SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At genskabe kærligheden og tilliden efter sidespring/utroskab.

Hvorfor er det så svært for nogen at genskabe kærligheden og tilliden efter sidespring / utroskab?

De seks grundfølelser

I sin bog “Viljen til sejr – harmoni i job, familie og fritid” skriver Arne Nielson om de seks grundfølelser. Og han gennemgår dem også på sine fremragende foredrag.
Når begrebet “grundfølelser” skal defineres, er det de følelser, som alle mennesker kender, og som selv et spædbarn er i kontakt med.

De seks grundfølelser er

  • Glæde – at være glad, begejstret
  • Vrede – at være vred, sur, irriteret
  • Tristhed/sorg – at være ked af det, ulykkelig, bedrøvet
  • Angst, at være bange, usikker
  • Overraskelse – at være overrasket, undrende
  • Væmmelse – at væmmes, føle ubehag

Alle kender disse følelser, og nuancer af dem. For der er masser af nuancer, og enhver af grundfølelserne har naturligvis forskellig intensitet.
Hvorfor det for nogen er så svært at genskabe tillid og kærlighed (og bemærk: kærlighed er ikke en grundfølelse, for ikke alle oplever kærlighed, ikke alle oplever at føle sig elsket og at være ubetinget betydningsfuld og værdsat i deres li v- og ikke alle formår derfor at elske), har jeg nogle bud på.
Måske taler nogle af mine bud til dig.

Hvis de gør, så skriv endelig et indlæg her til bloggen.

Når der har været utroskab, opstår der udover stor afmagt, vrede, sorg og chok, også væmmelse.

Mange af dem, som er blevet sårede, føler stor væmmelse, dels når de tænker på det, deres partner har gjort, og når de prøver at skubbe tankerne om fortiden væk og være nær med deres partner, ja så indfinder væmmelsen sig også.
Mange kalder dette for had, men jeg tror, at det i lige så høj grad er væmmelse, der er i spil. Og sagen med væmmelse er jo netop, at det formentligt er den grundfølelse, vi stort set ikke har nogle redskaber til at håndtere.

Når vi i vores daglige liv føler væmmelse, er det eksempelvis bestemte madvarer, en rådden lugt, eller når vi ser TV-udsendelser med fornedrede mennesker mv. Vores instinktive reaktion er at vende os bort fra sådanne aspekter. Det skaber ubehag i os, og vi vil ikke have med det at gøre.
Tænk bare på, hvis der var noget mad, du ikke brød dig om som barn (lever, fisk, ost mv.) formentligt kunne ingen få dig til at spise det, og formentligt besluttede du dig for, at når du blev voksen, ja så skulle ingen tvinge dig til at spise noget, du ikke ville have. Og det er en sund måde at reagere på. For væmmelse opstår jo, som en reaktion, når der er noget, der ikke er godt eller føles væmmeligt for vores system.

Problemet bliver dog bare helt anderledes, når det handler om et kærlighedsforhold. For hvis man ikke har sluttet forholdet efter utroskab/sidespring, men gerne vil kæmpe for forholdet, ja så er der “ridser i lakken”, og endda mere alvorligt end det: der er med et hældt væmmelse i kærlighedens bæger.
Og så kan man følelsesmæssigt ikke bare vende hovedet væk, for to modsatrettede dynamikker slås indeni.
Den ene dynamik handler om, at man på trods af det, der er sket – og ikke sket – vil kæmpe videre, for man elsker den anden
Og den anden dynamik siger: løb væk, kom væk fra den, der har såret dig, for det her er væmmeligt, og så plejer man jo at vende sig væk…..

Og så er dilemmaet i gang.

Ikke alle bliver så dilemmafyldte, at de betvivler om de kommer styrkede igennem krisen. Men de, der føler væmmelse i stor grad, kæmper tit en stor indre personlig kamp, for at få åbnet for tilliden og kærligheden igen. Og lander tit på et punkt, hvor de føler, at det er uretfærdigt, at de skal kæmpe så meget, når det nu er partneren, der har været utro.

Ligesom nogle mennesker skal lære at styre deres vrede og ikke være for aggressive, skal andre lære at kunne rumme væmmelse, uden at lade den forgifte alle tanker og følelser indeni. For det er ok at væmmes, men det er ikke ok at lade væmmelsen fylde så meget, at man bliver ved at splitte sig selv ad. Og derefter splitter sin partner ad – i værste konsekvens.

Vi ved jo alle sammen, at fortiden er ovre. At vi i hvert fald ikke har indflydelse på den. Og at vi må tage ved lære af de fejl, der er begået. For det er det eneste, vi kan bruge fortiden til.

Hvis du er blevet svigtet af din partner, og hvis du alligevel har valgt at kæmpe for dit forhold, så vid, at du har givet dig selv en opgave. En opgave, der handler om at vælge. At vælge hvilke tanker, du vil tænke, og at vælge hvad du vil lægge vægt på.
Hvis du i dine tanker bliver ved at vende tilbage til det, der er sket (og som naturligvis er dine tanker om det), så er det ligesom at køre bil og hele tiden kigge i bakspejlet. Og at glemme at være nærværende og mest fokuseret på kørebanen, der er lige foran dig.
Og det valg, skal du træffe. Valget der handler om: hvad er mest fremmende for mig at tænke
Så kan man sige, at det er urimeligt, men man kan også anlægge den vinkel, at det egentligt er heldigt, at man helt tydeligt får mulighed for én gang for alle at tage styring med sit fokus.

Der er ingen tvivl om, at det er ulykkelige omstændigheder, men gør dig ikke til offer – eller bøddel , bare fordi det er ulykkelige omstændigheder. Og vid så, at genfinde kærligheden i sin grundform godt kan rumme nederlag, under forudsætning af, at du ser din partner gøre, hvad der skal til for at bygge tilliden og ligeværdigheden op igen.
For et er at opleve, at der er ulykkelige omstændigheder, et andet er at bide sig fast i, at man er offer for omstændighederne. Man er kun offer, hvis man vælger at være det.

Jeg har mødt par, der meget hurtigt er kommet over utroskab og sidespring, og jeg har mødt par, der har taget langt tid om det samme. De, der kommer hurtigt over det, har nogle perspektiver, der hjælper dem.
Generelt vil jeg sige, at de der kommer hurtigt igennem, har en oplevelse af, at der har været fejl på begge sider, og at den der er blevet svigtet, også har haft svigtet på andre måder, også før utroskaben.
Og samtidig oplever jeg, at de der kommer hurtigt igennem (og jeg vil lige sige, at det ikk er et succeskriterium at komme hurtigt igennem, men det er jo rart nok, at en krise ikke varer hele og halve år,), ja de har mange gange en konklusion, der hedder “der er jo ikke nogen, der er døde”, så nu må vi gøre, hvad vi kan for at blive en bedre enhed.

Men hvert par er sit eget. Hver partner har sin historie, og derfor er der ingen endegyldig sandhed i forhold til at komme videre. Ethvert par må finde sin egen vej til at lykkes.
Og de par, de hurtigt kommer over krisen utroskab, taler også om utroskaben indimellem. Det er ikke sådan, at den bare er lagt på is og aldrig mere skal tales om.

Håber at have inspireret nogen af jer.
God mandag herfra
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 apr, 2006

Læs mere i samme kategori:

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: