SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Fra manglende kommunikation til sikker og konstruktiv kommunikation.

Kommunikation er en del af vores hverdag, og er afgørende for samvær, samarbejde og effektivitet på en arbejdsplads.
Om du er leder, medarbejder eller kollega, er du i situationer hver dag, hvor du, hvis du gør brug af sikker og konstruktiv kommunikation, øger både din egen og andres sandsynlighed for bedre resultater, følelsesmæssigt, fysisk, fagligt og socialt.

At kommunikere konstruktivt handler om at sige, hvad man vil have og ikke, hvad man ikke vil have.
Konstruktiv kommunikation er at udelade “men” fra sit ordforråd. Gives der en anerkendelse eller en ros, fulgt op af et “men”, vil dette “men” punktere den foregående sætning, og effekten vil udeblive.

Eksempel:
Det er et godt stykke arbejde, du har gjort, men jeg tror, at du skal skrue tempoet op i den kommende opgave, så vi ikke kommer bagud.
Få sagt dit budskab uden et “men”
Vid, at mennesker vokser via ros og mindskes rent energi – og motivationsmæssigt via kritik.
Vid, at du med en enkelt udeladelse af ordet “men” kan gøre en enorm forskel, på arbejdet og hjemme.
Bliver du først opmærksom på det, vil du også blive opmærksom på, hvor hyppigt denne lille, men ret afgørende formulering anvendes.

Gør dig klar til en god og konstruktiv kommunikation.

Når du vil kommunikere, tager det tid. Hvis du virkeligt ønsker at være konstruktiv, så gør dig klart, at det nogle gange tager tid, også mere tid, end du havde sat af. Og vid, at den person, du taler med, husker et helhedsindtryk. Så gør dig klart at have styr på både tidsrammen og dine budskaber, når du vil kommunikere.

Gør dig endvidere klart, at en af grundene til, at konstruktiv kommunikation tager tid, er at man i en kommunikation er både afsender og modtager. Selvom man kan sidde på sit kontor og gøre sig klart, hvad man vil formidle, må man også gøre sig klart, at det der højner kommunikationen, er at man lytter til den feedback, der kommer. Den feedback, der kommer, kan være verbal – og indimellem er den udelukkende kropssproglig. Vær opmærksom på de signaler, du opfanger, og check ud, hvorvidt modtageren har forstået budskabet.

Det er nemlig mange gange sådan, at der er et par enkelte forsvarsposter, man som afsender skal forbi.

Lad mig give et eksempel, som alle der har børn, kender til.

Man vil som voksen gerne have sit barn til at udføre en almindelig dagligdags pligt som eksempelvis at gå ud med skraldespanden. Man siger: “Hej ven, er du sød at gå ned med skraldespanden”. Og barnet svarer ja. Hvis man nu tror, at barnet har hørt, forstået og vil handle på beskeden, bliver man ofte skuffet.Det handler ikke om, at barnet ikke har hørt beskeden. Barnet har med sine fysiske ører opfattet, hvad du bad om. Men barnet havde lige sin egen tankeproces i gang, og svarede dig inden i hovedet, men fik ikke skiftet spor og udadvendt sig og besluttet, at “nu går jeg ned med skraldespanden”. Det er den første forsvarspost, man møder.
Og sådan er det også med voksne mennesker. De er måske lige i gang med et eller andet, eller også sætter det, man spørger dem om, en indre tankeproces i gang, som de lige skal have lukket ned eller komme forbi.

I sådanne tilfælde kan man gøre to ting.

  • Man kan, når man vil aflevere et budskab som sikker og konstruktiv kommunikation, sige:
    Der er noget, jeg godt vil sige til dig. Er du klar?Eller
  • Man kan gentage sit budskab, når man har leveret det første gang. Blot gentage det, stille og roligt.
    Tænker man på den gamle digter H.C Andersen, var der tit 3 udfordringer, eller prøvelser, før man fik prinsessen eller prinsen. Altid 3 stopposter, før man var i mål. Hvis man bruger denne eventyrlige metafor, ved man, at man er i mål, når man har formidlet sit budskab, klart og enkelt og gerne tre gange.
  • Og forstår, at det som regel ikke er uvilje, der gør, at børn og/eller voksne ikke reagerer første gang, man siger noget. De er i færd med egne tankeprocesser, og skal først fra filtrere disse, hvorfor gentagelse skaber både sikkerhed for modtager og afsender.

Når jeg skriver om, at det der gør en kommunikation konstruktiv frem for negativ eller frem for en ordrelignende kommunikation, så gør jeg det, fordi jeg mange mange gange har hørt kommunikation, der peger på det, man ikke længere vil have. At man giver udtryk for, hvad man gerne vil undgå, gerne vil fjerne, gerne vil bestræbe sig på at komme væk fra, er forståeligt, men står det alene, er det ikke konstruktivt. For det, der er så formidabelt ved kommunikation, er at man er med til at sætte fokus, når man kommunikerer. Hvis en coach til et fodboldhold i time-out` en eller i halvlegen fokuserer på, at der ikke må komme flere mål ind i nettet, opstår der et ikke-fokus. Det vil sige, at der kommer et fokus på det, som ikke må ske. Og dette budskab er vigtigt, men må ikke stå alene. For så peger pilen udelukkende væk fra det punkt, man befinder sig i. og frygt- og trodsreaktioner er alt for nemme at aktivere.

Tænk bare på en værkfører, der siger “nu må vi ikke komme mere bagud”.

Og overvej, hvordan det er at gå tilbage til arbejdet igen. Overvej den indre dialog, som hver medarbejder har, overfor værkførerens budskab. Folk vil formentligt stå og tale med sig selv, eller hinanden om, at “det kan han da sagtens sige”, og “han kigger også altid kun på fejlene”, “det er typisk, han er en rigtig slavepisker”, og “det lader til, at han slet ikke kan se, hvor meget vi knokler, og hvor langt vi er nået”, og “er det måske vores skyld, at der er 5 sygemeldinger i dag, – hvorfor skal det gå ud over os?” osv osv..

Det er i orden at fortælle, hvad man gerne vil bevæge sig væk fra.
Og for at sikre sig, at kommunikationen er konstruktiv og sikker, og for at vide, at man med sine ord og sit kropssprog har signaleret, hvilket fokus, der er vigtigt, giver det altid mening som afsender i kommunikationsøjemed at vide, hvor man vil hen med sin kommunikation.
Når du afsender klar og konstruktiv kommunikation er du “game-master” på den måde at forstå, at man med ligeværdighed og respekt sætter fokus.

På mine kurser og undervisningsdage bruger jeg tit følgende metafor.
Tænk på, at du står ved billetsalget på en banegård.
Hvis du siger, at du gerne vil købe en billet, er funktionæren på den anden side naturligvis imødekommende.

Hvis du så siger, at du skal have en billet, men at du ikke skal til Esbjerg, opstår der formentligt forvirring.
Fortsætter du og siger, at du heller ikke skal til Nørrebro og slet ikke til Ålborg, bliver du bedt om at stille dig udenfor køen, indtil du ved, hvor du vil hen. Det er heller ikke nok så at gå tilbage og sige, at så vil du da gerne bare købe en returbillet, for du skal tilbage hertil.
Det giver sig selv, at hvis du vil have en billet, så skal du sige, hvor du vil hen.
Og på nøjagtig samme måde er det med kommunikation. Hvis du har interesse i at gøre dit budskab gældende, må du med ord og kropssprog signalere, at du ved, hvor du vil hen. Og som nævnt i ovenstående sikre dig, at dit budskab er blevet hørt og forstået.Gør dig klart, når du kommunikerer, om du fik udstukket, hvilken retning, du så ville have en billet til. Og bebrejd ikke den anden person, hvis de ikke har forstået dit budskab.
Sker der det, at dit budskab ikke er gået igennem, så overvej, hvordan du næste gang, kan udsende en klar kommunikation, så du føler dig både set, hørt og forstået.
For det er netop, hvad kommunikation handler om.

At blive set, hørt og forstået.
I alle relationer i livet, om det er parforhold, eller faglige relationer, ja så har vi brug for som mennesker at føle os set, hørt og forstået. Socialpsykologerne peger på, at det er et instinktivt og grundlæggende behov for vi mennesker at blive set, hørt og forstået, fordi det er disse dynamikker, der gør os så trygge, at vi knytter os til andre og skaber tilstande af tilstrækkelighed, overskud, motivation og interesse. Naturligvis behøver vi ikke at knytte os til hinanden på en arbejdsplads. Vi behøver ikke at være venner med hverken vores kolleger, medarbejdere eller ledere. Det udelukker dog ikke, at vi godt kan være både venlige og konstruktive over for hinanden.

Misforståelser og fejlfortolkninger kan tit betyde, at man som afsender af et budskab hverken føler sig set, hørt eller forstået. Her kan det være, at du møder din egen forsvarspost, som måske er at brokke sig, resignere eller at gie op.
Vær i stedet konstruktiv i din tankegang og overvej, hvordan det mon kan være, at situationen eller kommunikationen blev lidt fastlåst. Evaluer dig selv, hvis du netop ikke føler dig set, hørt og forstået og find ud af, hvad du helt konkret kan gøre anderledes og bedre næste gang, du er i en tilsvarende situation.
For det er med kommunikation som med alt andet her i livet. Man må øve sig, og kun træning gør mester.

Kommunikation kommer af det latinske ord “communicare” og betyder “at dele, at gøre fælles”. Vi kender ordet fra ordene “kommune”, “kommunisme”, “community” mv..
Og for at kommunikation bliver håndterbart for den enkelte, må den enkelte afklare, hvad man vil dele og have det sigte at skabe en form for fællesskab herigennem. Er det ikke et fællesskab man ønsker, kan man fokusere på det, som er fællesnævneren med den person, man vil tale med, den person man vil ses, høres og forstås af.

For der er altid en fællesnævner.
Om det så er at få de faglige funktioner på en arbejdsplads til at glide bedre. Fællesnævneren kan også være, at begge gerne vil tidligt hjem, at man gerne vil have rent bord, når arbejdsdagen er omme, at man kan sove velfortjent om natten mv. der er altid mindst en fællesnævner, og når du som afsender gør dig klart, hvad du og din modtager – dine modtagere har som fællesnævner, bliver det lettere at kommunikere.

Ønsker du undervisning, individuel coaching eller ledercoaching i forhold til sikker og konstruktiv kommunikation, er du velkommen til at kontakte Unicoaching.dk for nærmere information.

God fornøjelse
Christel sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 maj, 2007

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: