SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ansvar

“Ansvar” vi ved det godt som mennesker. At vores livskvalitet og arbejdsglæde primært er vores eget ansvar.

Hvor vi placerer os og hvornår og hvordan er, når alt kommer til alt, op til os selv.
Naturligvis bliver vi påvirkede af andre, og vi påvirker også selv andre, men hvordan vi optager det, vi møder, og hvordan vi forholder os til det, er vores eget ansvar. Mange mennesker mener, at det at være voksen er at kunne tage ansvar. Og det at tage ansvar og igangsætte handling ud fra de omstændigheder, man befinder sig i, bliver i mange tilfælde det, som coaching drejer sig om.

At jeg har valgt at skrive om ansvar og det at tage ejerskab handler om, at jeg i min coaching, individuelt som i grupper, møder rigtigt mange dejlige mennesker, der gerne vil tage ansvar, men er i situationer, som de beskriver som værende fastlåste.

Eksempler på fastlåste situationer kan være:

  • Jeg vil gerne have større arbejdsglæde, men der er nogle kolleger, der bliver ved at være negative, og det ødelægger mit humør.
  • Jeg synes, at vores personalegruppe fungerer fint, men når vi henvender os til ledelsen, bliver vi hverken hørt eller forstået, og det skaber en stor frustration, at topledelsen er så ignorant.
  • Jeg ved, at jeg er god til mit job, og har været på arbejdspladsen i nogle år, men det er som om,at den gruppe kolleger, der har været der i meget længere tid, ikke rigtigt vil byde de, der er ansat senere, ind. Det gør, at jeg tit går på arbejde med en knude i maven.
  • Jeg er som leder vant til mange forstyrrelser, og kan godt håndtere dem, men det er altså tungt, når medarbejderne blot sætter et surt fjæs op, når jeg kommer med nye tiltag”.

Og mere personligt relaterede eksempler:

  • Jeg kan godt lide min mand, men når han ikke har lyst til at snakke om tingene, ja så bliver jeg topfrustreret. Når vi så endelig har talt sammen, og han har lovet at lave om på nogle ting, varer det kun i et par uger, og så er vi tilbage ved status quo!
  • Vores parforhold er en rutschebane. Når vi har det godt, har vi det supergodt, og når vi har det skidt, har vi det rigtigt skidt. Jeg synes, at det er så oplagt, at min partner forstår, at der ikke skal ret meget til, for at vi kan have en god stemning men min partner vil ikke lave om på sig selv.
  • Jeg kan godt lide at gå i skole, men der er mange, der er efter mig, fordi jeg siger min mening. Og det kan godt betyde, at jeg har svært ved at sove om natten, fordi jeg spekulerer på, hvad jeg skulle have sagt i stedet for. Hvis de andre bare var lidt mere tolerante og forstående, ville jeg sove meget bedre og føle mig meget mere fri”.
    Osv osv.

For der er eksempler nok. Stort set ikke andet. Eksempler på situationer, hvor et menneske oplever sig fastlåst eller bremset ned af andres adfærd. Og hvor det enkelte menneske eller den enkelte personalegruppe er kommet frem til, at hvis bare den anden part ændrede noget, ja så ville hele situationen løsnes.

Og det er jo netop derfor, at situationen er fastlåst. For vi kan ikke blot ved at ønske det, ændre noget i vores omgivelser. Der er ingen fejl på, at vi har interesse i, at andre laver noget om og har en eksempelvis mere konstruktiv attitude og adfærd. Men det er jo, som eksemplerne beskriver, ikke nok at have interesse i, at andre ændrer sig. For hvor bliver det enkelte menneske eller den enkelte gruppes egen ansvarlighed af?

Den største del af mit arbejde i coaching af individuelle personer og i coaching af grupper er derfor at afklare, tre områder:

  • Hvad har du indflydelse på?
  • Hvad har du interesse i at have indflydelse på?
    Og
  • Hvad er værdien af at have indflydelse på andre?

For at den enkelte person eller gruppe begriber, at man fra situation til situation må tage ansvar for egen tilstand og gøre sig klart, hvad der overhovedet er realistisk at gøre. Det er nemlig afgørende for os, at vi ved, hvad vi kan have indflydelse på. Og det er afgørende, at vi gør os klart, om vi selv har mulighed for at få indflydelse på det, vi har interesse i.

I eksemplet med personalegrupper og kommunikationsproblemer må den enkelte gøre sig klart, hvorvidt det er muligt at skabe en vinder-vinder situation i stedet for blot at blive ved at frustreres over, hvorfor de andre eller ledelsen ikke bare er mere konstruktiv. Samtidig med, at man fra situation til situation må overveje, “har jeg indflydelse på denne situation lige nu” – og bemærk, at jeg skriver “lige nu”, så man, hvis ønsket om indflydelse fortsat er der, men ikke er muligt i den enkelte situation, så må afklares.

Et eksempel kan være, at en person står på sin arbejdsplads og bliver frustreret over, at der ikke er sat det lys op, som var blevet lovet. Elektrikeren og ledelsen er ude af huset. Personen må gøre sig klart, at der stadig er interesse for at få lyset sat op, men det er ikke muligt lige nu. Og personen må da afklare, hvornår det er muligt at få indflydelse på, at lyset sættes op. Så det ikke glemmes, men parkeres og kan blive formidlet på en konstruktiv måde på et senere tidspunkt, som personen selv kan fastsætte.
Det bliver meget mere konstruktivt og skaber en langt større følelse af sammenhæng, hvis man gør sig klart: hvad man kan få indflydelse på lige nu. Og det gør, at det bliver lettere, – jeg skriver ikke let, men lettere at navigere igennem en arbejdsdag.

Der spildes oceaner af energi på at brokke sig, og der bruges oceaner af energi på at blive i fastlåste situationer. Derfor slår jeg gerne et slag for, at man lærer at håndtere situationer, hvor man nok har interesse, men ikke indflydelse. Tag det ansvar at forholde dig til situationen her og nu, gør dig klart om du har indflydelse på det, du har interesse i, og vid, at du altid har indflydelse på din egen tilstand.

Dette er en stor træning for mange. Men hvis man gør sig klart, at det at træne at holde fokus på det, man har indflydelse på, og at gøre sig klart, om man kan få indflydelse på det, man har interesse i, er et excellent redskab, der både mindsker stress, mindsker frustration og dermed øger følelsen af sammenhæng. Og det er følelsen af sammenhæng, vi har brug for, i vores private liv og på vores arbejde.

Har du lyst til at høre mere om dette emne. Og få redskaberne specificeret, så det at tage ansvar, individuelt som i grupper, bliver muligt, kan du kontakte Uni Coaching.dk for nærmere information.

Med venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 5 maj, 2007

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: