SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Selvtillid og eksamensangst – 5 tips

Den manglende selvtillid er et af de elementer, som spiller ind, også i situationer vedrørende eksamen.
For at du selv kan bygge en selvtillid op, så du stoler på dig selv og dine egne evner, er der nogle helt konkrete ting, du kan gøre, så du selv har styr på at håndtere og mindske en eksamensangst.

Det er naturligt at føle en vis frygt for eksamen, især hvis man har nogle dårlige oplevelser bag sig.
Men hvis en eksamensangst bliver så stærk, at man har svært ved at sove, svært ved at koncentrere sig og alt for hyppigt plages af tanker om den forestående eksamen, må man gøre sig klart, at nu må man “komme ind i kampen”, som det så populært kaldes.
Jeg mener, at man skal forholde sig til situationen og gøre sig klart, at det er en træning, mentalt som fysisk, at håndtere opbygningen af sin selvtillid, så man føler sig så modstandsdygtig, at man også kan håndtere eksamen..

5 tips til dig, som er klar til at ville overvinde din eksamensangst og bygge din selvtillid op.

1. Dyrk motion hver dag:

I forberedelsestiden, og her mener jeg ugerne før eksamen, skal du dagligt dyrke motion. Mindst 15 minutter.
Om du løber, sjipper, svømmer, styrketræner mv, laver mave-eller armbøjninger derhjemme, er underordnet. Sørg for at være fysisk aktiv, også før du sætter dig til bøgerne.
På selve eksamensdagen er det mere end gavnligt, at du igen i mindst 15 minutter dyrker motion. Forklaringen og grunden er, at du øger produktionen af dopaminer og serotonin i kroppen, hvilket er de gavnlige hormoner, der sikrer dig overblik, sammenhæng og, optimisme og modstandsdygtighed.

2. Notèr dig situationer fra dit liv:

Vor du har præsteret og har været tilfreds med det, du præsterede. Det kan være i eksamenssituationer eller helt andre situationer. Hav en liste over sådanne succes-oplevelser. Og gennemgå den, inden du sætter dig til at læse.
Find mindst 10 af sådanne succes-oplevelser.

3. Nulstil din hjerne. Og tvivl på din tvivl:

Når man skal til eksamen, kan man hvis man er plaget af eksamensangst, spekulere og bekymre sig meget. Gældende for de fleste er, at de tænker i det, jeg kalder “hvad nu hvis”-tanker.
Tanker som “hvad nu hvis det går galt”, “hvad nu hvis jeg besvimer”, “hvad nu hvis jeg ikke klarer den”, “hvad nu hvis jeg er usammenhængende”, “hvad nu hvis jeg ikke kan svare på spørgsmålene” osv.

I en sådan situation vil jeg anbefale dig at gøre to ting.
For det første skal du nulstille din hjerne, forstået på den måde, at du ved at tælle baglæns, langsomt fra 100 til 0, kommer ind i en roligere tankegang. Selvom der kommer spekulationer under din neddtælling, så vend tilbage til tallene. Tæl langsomt inde i hovedet og bemærk også, at du kan trække vejret regelmæssigt igen.
Når du kommer til 0, så tag spekulationerne/tvivlen og gør dig klart, at du har et valg.
Vælg, at du vil tvivle på de spekulationer, du har i stedet for at gentage dem igen og igen.
Når du eksempelvis tænker “hvad nu hvis jeg dumper”, så kig tvivlen i øjnene og svar tilbage”. Ja og hvad nu hvis jeg ikke dumper”. Osv. osv..
Tag tvivlssætningerne én for én, og gør dig klart, at det er dig, der er frue eller herre i dit eget hus, og at man ikke bare skal lade en tvivl eller eksamensangst styre en, men styre den i stedet.
Og det er langt mere konstruktivt at tvivle på sin tvivl end at tro på den. Det er et valg, du skal tage..

4. Tænk konstruktivt på eksamenssituationen:

Når du tænker på eksamenssituationen, så se den som en god film. Som du er producer eller instruktør på.
Vælg at tænke klare og konstruktive billeder, hvor du kommer ind, med smil på læben, med overskud og sikkerhed i din udstråling, vælg at se, at du taler og tænker sammenhængende og klart, og se, at du når du igen forlader eksamenslokalet, er rolig og glad.
Se denne film igen og igen.
Når frygtscenarierne dukker op, så skyd dem væk og se denne gode film i stedet for.
Selv om du i starten synes, at det er ren fantasi og ikke i tråd med virkeligheden, så bliv ved. Træning gør mester. Og træning skaber nye og bedre følelser..

5. Forbered dig:

Gør dig dit pensum klart. Del det op, så det bliver overskueligt for dig, hvor meget du skal læse pr. dag.
Overhold denne tidsfrist.
Forbered din intro i eksamenslokalet, så du er fortrolig med det første, der bliver sagt. Fordi det bliver sagt af dig.

Eksamensangst er kun til for at blive overvundet.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 maj, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: