En tankevækkende historie om stress

En mand vågnede. Lidt tidligere end sædvanligt. Hans morgensko stod ikke, hvor de plejede at stå. Gulvet var koldt, og han blev irriteret. Det var typisk. Der var ikke styr på noget som helst i huset, tænkte han. Hvilket ikke var sandt, men nu var han blevet irriteret.

Han gik ud for at barbere sig. men irritationen havde taget fat i ham, og han var uopmærksom, og pludseligt tabte han barbermaskinen på gulvet. Den gik i stykker. Hans irritation blev til vrede. Det var jo egentligt blot en barbermaskine, en død ting, der kunne erstattes, men selv under morgenbadet forlod vreden ham ikke.Da han havde gjort sig klar, var familien stået op. Han vrissede, da hans kone sagde godmorgen og undlod at give hende et knus. Han tjattede til sin søn, der var lidt langsom med at få skoletasken pakket, og han forlod huset, efter at have hørt på konens tristhed og bebrejdelser og efter at have set en skuffet og forvirret søn.I bilen trådte han på speederen. Det var dog utroligt så mange dumme bilister, der var netop denne dag. Da trafikken blev tættere ind mod byen, var han nødt til at sagtne farten, men hans irritation murrede hele tiden i ham, og han sad og råbte af andre bilister, skældte højlydt ud over verdens urimelighed, og fordi han ikke var koncentreret og i ligevægt, reagerede han for sent, da en lastbil svingede ud.

Og nu befinder han sig et sted, hvor man slet ikke kan irritere sig mere.
Og nu befinder han sig et sted, hvor man slet ikke kan irritere sig mere.

Ja, historien er dramatisk, og måske tænker du:

Åh, alle disse kloge mennesker, alle disse der påberåber sig at have en viden om stress, de moraliserer bare og pudser deres egen glorie og fortæller irriterende historier med den samme pointe, igen og igen..

Måske.

Måske kunne du genkende noget fra dig selv. Ikke nødvendigvis fra barbermaskinen, der faldt på gulvet. Ikke måske fra sekvensen, hvor manden tjattede til sin søn, for formentligt slår du ikke dine børn. Og måske giver du da også “pligt”-kysset, før du tager hjemmefra.

Men måske kunne du genkende det med, at en lille ting tager det næste med sig, som så tager det næste med sig, og med ét befinder man sig i en stresstilstand, hvor man forsøger at bebrejde og skyde skylden over på alle andre og alt andet, men ikke selv er herre over at skabe indre ro og tilfredshed, indre overskud og overblik.

Nogle gange, for et par dansker hver dag, desværre, ender det som manden i historien.

Så lov dig selv, lov din familie, lov alle der betyder noget for dig, at du næste gang, en lille ting ikke er, hvor den burde være, at du ikke vil lade en bagatel vokse og blive overdimensioneret stor.

Det startede med et par morgensko, der ikke stod på den rette plads.

Der er som regel noget der ikke står på den rette plads.

Men som regel er det også, set fra et lidt større perspektiv, en bagatel, der udløser en kædereaktion. Gør det eventuelt til dit eget bevidste valg, at du ikke vil lade en bagatel tippe din indre balance..

Eller sagt på en anden måde.

Måske er du kommet til det sted i dit liv, hvor du beslutter dig for at gøre noget ved tingene, mens de er små, så de ikke accelerer og får dig til at blive en kortluntet, ukontrolleret og urimelig person.

Så kan de stresscoaches jo sige, hvad de vil, men hvis jeg som stresscoach har vakt din interesse med denne historie, og det har sået et frø, som du tager en beslutning ud fra, så er det ok med mig.

Hjemvendt fra ferie

Det lyder jo så dejligt. Og klinger også godt:

“Jeg er hjemvendt fra ferie.”

Lytter man blot til denne lille sætning, associerer man som regel, at så er personen sikkert ladet op og klar til endnu en omgang arbejde. Men mange statistikker om danskernes arbejdstid, danskernes villighed til at checke mails også i ferier og på sygedage, taler om, at formentligt ikke alle er udhvilede og opladede, blot fordi at ferien er slut.
Er du leder?

Eller tillidsrepræsentant på en virksomhed, offentlig som privat, så gør dig selv og dit personale/dine kolleger/dine medarbejdere den tjeneste at gå en runde i de første 3 dage efter, at folk vender hjem fra ferie. Brug din sunde fornuft og din gode personlige evne til at registrere og læg så mærke til, hvorvidt du ser og hører, at folk virker friske, opsatte, opladede, med overskud og virkelyst.

Hvis du bemærker, at ikke alle har det samme gode glimt i øjet, og ikke alle virker som om, at overskud og energi er til stede, kan det dels have noget med arbejdet, dels noget med det private liv at gøre. Og måske endda en kombination.
Det er ikke dit job at vide, hvad der sker i det private liv, men ser du allerede få dage efter en ferie tegn på træthed, underskud, stress, energimangel mv., så er det måske nu.
Nu, at I på jeres arbejdsplads gør noget ved stress.

Om du vil kontakte den enkelte person, eller om du, hvis du er leder, vil igangsætte en forebygning og reduktion af stress, er op til dig. Det ene udelukker ikke det andet..

Men hold øje, på en god og interesseret måde.

Hvorfor?

Fordi bl.a. tv-reklamer, statistikker og måske mennesker omkring dig, siger det samme:
Det er mennesker, det drejer sig om
Det er mennesker og den viden, vi har, der er vores råstof. Se ikke på, at mennesker, der er omkring dig, brænder ud, stresser eller virker uoplagte. Især ikke efter en ferie..

Så kan du sige:

Jamen, skal folk ikke lige i gang igen?

Og jeg kan som stresscoach og underviser sige:

Jo, folk skal i gang igen, og tempoet kan måske være lidt trægt i de første dage

Men det er ikke tempoet, du skal kigge efter.

Det er glimtet i øjet, udstråling af energi, tegn på overskud og virkelyst mv.
Du kender de folk, der er omkring dig.
Husk, hvordan de så ud og hvordan de agerede, da de blev ansat.
Og tro på din egen vurdering og dømmekraft, når du stiller dig selv spørgsmålet.

Er de stadig i besiddelse af samme virketrang, energi mv..

Måske har stress holdt sit indtog.

De færreste ferier på 2-3 uger fjerner stress. Reducerer den måske, men fjerner den ikke.

Så måske er det nu.

At I overvejer temadage og kurser i stresshåndtering, eller overvejer at tilknytte en stresscoach..

Interesseret?

Så kontaktmig på mail, og jeg vender tilbage til dig.

Vi arbejder mere

Der er sidst i juli 2007 kommet tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at danskerne arbejder mere.

I 2006 var der en generel fremgang på 2,2 procent, hvilket måske ikke lyder af så meget, men svarer til 93 millioner timer ekstra, på arbejdsmarkedet.

Cheføkonom Jes Asmussen i Handelsbanken peger på, at mændene arbejder mere end kvinderne, bl.a. betinget af, at der har været usædvanligt stor fremgang inden for byggesektoren, som er en mandsdomineret sektor.

Som skrevet adskillige steder på dette website om arbejde og stres, vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi godt kan tåle at have travlt. Vi kan godt tåle at arbejde meget. Men brug dog alligevel ikke denne teori som en sovepude, så du til konen eller manden derhjemme siger “jamen, stresscoachen siger, at vi godt kan tåle at arbejde meget”.

I perioder, hvor vi arbejder meget, handler det om måden, vi arbejder på. Hvis den enkelte har følelsesmæssig sammenhæng og eventuelt ikke er forpligtet af familie og børn, kan det givet vis i en sådan situation fint hænge sammen at arbejde meget.
Hvis værdien om at blive økonomisk uafhængig eller have flere økonomiske midler er vigtigt, så man har til ferien i Portugal, den nye bil mv. kan det være med til at give accept af, at der arbejdes meget.

Men hvis krop og psyke og ens relationer begynder at vise tegn på mangel og underskud, på grund af et øget arbejdspres, ja så har man udfordringen at måtte prioritere imellem hvad der er mest vigtigt, arbejde, frihed, følelsesmæssig sammenhæng osv. osv..

Hvis man ønsker at gøre sig mere bevidst om det at arbejde, så man reducerer eller helt undgår stress, må man stille sig selv nogle spørgsmål. Og svare oprigtigt på disse.

Man må spørge sig selv:

• Hvorfor arbejder jeg overhovedet?
• Hvad ville jeg savne, hvis jeg ikke arbejdede?
• Er jeg til stede i mit arbejde?

Hvad ønsker jeg, når jeg er på arbejde:

• at gøre det godt
• at det snart er weekend
• at nyde det, jeg kan købe for de penge, jeg tjener
• at have det kollegialt godt
• eller andet
• På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med måden, jeg arbejder på?
• Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mængden af timer, jeg bruger på mit arbejde?
• Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mit arbejde relateret til andre vigtige områder i mit liv?

De svar, man kommer frem til, er svar på en øjeblikssituation. Det vigtige er, at du som menneske mærker efter, om du er primært i overskud som person, eller primært i underskud. tager du en stund med dig selv og mærker efter, er det så glæde og energi, lyst og begejstring, der er mærkbart, eller er det snarere en pligtfølelse eller underskudstilstand, du bemærker. Måske endda er det varieret for dig.

Min pointe er, at folk må arbejde alt det, de vil.

Vælger man at arbejde mange timer hver uge, må man vide, at dette valg kræver en bevidsthed om, at være opmærksom på måden¸ man arbejder på.
Og de tilstande, man har, når man arbejder.

Stress er en tilstand. Den kommer ikke kun af at arbejde meget. Selv deltidsansatte og endog arbejdsledige kan mærke stress.

Dette faktum gør, at man må sætte fokus på at bemærke de signaler, der er. I ens egen krop, eget sind og i de relationer, man fungerer i..

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Hvad nu hvis der kom en tryllefe…

Jeg hørte på et tidspunkt et foredrag om stress.

Foredragsholderen startede med at fortælle en lille historie, som tryllebandt vi, der lyttede. En historie, der handlede om, at:

Hvad nu hvis der kom en tryllefe
Ind midt i rummet
Og ved at gå rundt og svinge med sin stav
Kunne tryllefeen fjerne al stress
Al stress i den enkelte
Både i kroppen
Tankerne og
Følelserne
Og fjerne al stress, der havde
Med arbejde eller parforhold eller økonomi eller børn eller andet
At gøre.

Det var let at leve sig ind i, og det var et næsten hørbart suk, der lød, da foredragsholderen blev realistisk igen, og sagde, at en tryllefe næppe ville komme forbi i nogens tilværelse. Og dog alligevel.

For det blot at sidde og forestille sig, hvordan en stressfri tilværelse er, skabte konstruktive tanker, følelser og ideer hos de enkelte. Og da foredragsholderen, med respekt for den enkelte, uddelte et stykke papir, hvor man kunne skrive de tre råd ned, som tryllefeen ville give én her og nu, blev det lille tankeeksperiment til en konkret og brugbar øvelse..

Jeg er selv coach, og jeg kender selv mange metaforer, flere end de fleste, og jeg anvender dem altid i både min undervisning, på mine kurser og i mine personlige coachingforløb.
Og nogen vil måske sige, at det da er lidt plat at tale om tryllefeer eller krigere eller spåkoner eller monstre, der dukker op og giver én tre prøvelser. Personligt synes jeg ikke, at det er plat, for jeg ved, hvad historier gør ved os som mennesker. Blot ved at anvende en indgangssætning som “hvad nu hvis…” går vores højre hjernehalvdel straks i gang med at forestille sig et tænkt, hypotetisk scenarium. Vi ved godt, at det er hypotetisk, som i eksemplet med tryllefeen. Men den højre hjernehalvdel er kreativ og problemløsende i forhold til at skabe hele løsninger, og det er denne, der aktiveres. Og dette er et redskab, der er mere end ualmindeligt godt i coaching og særdeles og usædvanligt godt, når det er stresscoaching, der er på tapetet.

Og hvordan kan den hypotetiske tankegang så bruges i stresscoaching, spørger du måske?

Hvis du vil fordybe dig lidt i det, så svar på følgende spørgsmål, og bemærk, hvad der kommer ud af det:

• Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset på dit job.
  Og overvej, hvad du ville gøre anderledes i situationen, hvis du ikke var stresset
• Tænk på en af de sidste gange, hvor du har været stresset, rent privat
  Og overvej, hvad du ville gøre i denne situation, hvis du ikke var stresset
• Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset, blot i dit eget selskab.
  Og igen, hvad ville du gøre, hvis du ikke var stresset.

Øvelsen kan naturligvis nuanceres.

Og du kan kigge nærmere på din stress og svare på de spørgsmål, der giver resonans i dig.

• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var bekymret
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var forvirret
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var afmægtig
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var udmattet
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var irritabel
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var hysterisk
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var uligevægtig
• osv. osv..

Den hypotetiske tilgang er enestående.

Den kan blive en af dine veje igennem stress-junglen, så du ved hjælp af din højre hjernehalvdels kreative problemløsning, atter får ad gang til nogle af de ressourcer, som stressen desværre har haft mulighed for at snøre sammen.

Så: hvad nu hvis tryllefeen er her lige nu. Hvad vil du så gøre anderledes, inden du går i seng, og hvad vil du gøre anderledes, når du vågner i morgen?
Og hvad vil tryllefeen mon fortælle dig, mens du sover? Som du kan huske, bevidst som ubevidst og dermed er din proces til stressreduktion og overskud sat i gang.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Hvordan var det med arbejdstiden i 1967?

For nu 40 år siden, i 1967, var arbejdstiden for almindeligt ansatte 44 timer pr. uge.
Siden er det gået ned, til 42,5 timers arbejdsuge i 1968, så 40 timers arbejdsuge, og i 1990 blev arbejdstiden 37 timer pr. uge. Og aldrig har stress termostaten været så højt som nu i det 21. århundrede.

Så at reducere arbejdstiden sænker ikke stressniveauet, som den eneste faktor.

Det er tankevækkende.

At vi har så megen fritid som aldrig før, og er så stressede som aldrig før.

Og at de, som ønsker at arbejde mere, selvstændige og ledere m.m., der alle formentligt arbejder selvvalgt mere end 37 timer, for manges vedkommende arbejder rigtigt meget mere og bruger store dele af deres fritid på arbejde.

Det er ikke tiden, der er det afgørende, tror jeg. Men måden, vi bruger tiden på, og den mængde af krav og forventninger holdt op imod den mængde ressourcer, vi har, som er med til at skabe den tilstand, der kaldes stress.

Jeg synes, at arbejdsmarkedets parter har lavet gode forhandlinger igennem de sidste årtier og har reduceret arbejdstiden for de allerfleste. Opfordringen og udfordringen til os som mennesker bliver så, hvordan vi hver især selv sørger for at have det i den tid, hvor vi holder fri.

• Vi må finde ud af, hvad der lader os op.
• Vi må finde ud af, hvilke rammer, vi vil leve og agere i, og om det er overkommelige ambitioner, vi har.
• Vi må finde ud af, at græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet og lære at have adgang til vores tilfredshed hver eneste dag.

Ja, generelt sagt mener jeg, at vi må tage mange flere aspekter i vores liv som en læreproces. Vi må meget hyppigere end førhen spørge os selv: hvad kan jeg lære af det her/ hvad mener jeg om det her?, så vi ikke blot bliver en del af en fremadbrusende malstrøm, men integrerer en balance imellem aktivering og deaktivering, så den ligevægt, som nogen kalder lykke og andre kalder harmoni, er inden for vores egen rækkevidde.

Jeg har skrevet det før, og jeg har sagt det tit. Og jeg mener det stadig.

Tid er måske den eneste faktor, som alle mennesker har lige meget af, så det er altså aldrig tiden, der er en mangelvare. For den er konstant. Hører du dig selv sige “det har jeg ikke tid til”, så vend lige skråen en gang og overvej, om det er det mest oprigtige svar. Eller om svaret snarere er “det vil jeg ikke prioritere som vigtigt lige nu”, eller “jeg vil hellere gøre noget for mig selv og min familie end checke arbejdsmails en lørdag eftermiddag”, mv..

Al forandring starter med B.

Al forandring starter med bevidsthed. Ønsker du at forandre noget, så du kan drage nytte af den tid, du har, så bliv bevidst. Om dine værdier og dine valg, om dine hensigter og dine handlinger. Så du er herre m/k i eget hus, i stedet for offer for stress.

Det er dit valg.

Er der tre eller fire stressvalg?

I mange dokumenter nævnes de tre stressvalg.

De tre stressvalg, hvor man som person i en stresset situation kan tage et af valgene og herigennem selv skabe indflydelse på sin situation.

Det viser sig jo netop, at det sjældent er de barske strabadser omkring os, der opretholder stress, men snarere den kendsgerning, at vi føler, at vi er afmægtige og ikke kan tænke os til en konstruktiv løsning.

De tre stressvalg, som mange peger på, er:

1. At accepter situationen
2. At forandre situationen
3. At forlade situationen

Nu er det jo sådan, at der er både små som store situationer at forholde sig til i et liv. Både i et arbejdsliv og i et privatliv.

Og de allerfleste mennesker har ofte ikke lyst til blot at springe til valg 3, hver gang, der er noget, der stresser. Hvilket jeg heller ikke mener, er konstruktivt. Men indimellem, efter nøje overvejelse, er det en nødvendighed.

Jeg vil reflektere lidt over valg 1 og valg 2 – og derefter beskrive det, som jeg kalder de 4 stressvalg, for at få en nuance på, som kan være væsentlig.

1: At accepter situationen

Lad os sige, at en stress-situation på arbejdet er, at der er flere opgaver at løse, end man har tid og kræfter til. Man har forsøgt at gøre opmærksom på dette, både via mails og via personlig samtale med chefen/medarbejdere, men det hjælper kun kortvarigt, og strømmen af vigtige opgaver fortsætter. Resultat: Man er stresset. Man overarbejder. Drømmer endda om opgaverne om natten. Håber på, at det snart går over.

Det første stressvalg “at acceptere situationen” har man prøvet. Man har accepteret den i lang tid. Men kan mærke på sig selv, at det ikke længere er muligt.

Stressvalg 1 er nu et valg, der er fint i andre sammenhænge. At acceptere fuldt og helt er at forsone sig med situationen og at tage det, som det er. I stedet for at hidse sig op eller bekymrer sig, kan det at sige “Det er, som det er, lige nu” være et fint valg at gøre sig bevidst om at benytte sig af.

Stressvalg 2: at forandre situationen.

Det er dette stressvalg, der giver den største følelse af indflydelse og at man gør noget ved situationen. I det tænkte eksempel med for stor en opgavemængde, kunne det at forvandle situationen, være følgende:

Gør dig klart, hvilke opgaver du kan nå og hvornår de kan være afsluttede. Meld dette ud til chefen, så vedkommende har mulighed for at delegere opgaverne eller nedprioritere opgaverne. Gør det evt. til en vane, at du hver dag, før frokosttid, klart melder ud, hvad du kan nå denne dag, og kommer der så en ekstra hasteopgave, så prioriter og meld ud, hvad det så vil indebære i forhold til andre opgaver. Det kan være din måde “at opdrage” chefen på, så vedkommende forstår, at du mener det, og ser, at du tager dit arbejde, og også dig selv, alvorligt.

At forandre en situation kræver overblik. Giv derfor altid dig selv en stund, uanset hvilken stress-situation du befinder dig i, så du danner dig et overblik over, hvad det er, der belaster, og hvilke muligheder du selv har for at skabe følelsen af sammenhæng igen. Men gør dig klart, at du må gøre noget. Såvel mentalt som aktivt, for at forandre en situation.
Begynder vi blot at bekymre os eller brokke os over, at det er som det er, og at det er irriterende eller opslidende, at de andre ikke kan fatte din situation, er du desværre i fuld gang med at skrue dig ned i en afmagtstilstand, der kan blive kronisk, og kan være et rædsomt martyrium at befinde sig i.

3: at forlade situationen.

Dette stressvalg har flere dimensioner. I sin yderste konsekvens er stressvalg 3 et valg, hvor man siger sit job op. Det kan være nødvendigt. Inspireret af coach og ex-kaproer Arne Nielsson, kan det være nødvendigt i situationer, hvor man ikke kan få det til at fungere med chefen.

Til et foredrag talte Arne Nielson om det at være positiv på sit arbejde. Om vigtigheden af ikke at blive en del af “sladder – eller brokkekulturen på arbejdspladsen” som medarbejder. Han blev spurgt af en tilhører:

“Ja men, hvad gør man så, når det er chefen, der er negativ. Hvad gør man, når chefen er kritisk, kolerisk, urimelig, for-fordelende mv. ?.”

og hertil svarede Arne Nielsson:

I” stedet for at prøve at forandre chefen, så find dig et andet job. Det er dit liv, og det er din livskvalitet, og har du prøvet at acceptere, har du været positiv, har du gjort alt det, du kunne uden at udslette dig selv, så skift job.”

Men bemærk lige én ting. Stressvalg 3 kan også indebære, at man for en kort stund forlader situationen. Dette at holde sig en kort pause, at tage et “break, kan i mange tilfælde være et vigtigt stykke værktøj at tage i anvendelse.

Sidder du og stresser over, at det vælter ind med mails, og at der er 10, du skal ringe tilbage til, og du også har 3 store opgaver ved siden af dig. Eller går du rundt med hamrende puls, fordi I nærmer jer deadline, så hold en kort pause. Hvor du drikker vand, trækker vejret dybt, eller sætter en indre film på med 3-10 gode minder, du har, så du selv har kontrol over at skabe et roligt fokus. Det kan dreje sig om 4-5 minutter, hvor du går væk fra situationen, eller hvor du blot bliver siddende på din plads, men “forlader” situationen rent mentalt.

Nogle vil måske mene, at dette eksempel, jeg giver her, er et eksempel, der ligger under punkt 2. Jeg kan dog godt lide at bruge det under punkt 3, fordi det at forlade en situation må ses som at forlade en situation for kortere eller længere tid, og i nogle sammenhænge: for altid.

Og så er det jo, jeg hævder, at der er 4 stressvalg. De minder jo interessant nok om de tre netop beskrevne. Jeg kan dog godt lide at nuancere dem, så muligheden for at genskabe indflydelse og flytte sig fra afmagt- eller underskudstilstanden er endnu enklere..

De fire stressvalg, som jeg som stresscoach arbejder med, på virksomheder og i mine individuelle coachings er:

1. Accepter situationen
2. Skift holdning til situationen
3. Skift adfærd
4. Forlad situationen

Punkt 2 og punkt 3 er de vigtigste. Fordi det er her, at du selv kan gøre en forskel.
Og kan stå hver for sig eller stå alene.

Min anbefaling er, at man hver gang, man er i en stresset situation, gør sig klart, om

Det er muligt, at acceptere situationen. Hvis det er, så gør dig klart, hvordan din strategi for at acceptere situationen er.

Om det er muligt at skifte holdning.

Det vil sige, at hvis du er plaget af holdningen om “Det her når jeg aldrig, chefen er urimelig/jeg kan ikke finde ud af det, så gør dig klart, hvilken holdning, der vil være mere befordrende for dig.
Vil det være at fokusere på “jeg når det, jeg når”/”chefen har sikkert sine grunde/jeg kan finde ud af det her, hvis jeg spørger en om hjælp” eller en helt fjerde. Så hold fast i den holdning, der giver dig det største løft.

Det er muligt at skifte adfærd.

At skifte adfærd er at gøre noget. Og gerne at gøre noget andet, end man plejer. At skifte adfærd kan være at sætte tempoet ned. At skifte adfærd kan være at holde en pause. At skifte adfærd kan være at give udtryk for, hvad der er muligt og redegøre for sine prioriteringer. At skifte adfærd kan være at sige fra. At skifte adfærd kan være at sætte musik på, så det omgivende lydmiljø ændrer sig. Der er tusindvis af måder at skifte adfærd på. Find ud af, hvad der virker for dig, og hvad der er muligt for dig. Men vid, at det at gøre noget er et skridt på vej væk fra stress og ind i en mere indflydelsesrig tilstand.

Husk, at stress er en tilstand.

Der er lavet mange undersøgelser, der peger på, at det ikke er det samme, der skaber stress for de enkelte. Nogle bliver ikke stressede af et travlt miljø og højt tempo. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede over at have et kronisk sygt barn. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede af at det roder, og at der er ting, man ikke har nået. Andre gør.

Hold dig derfor for øje, at det er din egen tilstand og din egen evne til at håndtere, reagere og agere i situationerne, der er afgørende for, hvorvidt du er stresset eller ej.

Nogle synes, at dette er opløftende at vide, for så har man jo selv mulighed for at gøre noget. Andre synes, at det er træls at vide, at de selv må gøre noget.

Men sådan er det. Hvis du er stresset, må du selv gøre noget.

Og gøre noget andet, end du plejer. Selv at søge det, der virker for dig. Og til dette kan du overveje at anvende enten de 3 eller 4 stressvalg.