Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Positive tanker – loven om tiltrækningskraft – berigende eller skyldfremkaldende?
Jeg er en af dem, der glad og gerne holder foredrag om hvad positiv tankegang kan gøre for dig – om hvordan det hjælper dig at have et positivt fokus og hvordan du dagligt kan øve dig i at ændre dit tankemønster fra negativt til mere positivt.
I mit foredrag “Vælg din holdning – hver dag” – har jeg altid en øvelse lagt ind som sætter meget af teorien i perspektiv:
- Du stiller dig på gulvet – ca. 30 cm fra en dør eller væg – du lukker øjnene – og den eneste sætning du siger til dig selv (bare inde i dig selv) er:
- Jeg falder bagover – jeg falder bagover – jeg falder bagover……………
Alle oplever at der sker noget – måske ikke at de direkte falder, men mange må stritte lidt imod – altså det vi siger til os selv påvirker, for vi ved jo godt at vi ikke falder bagover, men tankens kraft er så stærk at hjernen tror på det.
Forestil dig så at de tanker du har om dig selv er:
- Andre er nok klogere end mig
- De andre er mere værd end mig
osv.osv……..
Af den grund er det vigtigt at arbejde med tanker – hvilket vi som coaches også dagligt gør brug af i vores arbejde. At få de hæmmende overbevisninger frem vi ofte går rundt med – at få dem op i bevidstheden og få dem vendt til støttende og mere befordrerne.
Meget oppe i tiden er bogen og DVD filmen The Secret af Rhonda Byrne – den fortæller om universets lov om tiltrækningskraft og er på mange måder spændende.
Den burde gå rigtig fint i tråd med tankerne om positiv/negativ – hvilket den også gør, men jeg har flere gange mødt mennesker, der f.eks. har svære livsvilkår som spørger sig selv om det så er noget de har tiltrukket ved at tænke negativt – og nej sådan fungere det ikke i min verden.
Vi skal huske at der er noget der hedder virkelighed og livsvilkår – og du kan ikke vide hvad livet har i posen til dig, men den indstilling hvormed du møder dine udfordringer betyder rigtig meget – så der er al mulig grund til at arbejde med dit tankemønster.
God arbejdslyst.
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Personlig gennemslagskraft
Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:
Målsætning – det at nå dine mål i livet
Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.
Manglende motivation
Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.