SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At sige undskyld skaber tillid.

En af mine venner har set en film. Hun fortalte mig om den i telefonen. Hun kunne ikke huske, hvad filmen hed. Men hun kunne huske, at den skønne amerikanske skuespiller Whoopi Goldberg, var med.

Det, hun kunne huske, var, at Whoopi Goldberg havde sagt:

Hvis der er en mand, der har været sin kvinde utro, og har indset, at han har begået en stor fejl, og han gerne vil leve videre sammen med sin kvinde, ja så skal han sige “undskyld” hver eneste morgen, indtil kvinden siger, at nu er det ovre, og han behøver ikke at sige undskyld mere.
Det var da en dejligt enkel måde at sige det på.

  • Man skal sige undskyld, når man har gjort noget forkert, som har skadet et andet menneske.
  • Man skal sige undskyld og vise en angerfuld attitude, – jeg skriver angerfuld og ikke selvudslettende, når man har begået forræderi mod kærligheden og det trodskabsløfte, man har haft i sit parforhold.

Man skal se, at selvom man ikke ønskede det, så har man skadet sin partner, og dette sår kan heles ved at man siger og viser “undskyld“. Og det er naturligvis ikke gjort med et “undskyld“.

For vi kender da alle billedet på alkoholikeren og manden, der slår, som når han igen igen har drukket for meget, og igen igen har slået, kommer som en hundehvalp og gang på gang siger “undskyld, jeg går det aldrig mere“.

Det er ikke gjort alene med et undskyld. En undskyldning bør følges op af bevidst og givende adfærd, for så kan det modtages, og så kan hjertebåndet knyttes igen.

Kan man ikke sige og vise sit undskyld, kan man ikke genfinde den tro på, at der er en værdi, der er vigtigere end en flirt med kollegaen, ja så er man ganske enkelt ikke stor nok til at blive i det parforhold, som engang var det vigtigste i verden. Og så skal man da bare, lige inden man går, gøre sig klart, om man vil tage den proces at vokse, eller om man vil gå, med alt hvad det trækker med sig i kølvandet.
Til I, som har haft en flirt og måske mere end det.

  • Gør jer klart, hvad jeres aktive og passive handlinger har ført med sig.
  • Gør jer klart, om det var det, der var det vigtigste.
  • Gør jer klart, om I ønsker effekten af det, som et sådant svigt medfører.
  • Og gør jer det klart nu.

Åh ja.
En lille moralsk opstrammer inden det nye år sætter ind.
Send endelig indlæg.

Jeg svarer naturligvis gerne.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 dec, 2006

Læs mere i samme kategori:

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: