stress – søvnproblemer.
Og mange ved, at søvn og psyke tit har en sammenhæng.
Det skal ikke forstås således, at man har psykiske problemer, bare fordi man ikke kan sove.Men mange gange er en periode med søvnforstyrrelser udløst af en periode med stress, enten på et fysisk, et følelsesmæssigt eller et socialt plan.
Den fysiske stress, der kan udløse søvnforstyrrelser er, når et menneske har for travlt og i ringe eller intet omfang får taget sig de afslappende stunder, hvor der er ro i sindet, ro i tankerne og plads til at gøre og skulle ingenting. Kombineret med uregelmæssige måltider, for megen kaffe, for megen alkohol, for mange cigaretter, manglende motion og alt det, som vi jo godt ved, er godt for os, i længden betyder, at evnen til at slappe af og falde i søvn, forringes.

Den følelsesmæssige stress kan være udløst af situationer som skilsmisse, knas i parforholdet, problemer med børnene i skolen, sygdom, dødsfald og andet, der kan skabe bekymringer og spekulationer, som man ikke kan finde løsninger på eller finde fred med. Dette kan holde én vågen i nattens timer.

Og ligeledes kan en social stress, som jeg kunne definere som et svigt eller tillidsbrud fra en ven eller veninde, et familiemedlem, partneren, kolleger, chefen mv. betyde, at man kommer i kontakt med usikkerhed og uvished, og føler sig alt for hjælpeløs og utilstrækkelig i en måske meget værdifuld relation.
De fleste mennesker har brug for at sove 6-9 timer i døgnet.
Og herigennem både at befinde sig i den drømmefyldte tilstand og den dybe søvn, hvor kroppens og psykens grundlæggende balance og ligevægt gendannes. Bliver disse søvnperioder brudt af for mange opvågninger, og/eller har man decideret svært ved at falde i søvn, kan nætterne blive en periode, som man mentalt kan gå og frygte. Har du det sådan, så gør noget ved det, mens problemet er småt.

Alle problemer er lettest at løse, inden de vokser dig over hovedet.

Der er masser at gøre, og det er ganske let igen at få taget hånd om og faktisk opleve, at man har indflydelse på sin søvn.
Uni coaching ligger inde med nogle af de allermest virkningsfulde teknikker med hensyn til søvnforstyrrelser. Teknikker, der formår at gøre det, som man ikke selv kan. At det er så svært for et menneske selv at få indflydelse på sin søvn igen, skyldes, at hvis krop og sind først er begyndt at “køre i ring”, ja så hindres kontakten til ligevægten jo netop af, at “den tankegang der har skabt problemet, ikke også kan løse problemet”. Det betyder jo ikke ,at alle tanker skal ændres. Det betyder, at man må tilføres nogle konkrete og brugbare værktøjer for at få brudt den ring, som kører med én.

Billedligt talt kan det ses sådan.
Når kroppen og psyken ikke kan bremse ned og finde hvile, er det som at sidde i en karrusel, der bare kører rundt og rundt. Og man kan ikke få råbt den faktor op, som styrer karrusellen. Man bliver mere og mere skidt tilpas, man bliver mere og mere ør og man mister mere og mere overblik og indflydelse på sin egen situation.

Men det er nu ganske enkelt at blive coachet til igen at begribe og håndtere en sådan situation.
Og husk så lige:
At mange, der har søvnproblemer, går og mener, at de ikke må lægge sig i løbet af eftermiddagen, hvis de har mulighed for det. De tror, at det så ikke vil være muligt at falde i søvn om aftenen. Dette er en misforståelse.

At hvis du overhovedet har mulighed for at sidde 20 minutter i din parkerede bil og småslummer, har mulighed for lige at ligge på sofaen, inden børnene kommer hjem, eller mens børnene er hjemme, ja så gør det. For jo mere du kan hvile og genforbinde dig med det oprindelige “guld”, der findes i de dybe søvntilstande, jo bedre.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med hensyn til din søvnproblematik. Jeg har flere års erfaring med søvnbearbejdning og ved, at der er andre muligheder end at tage sovemedicin, hvad faktisk 400.000 danskere gjorde i 2014

Vi ses,
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Af Christel Sonne Rasmussen - 11 mar, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: