SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Når man skal til eksamen

Når man skal til eksamen, skriftlig som mundtlig, er der mange, der gør sig mange spekulationer på forhånd.
Mange, der har svært ved at sove, svært ved at fokusere på at få læst og svært ved at tro på, at de kan klare det. Der er mange, der skruer deres egne forventninger helt ned, og taler med sig selv om, at “hvis jeg dumper, så er det ikke verdens undergang”.

Sådan behøver ingen at have det med eksamen.
Det at gå til eksamen er en situation og et set-up, der jo godt kan kaldes lidt kunstigt. At man på x antal minutter skal fremføre og fremvise sin viden, er jo ikke nødvendigvis en afspejling af, hvad den studerende kan, men sådan er eksamenssituationer, og som coach tænker jeg, at det er væsentligt at samarbejde med den omstændighed, i stedet for at lade sig modarbejde af den.

Det handler om fokus.

Den fornemste opgave for mig som coach, når jeg sidder med en studerende, der har diagnosticeret sig selv og kalder sig eksamensangst, er at kunne guide denne til at fokusere.

  • Fokus er at kunne forestille sig, hvordan man både før og under eksamen fungerer fint og harmonisk og er i kontakt med evnen til at tænke, tale og fungere klart og sammenhængende. Fokus er at kunne skabe den tilstand, fysiologisk, mentalt og følelsesmæssigt, som man mener, er den mest givende med hensyn til eksamenssituationen. Fokus er at se og tænke censor og eksaminator som almindelige mennesker, der lytter og modtager ens viden, og kan stille nogle supplerende spørgsmål til dette..
  • Fokus er at kunne se, hvordan man efter overstået eksamen, står med en sikker og tilfreds fornemmelse af, at man gjorde det bedste, man kunne.
    Og fokus er at gøre sig klart, i hvor mange tidligere situationer, man har mestret en opgave, selvom man ikke var sikker på udfaldet på forhånd.

Dette kan jeg som coach lære dig.
Og dette vil betyde, at du fremover vil opleve både dig selv og eksamen på en ny og beriget måde.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 mar, 2007

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: