Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Jalousi.
I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.
Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.
Jalousi kan have mange ansigter og byde på mange problemer
Barnet kan føle jalousi til en af sine søskende, partnere kan indbyrdes føle jalousi, forældre kan være jaloux på børn.
Der er naturligvis forskel på, om en jalousi er begrundet eller ubegrundet.
Den begrundet jalousi er, når man som kæreste eller partner oplever, at ens elskede har en flirt eller mere i gang i forhold til en anden.
Den ubegrundede jalousi er den, der kan ride os som en mare. Vi er klar over, at vores partner ikke gør noget, der behøver at os til at føle jalousi, og alligevel nærer indre tanker og forestillinger os. Stærke følelser huserer i vores indre, og vi kæmper en kamp for at vinde over jalousien, så den ikke får overtaget.
Og fordi jalousi og dens udtryksform er meget individuel, er det svært at beskrive den generelt.
Nogle føler nemlig stærk vrede og had, når jalousi har tag i dem. Andre føler stor angst for at blive svigtet eller forladt, når jalousi har taget bolig i dem. Atter andre udvikler en stærk kritisk og kontrollerende sans for på den måde at udradere en jalousi og kan udvikle et adfærdsmønster, hvor de sårer for ikke selv at blive såret. Ja, hver historie om jalousi er helt personlig.
Og det er da også basale værdier, der er på spil, når jalousien har fat i os. Det drejer sig om kærlighed og frygten for at miste denne, det drejer sig om at eje og at kunne blive berøvet det, vi ejer. Det drejer sig om, at den nærhed, man har bygget op med et menneske, kan blive ødelagt og måske stillet til offentligt skue, ja jalousi rører alvorligt ved grundfølelser som vrede, tristhed og frygt.
Men alt for ofte bliver en jalousi ikke bearbejdet. Alt for ofte bliver den ved. Den kan måske holdes i ave i en barndomsalder, hvor forældrene gør noget andet, hvis deres børn er for jaloux på hinanden, men i en voksenalder ender det hyppigt med brudte parforhold, og et mønster, der gentager sig.
Uanset hvor og hvornår jalousien indtræder, gør den et gevaldigt indtryk
- Jeg ser det som NLP – terapeut således,
- at de mest negative eller ”forbudte” sider af vores følelsesregister kommer i spil. Vi kan hade, forbande, såre og såres, blive forvirrede, afsindige m.m..
- Det terapeutiske sigte…
- i arbejdet med jalousi er at afklare problemfeltet og i hver enkelt sag at undersøge, hvad der starter jalousien og hvordan den tager sig ud for den enkelte.
- Herefter kommer ressourcer-arbejdet væsentligt på banen.
- Mine erfaringer viser mig, at det at styrke selvværd, at styrke tillid, at styrke kommunikation og at bearbejde tidligere traumer har en højnende og i mange tilfælde balancerende effekt på jalousien.
- Det er i sindet, at jalousien bor, og det er i sindet, vi må søge…
- for at finde nøglen til den lås, som jalousien repræsenterer. Altså må vi bruge sindets koder som forestillinger og kommunikation med de indre dele i vores psyke for at afklare, hvilken hensigt der oprindeligt var med at blive jaloux, og hvad der skal til for at nedtone og i bedste fald balancere en jalousi.
Jalousi er vigtigt at tage alvorligt
Det kan ødelægge parforhold og betyde, at man mister mange nære og fine stunder, fordi tankerne kører på højtryk og ikke levner mulighed for at opleve og leve.
Især NLP terapi er virkningsfuldt til jalousi. Fordi der ikke er en fordømmelse fra terapeutens side, men en undersøgende interesse i at afklare, hvilken rolle jalousien har spillet, og hvilke kræfter, der skal aktiveres for at jalousien atter falder til ro, og der atter kommer klarhed på” den indre hjemmevideo”: For er der noget, jalousi kan, så er det at sætte tanker i gang.
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
J dag og julesneen der falder, og parforhold, der sættes på prøve.
Parforhold, sættes nu på prøve nu på fredag.
Det er både tankevækkende og tragisk, at det sene efterår og sæsonen for julefrokosterne er højsæson for mig som parterapeut.
Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.
Krise og magtkampe samt bebrejdelser af den andens familie.
Jeg har ikke giftet mig med min mor – jeg har ikke giftet mig med min far.
Krise og magtkampe samt bebrejdelser af den andens familieKrise om et gensidigt krav i parforholdet om, at partneren skal ændre sig. Det skaber irritation og styrker oplevelsen af uretfærdighed og mangel på accept. Det skaber desuden effekter som utilstrækkelighed og ikke at kunne gøre noget godt nok, samt følelsen af at skulle stå til regnskab og blive målt og vejet og fundet for let eller tung